Debat

Væksthuset: Fremtidens beskæftigelsesindsats bør baseres på borgernes individuelle behov

Fremtidens beskæftigelsesindsats bør bygges op omkring stærke beskæftigelsesfaglige miljøer og individuelt tilpassede indsatser for borgerne, skriver Leif Tøfting Kongsgaard og Charlotte Liebak Hansen.

Begreber som aktiveringscirkus, meningsløse samtaler og praktikfabrikker udspringer ikke af manglende viden og faglighed i jobcentrene men næsten entydigt af den stramme procesregulering fra staten, skriver Leif Tøfting Kongsgaard og Charlotte Liebak Hansen.
Begreber som aktiveringscirkus, meningsløse samtaler og praktikfabrikker udspringer ikke af manglende viden og faglighed i jobcentrene men næsten entydigt af den stramme procesregulering fra staten, skriver Leif Tøfting Kongsgaard og Charlotte Liebak Hansen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Leif Tøfting Kongsgaard
Charlotte Liebak Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi kommer med en god nyhed midt i debatten om fremtidens beskæftigelsesindsats. Det er, at der særligt de seneste ti år er gennemført solid kvalitativ og kvantitativ forskning, der giver os viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper en af de store grupper, som fylder i de nuværende jobcentre, i job.

Nemlig mennesker, der ingen eller meget perifer tilknytning har til arbejdsmarkedet og samtidig har varierende grader af fysiske, psykiske og sociale problemer.

Samler man forskningen på området og supplerer med undersøgelser blandt både ledige borgere og beskæftigelsesprofessionelle, er der noget, der går igen. Nemlig at hjælpen og indsatserne skal være individuelt tilpassede, give mening for borgerne, være samstemte og samordnede, og at den professionelle har en helt afgørende betydning for, om borgerne lykkes med at nå mål om job og uddannelse.

Personlige indsatser

Ligesom man i den medicinske verden taler om "personalized medicine" er der brug for det, man på engelsk kalder "personalized services".

Temadebat

Hvordan ser beskæftigelsesindsatsen ud efter jobcentrene?

SVM-regeringen har endnu ikke konkretiseret, hvornår jobcentrene skal dreje nøglen om, hvordan det kommer til at foregå, og hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseret efter jobcentrene.

Derfor spørger Altinget Arbejdsmarked og Altinget Kommunal i en ny fælles temadebat en række aktører om, hvordan de forestiller sig, at den nye beskæftigelsesindsats i kommunerne skal se ud.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Her tilpasser beskæftigelsesmedarbejderen indsatsen til hver enkelt borger på baggrund af samme medarbejders dybe faglige viden og en vurdering af, hvad der vil passe til netop denne borger på netop dette tidspunkt.

Hvis vi vil opbygge et nyt beskæftigelsessystem, der understøtter "personalized services", så er det ikke afgørende, om det hedder et jobcenter. Men det er afgørende, at der bliver gjort op med den styringslogik, der indtil nu har præget området.

Styring, opfølgning og benchmarks foregår i dag på måder, der gør, at den enkelte beskæftigelsesmedarbejder oplever, at vedkommende ofte skal give borgerne standardiserede indsatser, som ikke opleves meningsfulde eller tilpassede den enkelte.

Begreber som aktiveringscirkus, meningsløse samtaler og praktikfabrikker udspringer ikke af manglende viden og faglighed i jobcentrene men næsten entydigt af den stramme procesregulering fra staten. Den seneste nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fortsætter desværre i dette spor.

Dyrk stærke faglige miljøer

Vi vil pege på en ny vej at gå. Der er noget, vi skal forlade, og noget, vi skal bygge op. Vi skal forlade årtiers kampe om, hvem der skal have ansvar for hvilke målgrupper. Det er svært at opbygge og vedligeholde fagligheder, når ansvaret til stadighed er en kampplads.

Vi skal dertil forlade en central styring, der har grundlæggende mistillid til borgerne, beskæftigelsesmedarbejderne og kommunalbestyrelserne.

I stedet for at rive institutioner ned, skal der opbygges og udformes nye regler og styringsformer, der bygger på tillid, faglighed og ordentlighed og gør det nemt at arbejde på tværs af sektorer og forvaltninger.

Leif Tøfting Kongsgaard, Charlotte Liebak Hansen
Væksthuset

Til gengæld skal vi opbygge stærke beskæftigelsesfaglige miljøer; Ligesom man opbygger pædagogiske eller sundhedsfaglige kompetencer og miljøer lokalt. "Personalized services" virker kun, når det står på en grundig og bred forskningsbaseret faglighed. Det er ikke nok at arbejde individuelt – man skal også have en faglighed at stå på, når man gør det.

Derfor skal vi dyrke en beskæftigelsesfaglighed, der består af dyb viden om arbejdsmarkedet, evnen til at samarbejde med virksomheder, viden om mange typer af problemstillinger, samtalekompetencer, matchningskompetencer, viden om psykologi, forandring og læring – kort sagt alt det, der skal til for at udføre professionelle beskæftigelsesindsatser for mennesker i udsatte positioner. 

Visionen er, at man som ledig borger med sammensatte problemstillinger ser frem til mødet med sin beskæftigelsesfaglige konsulent på samme måde, som man kan se frem til mødet med lægen: Nok er man i en sårbar position, men man er også i kompetente hænder.

Problemet er ikke jobcentrene

Sidst, men ikke mindst, vil vi anbefale, at vi alle løfter blikket og overvejer, om spørgsmålet om jobcentrenes nedlæggelse eller ej virkelig er det rette sted at lægge kræfterne.

Læs også

I den nærmeste fremtid kommer vi til at mangle arbejdskraft i flere sektorer. Den offentlige økonomi vil være udfordret af, at færre skal forsørge flere. Vi får derfor brug for nye veje at gå. Vi får brug for at danne partnerskaber og finde nye løsninger på tværs af det offentlige, det private og den frivillige sektor.

Vi skal arbejde ud fra fælles forståelser af dagsordner. Sektorer skal spille sammen.

Vi mener, at det er en forkert diagnose at sige, at jobcentrene som institution er problemet. Det er lovgivningen og styringen, der har skabt en uoverskuelighed af regler og proceskrav.

Leif Tøfting Kongsgaard, Charlotte Liebak Hansen
Væksthuset

Beskæftigelsesområdet skal sammentænkes med uddannelses- og erhvervsområdet. Psykiatri, social- og beskæftigelsesområdet hænger sammen.

Vi mener derfor, at det er en forkert diagnose at sige, at jobcentrene som institution er problemet. Det er lovgivningen og styringen, der har skabt en uoverskuelighed af regler og proceskrav, som, da de blev lavet, virkede fornuftige, men som over tid har skabt sine egne udfordringer.

Så i stedet for at rive institutioner ned, skal der i stedet opbygges og udformes nye regler og styringsformer, der bygger på tillid, faglighed og ordentlighed, og som gør det nemt at arbejde på tværs af sektorer og forvaltninger. 

Hvis regeringens bebudelse om nedlæggelse af jobcentrene mere skal forstås symbolsk, som at nu skal vi have gjort op med nogle grundlæggende udfordringer og genstarte systemet, så kan de have ret. Men de får brug for de mange stærke fagprofessionelle til at tænke i nye løsninger og tilgange. Hæld ikke barnet ud med badevandet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Liebak Hansen

Projekt- og forskningschef, Væksthusets Forskningscenter
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1995), ph.d. (Aalborg Uni. 2005)

Leif Tøfting Kongsgaard

Faglig direktør, Væksthuset
cand.scient.anth. (2003)

0:000:00