Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Råd til socialøkonomi
Få her John Kvistgaards bedste råd til kommuner og socialøkonomiske projektledere, der ønsker at booste socialøkonomi: 

• Find jeres egen “John Kvistgaard”. Hvis en kommune vil høste frugten af socialøkonomi, skal politikerne signalere, at der vil være fuld politisk opbakning. Det betyder blandt andet, at kommunerne må ansætte deres egen “John Kvistgaard”, altså en socialøkonomisk projektleder, der arbejder 100 procent med feltet. 
• Skab politisk bevågenhed om projektet. John Kvistgaard skrev en strategi og koblede det op på en businesscase. Økonomi kan politikere efter hans udsagn forstå: Hvad kommer der ind i kommunekassen, hvis vi investerer i det her? Lokalpolitikerne fik løbende opdateringer, så de kunne følge med i udviklingen 
• Sæt tid af. Man skal dedikere midler isoleret på socialøkonomi og ikke kun i et år. Det kræver minimum to-tre år at forankre projektet og få skabt adgang til de rette mennesker i de forskellige forvaltninger/afdelinger. 
• Rekrutter nøglemedarbejder udefra. Ansat en ankerkvinde eller ankermand, der ikke i forvejen har arbejdet 10-15 år i kommunen. Det er sundt for en kommune og en organisation at få nye briller på et område. En person, der ikke tænker i kommunale kasser og siloer, og som tør stille det irriterende spørgsmål om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre? 
• Ryk tæt på beslutningstageren. Som projektleder kan det være strategisk klogt at placere dig i nærheden af de kommunale beslutningstagere. Så behøver du ikke skrive en mail for at få svar. Bank hellere på døren med dit spørgsmål: Kan det lade sig gøre eller ej? Den direkte kontakt betyder, at arbejdet foregår mere uformelt og speeder beslutningsprocessen op.

Silkeborgmodellen vol. 2
Missionen er mere end lykkedes. Silkeborg Kommune har siden 2015 ydet råd og vejledning til socialøkonomiske iværksættere, og det er der kommer 30 socialøkonomiske virksomheder ud af.

Målt i beskæftigelse har kommunen sin del af æren for at få 140 personer i fleks- og skånejobs.

Dertil kommer mere end 80 nye ordinære job til personer, der arbejder som eksempelvis støttefunktioner i de socialøkonomiske virksomheder.

De mange nye jobs til den sårbare målgruppe har også skabt værdi, der er lidt sværere at gøre op i kroner og øre. Eksempelvis sparer kommunen penge på sagsbehandlere i jobcentre.

Der bliver også betalt skat af de tidligere lediges lønindtægter, og så er der mærkbare livsstilsændringer at spore i målgruppen: Sundheden er bedre, livskvaliteten har fået et løft, og stress er dæmpet, viser en undersøgelse, som VIA University College står bag.

Lige nu står Silkeborg Kommune i en overgangsfase.

De gode takter fra det, de selv kalder Silkeborgmodellen, skal føres videre, mens nye tiltag skal implementeres i næste fase, der løber frem til 2025.

Overskriften på den nye strategi er med John Kvistgaards ord “Partnerskaber, partnerskaber og partnerskaber”.

Her kan du læse mere om strategien for 2020-2025.

Flere muskler til socialøkonomi
Konkret betyder den nye strategi, at John Kvistgaard får flere muskler.

Der er ansat 10 erhvervskonsulenter, hvis opgave blandt andet er at bane vejen for mulige partnerskaber ude i kommunens ordinære virksomheder.

For det er ikke alle kommunens virksomheder, hvor produktionen kører på højtryk, der egner sig til at tage imod arbejdskraft med særlige behov.

Til gengæld har de virksomheder ofte en CSR-politik (Corporate Social Responsibility, red.), som de gerne vil leve op til.

“Når erhvervskonsulenterne kommer ud på mellemstore og store virksomheder, er de klædt på til at spotte opgaver, der potentielt kan flyttes til en socialøkonomisk virksomhed i kommunen. Måske har virksomheden i forvejen outsourcet opgaver uden for kommunen eller i udlandet,” siger John Kvistgaard og fortsætter:

“Det kan eksempelvis være pakkeopgaver, kantinedrift eller produktion fra underleverandører. Det er så erhvervskonsulenternes opgave at massere virksomhederne til at flytte de opgaver hjem til kommunens egne socialøkonomiske virksomheder. Hvis de gør det, kan de skrive det på deres CSR-konto.”

Partnerskaber giver allerede pote
Selvom partnerskabstanken stadig er i implementeringsfasen, så har nogle af kommunens mellemstore og store virksomheder allerede taget tankesættet til sig.

De lovede partnerskaber regner han med, kommunen når inden sommeren 2021. De 100 nye job over en femårig periode burde også være inden for kommunens formåen, lyder det. 

John Kvistgaards egen rolle bliver fremover at holde “gryden i kog” hos erhvervskonsulenterne og derudover danne partnerskaber ind i kommunen.

Det gør han i samarbejde med alle kommunens afdelinger.

Eksempelvis har Beskæftigelsesafdelingen, Teknik- og Miljøafdelingen og den socialøkonomiske virksomhed Human Results netop indgået partnerskab om at omdanne kommunens genbrugstræ til sheltere, liggestole og gynger.

John Kvistgaard lægger ikke skjul på, at han personligt først og fremmest er drevet af at skabe job: 

“Jo, vi vil gerne bredt ud, og vi vil gerne leve op til Verdensmålene. Men jeg er også forankret i Beskæftigelsesområdet, så vi kigger eddermame også på, om der kan findes nogle jobs til dem, der er langt fra arbejdsmarkedet. Hvis man kan deltage en eller to timer om dagen, er man nået langt. Det giver noget for borgerne og for samfundet.”

Socialøkonomi kræver bred kommunal opbakning
Silkeborg Kommune er ikke alene om at have set lyset i socialøkonomiske virksomheders evne til at åbne døren til et arbejdsliv for svage borgere.

Men mange kommuner sætter ikke for alvor handling bag ordene, og der skiller Silkeborg Kommune sig ud, mener John Kvistgaard:

“Det er ikke noget, man bare lige gør, og det har også taget tid i Silkeborg Kommune. I den nye strategi har vi bedt om input fra alle lag i kommunen. Alt lige fra Kultur og borgerservice over indkøb til de politiske udvalg, så alle kan tage ejerskab. Det betyder, at alle ved, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og hvordan de konstruktivt kan arbejde på vores målsætning og strategi.”