Mads Roke: Kommunerne skal stoppe med at bruge ikke-godkendte tilbud

For nylig her i Altinget var det den socialdemokratiske formand for Ringsted Kommunes ældre-, social- og sundhedsudvalg, Stine Reffstrup, der hev den gamle traver frem.

En opgørelse fra Altinget Kommunal viser, at Ringsted er blandt de kommuner, som får mest økonomisk støtte fra de andre til dyre sager på det specialiserede socialområde. Derfor drømmer Stine Reffstrup om flere kommunale sociale tilbud "i stedet for de private, der heller ikke altid leverer den kvalitet, vi kunne ønske os".

Kaffen galt i halsen

Jeg må sige, at jeg var tæt på at få kaffen galt i halsen, da jeg læste det. Ikke alene er det en grov generalisering, der strider lodret mod det faktum, at godkendte ikke-offentlige sociale tilbud leverer højere kvalitet end kommunale tilbud. Det er dokumenteret i Socialtilsynenes kvalitetsrapporter.

Godkendte tilbud skal kunne få forhåndsgodkendt et antal akutpladser til en lidt bredere målgruppe, så vi sikrer fagligt og fysisk forsvarlige akutte anbringelser.

Mads Roke Clausen
Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud

Udsagnet fremstår også som noget af en ansvarsfralæggelse, når den kommer fra netop Ringsted. Lidt kontekst:

Tidligere på året var Ringsted Kommune i mediernes søgelys, fordi den havde placeret tre børn på et bosted i Jylland, som ikke er godkendt af Socialtilsynet.

Det er desværre helt lovligt i dag – dog kun i op til seks uger. Når kommunerne gør det, har de desuden pligt til at underrette Socialtilsynet.

Det glemte Ringsted Kommune bare her. Den lod ovenikøbet børnene bo på stedet i meget længere tid, end loven tillader – et af børnene i mere end et år.

Den forfærdelige sag blev opdaget, fordi naboer så børnene løbe skrigende og nøgne rundt på gaden og overværede, hvordan personalet på det ikke-godkendte sted truede børnene med vold. Kommunen selv havde tilsyneladende glemt alt om børnene.

Ringsted Kommune har erkendt, at det var "en klar fejl". Ja tak. Men hvis vi skal blive ved drømmene, så drømmer jeg til gengæld om, at kommunerne holder helt op med at bruge de ikke-godkendte tilbud.

Drop kommunal versus privat 

Det vil åbenlyst være det bedste for børn og voksne i sårbare positioner. Samtidig vil der uden tvivl være penge at hente, fordi priserne på de skumle akuttilbud er skyhøje.

Når jeg siger det, kommer indvendingen ofte prompte fra kommunerne: Jamen, vi har brug for de ikke-godkendte, for der er ikke godkendte pladser nok.

Det er der til dels noget om. Derfor har vi i LOS foreslået, at godkendte tilbud skal kunne få forhåndsgodkendt et antal akutpladser til en lidt bredere målgruppe, så vi sikrer fagligt og fysisk forsvarlige akutte anbringelser.

Men det konkrete forslag kan ikke stå alene. Jeg drømmer også om, at mange kommuner vil give deres visitation et tiltrængt fagligt løft.

Vi ser i disse år, at kommunerne i stor stil ansætter kontraktforhandlere uden socialfaglig uddannelse, hvis eneste opgave er at finde det billigste tilbud til udsatte mennesker.

Min holdning er, at vi har brug for begge typer tilbud. 

Mads Roke Clausen
Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud

Min erfaring fra branchen er, at alt for mange børn og voksne i sårbare positioner på den bekostning ender i for billige tilbud, som ikke matcher deres behov.

Når borgeren så klager, og der skal findes et nyt tilbud, benytter kommunerne ofte et af de dyre ikke-godkendte tilbud til den akutte omplacering.

I løbet af dén proces sker det ofte, at det udsatte menneskes udfordringer vokser, og det samme gør regningen – både på den korte og den lange bane.

De stigende udgifter på det specialiserede socialområde har altså en lang række komplekse årsager, som ikke kan koges ned til en diskussion om kommunal versus privat.

Min holdning er, at vi har brug for begge typer tilbud. Derfor må vi ikke mistænkeliggøre de godkendte ikke-offentlige tilbud, som med deres innovationskraft og fleksibilitet yder en helt særlig indsats for de børn og voksne, som har de allermest komplekse udfordringer.