Det nyoprettede fælleskommunale databehandlersekretariat DBS får Henrik Houmøller Sprøgel som sekretariatschef.
Det skriver han selv på Linkedin.
Den nye enhed kaldet Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat skal stå for tilsyn med databehandlere og indgåelse af databehandleraftaler for de medvirkende kommuner.
"Det er meget væsentligt for tilliden til den kommunale opgaveløsning, at data er i sikre hænder, og det er en opgave, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med," skriver Henrik Houmøller Sprøgel.
Han kommer fra en stilling som sundheds- og seniorchef i Jammerbugt Kommune, hvor han har været siden 2018. Inden da havde han været blandt andet udviklingschef på Regionshospital Nordjylland og souschef for patientforløb i Region Nordjylland.
Henrik Houmøller Sprøgel tiltræder som sekretariatschef i DBS 1. august.

























