Rådmand: Juniormesterlæren går stik imod, hvad folkeskolen har brug for

Politisk opgivelse?

Det virker næsten som om, at man på Christiansborg simpelthen har opgivet at lykkes med de store, vigtige løft, som virkeligheden i landets folkeskoler kalder på. Juniormesterlæren går stik imod, hvad den danske folkeskole faktisk har brug for.

Har man droppet ambitionen om at give de praktiske færdigheder en større værdi i folkeskolen for alle børn?

Vil man lade erhvervsuddannelserne (for)blive en opsamlingsuddannelse, som er en plan B for de bogligt udfordrede?
 

Vi har udfordringer med mistrivsel og en stigning i antallet af børn, der visiteres til specialundervisningstilbud

Susanne Crawley Larsen (R)
Børn- og ungerådmand, Odense Kommune

Har man opgivet idealet om en lige og retfærdig enhedsskole med et stærkt og sammentømret klassefællesskab, hvor alle børn har ret til at deltage?

Jeg håber og tror, at svaret er nej.

Jeg tror, at juniormesterlæren bliver et tiltag, som vi om nogle år kommer til at se tilbage på som et skolepolitisk vildskud.

En indsats, som viste sig at være en helt forkert løsning til den udfordring, vi ønskede at løse og den virkelighed, vi stod i.

Anerkendelse og fællesskab

Vi ved, at vi har udfordringer med mistrivsel og en stigning i antallet af børn, der visiteres til specialundervisningstilbud.

Vi står et vigtigt sted som skole og som samfund, hvor vi virkelig skal tænke og handle klogt i forhold til hvilken vej, vi ønsker at gå.

For selvom tilbuddet om juniormesterlære lyder tiltrækkende for nogle børn og deres familier, mener jeg, at tiden grundlæggende kalder på det modsatte. Nemlig på en bredere anerkendelse af praktiske færdigheder i folkeskolen, som rækker ud over blot at være en sidste udvej for de børn, som har det svært med det boglige eller er skoletrætte.

Og på skoler, der anviser børn og unge muligheder for at blive i klassefællesskabet, i stedet for at pege på veje at forlade dem.

I Odense Kommune er vi – i lighed med mange af landets andre kommuner – på sagen. Vi arbejder, fra hver vores lokale virkelighed, henimod en bedre og bredere folkeskole.

Vi er ikke i mål endnu, men vi har øjnene på bolden og ved, hvilken vej det er vi vil.