
Martin Findahl Amby skifter Nye Borgerlige ud med Liberal Alliance i Hvidovres kommunalbestyrelse.
Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse.
Det sker ovenpå Pernille Vermunds selvsamme skifte fra Nye Borgerlige til Liberal Alliance.
"Det er jo selvfølgelig ærgerligt, men jeg kan godt forstå Pernilles beslutning. Der har været meget tumult siden Lars Boje Mathiesens korte formandskab. Det er et hårdt slæb de har haft, men det er selvfølgelig stadig ærgerligt," udtalte Amby til TV 2 Kosmopol efter Vermunds skifte.
Siden 2021 har Amby været byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Hvidovre Kommune.
Amby er medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Til dagligt arbejder han som bæredygtighedskonsulent i rådgivningsvirksomheden Rambøll.
Nye Borgerlige 37 havde byrådsmedlemmer rundt om i landet ved Pernille Vermunds partiskifte.


























