Økonomer: Dansk politik har brug for en tredje bundlinje

Så vækst er ikke længere kun godt. Der er andre hensyn, som betyder, at der politisk skal foretages en afvejning mellem vækst og klimaaftryk. Eksempelvis kan et givent politisk tiltag skabe højere vækst, men vil til gengæld have et negativt klimaaftryk i form af øget CO2-udledning.

Hvorvidt man skrinlægger det konkrete tiltag, gennemfører helt eller måske en kombination af de to, er en politisk afvejning. Men politikerne kan kun foretage denne afvejning, hvis de kender de forskellige hensyn.

Der har i særligt det seneste årti været betydeligt fokus på udviklingen af grønne regnemodeller som pendant til de økonomiske regnemodeller, så hensynene og hvilke afvejninger, der skal foretages, synliggøres.

Trivsel og velfærd indeholder værdier og dimensioner, som umiddelbart er vanskelige at kvantificere monetært

Jannie Helene Grøne Kristoffersen, m. fl.

Formålet er at vurdere de klimamæssige effekter af politiske udspil, som det er tilfældet med regnemodellen "Grønreform". Modellen er udviklet af modelgruppen i DREAM i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Den anden bundlinje kom i fokus: Den grønne bundlinje.

Men er det så tilstrækkeligt med disse to; den økonomiske bundlinje og klimabundlinjen i de politiske afvejninger, som afspejler befolkningens ønsker og behov? Nej. Der er behov for en ny, tredje bundlinje.

Velfærdsbundlinjen

I Danmark har vi en veludbygget velfærdsstat set i et internationalt perspektiv. Og i dagens Danmark er det klart for de fleste, at samfundets ressourcer er knappe. Det gælder også, når man betragter den offentlige service, og hvilken kvalitet der tilbydes borgerne.

Med udsigt til en demografi med betydeligt flere ældre og en lavere andel i den erhvervsaktive alder skaber det behov for prioritering og forventningsafstemning med borgerne i forhold til, hvilke ydelser og kvaliteten heraf den offentlige sektor skal levere. Udfaldet af dette har betydning for borgernes generelle trivsel.

Men har vi egentligt styr på, hvordan det nuværende offentlige serviceudbud og politikker påvirker borgernes generelle trivsel? Trives befolkningen? Analyser af de to nuværende bundlinjer besvarer ikke disse spørgsmål, og derfor er der behov for mere systematiske værktøjer og måske endda modeller, som har fokus på befolkningens trivsel og velfærd.

En række lande, herunder New Zealand, Island, og Skotland har defineret og opstillet et bredere sæt af indikatorer for befolkningens velfærd og trivsel. Disse indikatorer giver en mulighed for – på et systematisk grundlag – at følge udviklingen i befolkningens trivsel, undersøge sammenhænge mellem offentlige indsatser og trivsel, følge udviklingen for dele af populationen, og så videre.

Nogle lande integrerer endda disse mål og indikatorer i deres budgetprocesser, hvilket gør det muligt at forbinde økonomiske beslutninger med trivselsmål.

Det giver mulighed for en mere nuanceret politikudvikling, der også kan inkludere trivsel som en kritisk paramenter i beslutninger, såsom hvordan ressourcerne fordeles mellem offentlige velfærdsområder, investeringer i infrastruktur og, som et konkret eksempel, rækkefølge for genåbning under Covid-tiden.

Men hvad skal der til for, at Danmark også gør noget tilsvarende og udvikler en tredje bundlinje?

Skaber bedre politik

For at udvikle en ny bundlinje, der fokuserer på trivsel og velfærd, er det nødvendigt at skabe en politisk efterspørgsel.

En sådan bundlinje skal udvikles i tæt samarbejde mellem centraladministrationen og forskningsinstitutionerne, ligesom tilfældet var med udvikling af de økonomiske og grønne regnemodeller.

Vi skal ikke gøre op med de eksisterende regnemodeller eller -principper. Tværtimod

Jannie Helene Grøne Kristoffersen, m. fl.

Formålet er, at en sammenhængende forståelse af trivsel og borgernes velfærd skal finde praktisk anvendelse.

Ved at definere en ramme og et sæt af indikatorer for trivsel og befolkningens velfærd bliver det muligt at følge udviklingen på et systematisk grundlag samt at drøfte politiske konsekvenser ud fra en mere systematisk opfølgning på den tredje bundlinje.

Målet er at give politikerne et bedre grundlag for at træffe beslutninger, der tager højde for både den økonomiske, grønne og velfærdsmæssige bundlinje uden nødvendigvis at reducere trivsel til kroner og øre.

Dette skyldes, at trivsel og velfærd indeholder værdier og dimensioner, som umiddelbart er vanskelige at kvantificere monetært. At udvikle en sammenhængende forståelse af trivsel og velfærd samt et nationalt sæt af indikatorer muliggør en mere nuanceret vurdering af politikudviklingen og dens konsekvenser.

Dette giver politikerne mulighed for at træffe informerede beslutninger baseret på et systematisk grundlag og et bredere fundament af overvejelser.

Vi skal ikke gøre op med de eksisterende regnemodeller eller -principper. Tværtimod, så er de økonomiske modeller en forudsætning for solid økonomisk-politisk rådgivning. Men værktøjskassen af modeller har behov for at blive udvidet med en ny bundlinje, som supplerer og afspejler afvejningerne i forhold til borgernes velfærd.

Så kære politikere: Bed centraladministrationen om at få udviklet en velfærdsbundlinje, så jeres beslutninger bygger på et endnu bedre grundlag.

Den 20. marts fremlægges en debatbog på Christiansborg om trivselsøkonomi med forskellige bud på hensyn og den videre udvikling af en tredje bundlinje.