Ny debat: Udøver kommunerne unfair konkurrence?
Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør
Må kommunen lappe cykler eller drive et træningscenter? Må staten rådgive om innovation eller undervise i informationsteknologi? Må bibliotekerne udlåne andet end bøger, og må de kommunale skove sælge brænde?
Regeringen kom i begyndelsen af september med et udspil om, hvordan såkaldt offentlig erhvervsvirksomhed – eller opgavetyveri, som erhvervsorganisationerne har døbt fænomenet – skal begrænses. Læs mere og hent hele udspillet "Fair og lige konkurrence" her.
I den forbindelse inviterer Altinget: kommunal til debat med et særligt fokus på udspillets konsekvenser for kommunerne og spørger et panel af debattører, hvordan man kan og bør afgrænse den offentlige banehalvdel fra den rent private bane i konkrete tilfælde.
Hvilke konsekvenser kan udspillet få for kommunernes projekter, og er det samfundsmæssigt hensigtsmæssigt at stramme op over for kommunernes praksis?
Mød panelet her:

Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Økonomi- og Indenrigsminister

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Toke Helmø
Danske Medier
Thomas Kastrup.Larsen (S)
Kommunernes Landsforening
Karin Klitgaard
Dansk Industri

Pelle Dragsted (EL)
Erhvervsordfører

Jens Klarskov
Direktør, Dansk Erhverv

Steen Rønsholdt
Professor og dr. jur., Københavns Universitet


















