Kaare Dybvads opgave er at rette op på den store misforståelse om landbruget og livet på landet

Tænk hvor godt, hvis vi rent faktisk fik en planlægningsminister 21. januar. Det har vi reelt ikke haft i årtier. I hvert fald ikke en, der har villet anvende planlægningsinstrumentet for alvor. Men nu, måske?

I hvert fald blev Kaare Dybvad (S) også minister for planlægning 21. januar. For et ministerium med navnet Indenrigs- og Boligministeriet og med planlægningen ført over fra Erhvervsministeriet, hvor Lars Løkke (V) i 2015 forviste området til, fjernet fra Miljøministeriet. 

Det officielle formål med at lave et nyt ministerium er "at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by". Og selv om ministeriet desværre ikke har fået navnet planlægning i sin titel, bør de formuleringer fra regeringen føre direkte til en klar opprioritering af planlægning på alle niveauer. 

Netop i år, hvor vi for alvor skal igangsætte de meget store ændringer i det åbne land, når vi skal leve op til klimamålene i Danmark og EU, klimatilpasning, beskyttelse af drikkevandsområder, skovrejsning, begrænsning af pesticidanvendelsen, mindre kvælstof og fosforudslip samt øget biodiversitet med meget mere natur.

Et 10-årigt projekt, der samtidig kan føre til lagt mere aktivitet, bosættelse og økonomi i det, vi kalder "på landet", hvis det tilrettelægges klogt og fremadrettet.

Den store misforståelse, der har præget megen landdistriktspolitik indtil nu, er, at mere liv på landet handler om det landbrug, vi har i dag. Det gør det ikke.

Steen Gade

Redskabet hedder arealplanlægning. Også fordi alle undersøgelser – for eksempel Teknologirådets - viser, at vi danskere har ønsker til mange flere kvadratkilometre, end vi faktisk råder over.

Der skal altså både prioriteres og planlægges. Og det heldige er, at planloven skal fornyes i år. Så tiden er inde til at forstå, hvordan verden ser ud i dag samt til at ændre kursen. 

Den store misforståelse, der har præget megen landdistriktspolitik indtil nu, er, at mere liv på landet handler om det landbrug, vi har i dag. Det gør det ikke. Slet ikke. Måske ligefrem tværtimod.

Økonomiprofessor Niels Kærgård siger det således: "... heller ikke for beskæftigelsen i udkantsdanmark spiller landbruget nogen afgørende rolle". Med under 10.000 heltidsbedrifter og stadigt færre i sigte, er det ikke herfra, der kan skabes "liv på landet". 

Det kan derimod blive interessant at se på, hvordan de omkring 60.000 deltidsbedrifters fremtid kan komme til at udvikle sig. I dag er det ofte "pensionistordninger" med forpagtning til de store, der ofte bare venter på at købe jorden op. Men det kunne man måske ændre på.

Åbne op for nye typer "jordbrug" med hovedvægt på naturbevarelse, biodiversitet, klima og naturskabelse på de jorde, som efter udarbejdelsen af en grøn landsplan og grønne regionsplaner er planlagt som en del af virkeliggørelsen af et reelt Grønt Danmarkskort.

Det vil kunne tiltrække nye mennesker, der sammen med den øgede satsning på udviklingen af landsbyer, der blev vedtaget i 2019, kan få flere til at bosætte sig uden for de store byer. 'Den fornyede landsby på vej mod reel bæredygtighed' kunne blive overskriften. 

På trods af uenighederne og angst for at skære igennem, når det handler om landbrug, er der dog en ting, som alle er enige om. Nemlig, at vi har brug for jordfordeling.

Og det bliver der virkelig brug for i de kommende år. Både nationalt, men også kommunalt. Til opkøb af jorde, der er robuste og egnede til dyrkning, samt til opkøb af naturarealer til de mange grønne mål, der skal nås. 

De forhandlinger foregår hos fødevareministeren og miljøministeren. Men en rigtig planlægningsminister bør straks spille ind med et forslag om at videreudvikle det grønne danmarkskort til en landsdækkende grøn plan for jorde, der skal tjene de mange klima-, miljø- og biodiversitetsmål, og som også medtager alle de jorde, hvor udbyttet er marginalt.

Alt sammen for at skabe mere natur, ikke blot stoppe tilbagegangen i biodiversitet, men øge biodiversiteten, markant øge skovarealet, befri åer og ådale, klimatilpasning og klimaindsats.

På kommunalt plan bør alle disse mål lægges ned over kommunens arealer, så det bliver lettere at løse flere ting samtidigt. Det er nemlig oplagt, at flere løses samtidigt, hvis processer, tilskud, krav sammentænkes.

Men ofte er det rent bureaukratisk og forståelsesmæssigt svært i den virkelige verden. Så bedre planlægningsredskaber lokalt samt direkte sammenhæng med en samlet grøn arealplan for Danmark bliver nødvendige.