Rådmand: Juniormesterlæren går stik imod, hvad folkeskolen har brug for

Folkeskolen er vores vigtigste fælles arvegods. En helt afgørende, fælles referenceramme i vores samfund, som vi er dybt afhængige af, er stærk og levende.
Så meget desto mere skurrer det derfor også i ørerne, hver gang talen falder på SVM-regeringens hjertebarn, ”juniormesterlæren”, som vi nu skal implementere i kommunerne.
Et tilbud, hvor cirka fem procent af børn i udskolingen fremover skal kunne tages ud af skolen en til to dage om ugen for i stedet at supplere med et praktisk forløb andetsteds.
Jeg forstår godt, hvad det er, man forsøger at opnå. Alligevel undrer jeg mig over udførelsen og manglen på politisk kreativitet.
Politisk opgivelse?
Det virker næsten som om, at man på Christiansborg simpelthen har opgivet at lykkes med de store, vigtige løft, som virkeligheden i landets folkeskoler kalder på. Juniormesterlæren går stik imod, hvad den danske folkeskole faktisk har brug for.
Har man droppet ambitionen om at give de praktiske færdigheder en større værdi i folkeskolen for alle børn?
Vil man lade erhvervsuddannelserne (for)blive en opsamlingsuddannelse, som er en plan B for de bogligt udfordrede?
Vi har udfordringer med mistrivsel og en stigning i antallet af børn, der visiteres til specialundervisningstilbud
Susanne Crawley Larsen (R)
Børn- og ungerådmand, Odense Kommune
Har man opgivet idealet om en lige og retfærdig enhedsskole med et stærkt og sammentømret klassefællesskab, hvor alle børn har ret til at deltage?
Jeg håber og tror, at svaret er nej.
Jeg tror, at juniormesterlæren bliver et tiltag, som vi om nogle år kommer til at se tilbage på som et skolepolitisk vildskud.
En indsats, som viste sig at være en helt forkert løsning til den udfordring, vi ønskede at løse og den virkelighed, vi stod i.
Anerkendelse og fællesskab
Vi ved, at vi har udfordringer med mistrivsel og en stigning i antallet af børn, der visiteres til specialundervisningstilbud.
Vi står et vigtigt sted som skole og som samfund, hvor vi virkelig skal tænke og handle klogt i forhold til hvilken vej, vi ønsker at gå.
For selvom tilbuddet om juniormesterlære lyder tiltrækkende for nogle børn og deres familier, mener jeg, at tiden grundlæggende kalder på det modsatte. Nemlig på en bredere anerkendelse af praktiske færdigheder i folkeskolen, som rækker ud over blot at være en sidste udvej for de børn, som har det svært med det boglige eller er skoletrætte.
Og på skoler, der anviser børn og unge muligheder for at blive i klassefællesskabet, i stedet for at pege på veje at forlade dem.
I Odense Kommune er vi – i lighed med mange af landets andre kommuner – på sagen. Vi arbejder, fra hver vores lokale virkelighed, henimod en bedre og bredere folkeskole.
Vi er ikke i mål endnu, men vi har øjnene på bolden og ved, hvilken vej det er vi vil.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken






























