Socialministeren kræver ny stil: Penge løser ikke alt, hvis vi bruger dem for sent
INTERVIEW: Et langt stærkere fokus på tidlig indsats er nøglen til at bremse udgiftseksplosion på det specialiserede socialområde, mener Astrid Krag.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørUdgifterne til det specialiserede socialområde er ved at løbe løbsk. Sådan lyder nødråbet fra kommunerne, som onsdag indledte økonomiforhandlinger med regeringen.
På kun fem år er udgifterne steget med 1,8 milliarder kroner. Det skyldes især en markant stigning i antallet af personer med psykiatriske diagnoser, som bor i botilbud eller får bostøtte, viser en analyse fra KL.
Alt tyder på, at udviklingen fortsætter, og kommunerne efterlyser svar fra regeringen på, hvordan de skal klare økonomien uden samtidig at udsulte andre velfærdsområder.
Derfor stiger kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde
Flere og flere voksne danskere med et handicap eller psykiske vanskeligheder bor i botilbud eller får støtte i eget hjem.
I løbet af de seneste tre år er antallet af voksne danskere, der på grund af handicap eller psykisk sygdom har brug for hjælp til at klare tilværelsen i eget hjem eller må bo i et botilbud, steget med knap 5.000 helårspersoner.
Det svarer til en stigning på 8,3 procent.
Det er især personer med psykiatriske diagnoser, der står bag stigningen i antallet af personer, der bor i botilbud eller får bostøtte, da 79 procent af stigningen er personer med en psykiatrisk diagnose.
Det er kraftigt medvirkende til, at udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med 1,8 milliarder kroner i løbet af de sidste fem år.
Alt tyder på, at udviklingen fortsætter, og KL vil derfor have den nye regering til at forholde sig til, hvordan kommunerne overkommer de økonomiske udfordringer på området, uden at det kommer til at gå ud over andre områder.
Kilde: Opgørelse fra KL baseret på data fra 37 kommuner bragt i Momentum
Kommunal
