Nyt center skal skabe smartere offentlig sektor

Der er på baggrund heraf afsat 28 mio. kr. over tre år (2014-2016) til drift af centeret. Midlerne finansieres af Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og Danske Regioner.
Centeret placeres i fysisk tilknytning til KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og refererer til parterne bag aftalen.
Det er hensigten, at centret bliver oprettet hurtigst muligt og senest ved udgangen af første kvartal 2014.
Fredag besluttede regeringen repræsenteret ved økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), KL og Danske Regioner i fællesskab med de offentlige ansattes faglige hovedorganisationer sig for den konkrete udmøntning af et nyt center for offentlig innovation.
Centeret skal samle, kvalificere og udbrede de mange erfaringer, der gøres med blandt andet brugerdreven innovation og tillidsbaseret ledelse rundtomkring i den danske offentlige sektor.
"Der er utallige projekter landet over, hvor man prøver at gøre tingene smartere og bruge ressourcerne mest effektivt. Center for Offentlig Innovation skal sørge for, at ildsjælene ikke alle opfinder den dybe tallerken," siger økonomi- og indenrigsministeren i en pressemeddelse.

























