Bliv abonnent
Annonce
Om  
Janne Bram Hemphrey

Ny PFA-direktør er tidligere spindoktor

4. februar 2016 kl. 10.22

Janne Bram Jensen tiltrådte i januar sin nye stilling som direktør for regulatory affairs i pensionsselskabet PFA.

Det oplyser PFA i en pressemeddelelse.

Dermed ansættes en person med stor erfaring inden for området, da hun blandt andet har været spindoktor for miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og ansat som souschef i overborgmesterens sekretariat i Københavns Kommune. Her bestod hendes arbejdsopgaver blandt andet i at udøve politisk rådgivning af overborgmesteren, og hun var derudover også ansvarlig for organisationsudviklingen.

Hun har desuden været ansat som public affairs manager i Nykredit og som politisk konsulent i Dansk Socialrådgiverforening.

I pressemeddelelsen fremgår det, at Janne Bram Jensen tiltræder en afdeling, som har til formål at opbygge relationer til og være i dialog med politikere, embedsmænd og andre relevante beslutningstagere og meningsdannere i både Danmark og EU.

Janne Bram Jensen er uddannet statskundskaber fra Københavns Universitet i 2007 og har desuden taget en diplomuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole i strategisk kommunikation i 2014.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026