23. november 2023 kl. 12.50
Luise Pape Rydahl bliver ny direktør for Udvikling og Kultur i Syddjurs Kommune.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
"Det er en fornøjelse at kunne byde Luise Pape Rydahl velkommen som ny direktør for Udvikling og Kultur. Luise har ud over stor ledelseserfaring og imponerende faglige indsigt også et stærkt udviklingsdrive," udtaler kommunaldirektør Rasmus Møller.
Luise Pape Rydahl kommer fra en stilling som forvaltningschef for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, hvor hun har været ansat siden 2016.
Tidligere har hun også være chef for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune.
Hun tiltræder 1. januar 2024.


























