Venstre og Konservative sikrer Mette Frederiksen flertal for stramning af offentlighedsloven
Regeringen har sikret sig opbakning til at gøre det nemmere at afvise aktindsigter med henvisning til chikane fra borgere. Trods eksperters kritik om at lovforslaget rammer for bredt, bakker både V og K op. Radikale vender til gengæld tomlen ned.
Kim Rosenkilde
RedaktørSelv om eksperter advarer mod gummiparagraffer og større lukkethed, så får regeringen formentlig ikke svært ved at finde flertal til et nyt lovforslag om at indskrænke adgangen til aktindsigt.
Med lovforslaget ønsker regeringen at sætte en stopper for, at aktindsigtsreglerne kan misbruges til at skaffe oplysninger om ikke mindst navne på offentligt ansatte for efterfølgende at chikanere dem.
Flere juridiske eksperter frygter imidlertid, at lovforslaget rammer alt for bredt og vil kunne bruges til at afvise aktindsigter i større omfang, end hensynet til de offentligt ansatte tilsiger.
Hos Venstre er der dog som udgangspunkt fuld opbakning til regeringens forslag.
”Det er et forslag, som Venstre kan bakke op om. I hvert fald de principper, det dækker over. Om der er nogle detaljer, der skal samles op på, det må vi se under lovbehandlingen,” siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen til Altinget.
Eksperter advarer om mindre kontrol
Onsdag udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse om, at ikke kun Venstre, men også Konservative bakker op om lovforslaget.
Dermed har regeringen opbakningen fra de partier, som er tilbage i det politiske forlig fra 2013 om en ny offentlighedslov. Et forlig Radikale forlod i 2018.
Preben Bang Henriksen henviser særligt til problemer med, at fængselsbetjente oplever, at reglerne om aktindsigt kan blive brugt i forbindelse med chikane fra indsatte eller folk omkring dem.
”Vi skal have sikret, at de, der arbejder i offentlige stillinger, ikke chikaneres. Og det er da klart, at der er nogen, som kan finde ud af, at det er en indskrænkning i i øvrigt gode regler om offentlighed. Men vi må prøve at vægte tingene op mod hinanden,” siger han.
Mediejurist og tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, er en af de eksperter, der vurderer, at regeringens lovforslag går unødigt langt i forhold til, hvad der skal til for at beskytte de udsatte grupper af offentligt ansatte.
”Forslaget vil forringe den offentlige kontrol med myndighederne og retssikkerheden for borgere, der har sager i den offentlige forvaltning,” siger han blandt andet til Altinget.
Også Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er bekymret for, at regeringen får lukket døren mere i for offentligheden end nødvendigt.
Et spørgsmål om detaljer
Selv om han lægger til grund, at myndigheder behandler aktindsigtsager sagligt, alligevel ser han et "lidt problematisk" perspektiv i regeringens lovforslag.
”Det er helt oplagt, at det må være et spørgsmål, om man går for vidt her, og at man i virkeligheden får givet nogle håndtag til kommuner og andre myndigheder, som kan synes, at aktindsigt er lidt besværligt, og så kan de bruge den her regel, om at der nok er tale om en chikanøs borger til at afvise mere, end godt er,” siger Michael Gøtze til Altinget.
Både han og Oluf Jørgensen hæfter sig ved, at Justitsministeriet direkte skriver, at tærsklen for hvornår en anmodning om aktindsigt må antages at være chikanøs ”sænkes betydeligt”.
”I juridisk kodesprog er det mere end en finjustering. Det er en stor ændring,” siger Michael Gøtze til Altinget.
Regeringens lovforslag har til formål at give videre mulighed for at afslå anmodninger om aktindsigt i tilfælde, hvor det antages at ville blive benyttet i chikanøse øjemed over for en ansat eller ansatte i myndigheden.
Forslaget indeholder tre hovedelementer, som påvirker borgernes mulighed for at få aktindsigt. De to første i offentlighedsloven. Den sidste i forvaltningsloven.
- Muligheden for at afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, hvis den må antages at skulle tjene 'et retsstridigt formål eller lignende' (§9 stk.2 nr. 2) udvides med tilføjelsen af 'chikanøse' formål.
- Bestemmelsens anvendelsesområde udvides fra at gælde "klare tilfælde" af misbrug til at gælde "ethvert tilfælde" af misbrug.
- Ændringen indebærer, at tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridig eller chikanøst formål, sænkes betydeligt.
- Bestemmelsen kan som hovedregel ikke anvendes over for medier eller forskere.
- Bestemmelsens anvendelsesområde udvides fra at gælde "klare tilfælde" af misbrug til at gælde "ethvert tilfælde" af misbrug.
- Der skal ikke længere angives navn på offentligt ansatte i aktindsigter i personalesager (§21 stk. 3), hvis væsentlige hensyn taler imod.
- Sigter i første omgang på ansatte i borgernære funktioner med høj risiko for konflikt som eksempelvis i politi, på det sociale område og i psykiatrien. Men kan også bruges i forhold til andre personalegrupper.
- Gælder som udgangspunkt ikke for chefer eller ansatte uden borgernære funktioner (særligt i centraladministrationen).
- Det gives også hjemmel til at undtage navne i andre anmodninger om aktindsigt ud fra samme hensyn.
- Sigter i første omgang på ansatte i borgernære funktioner med høj risiko for konflikt som eksempelvis i politi, på det sociale område og i psykiatrien. Men kan også bruges i forhold til andre personalegrupper.
- Der tilføjes en direkte hjemmel i forvaltningsloven til, at anmodninger om aktindsigt i sager, hvor borgeren er part (egenacess) kan afslås, hvis de antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.
Hos Venstre har retsordfører Preben Bang Henriksen tillid til, at Justitsministeriets lovsnedkere har ramt hovedet nogenlunde på sømmet med lovforslaget, der blev sendt i høring i starten af juli.
”Det skulle undre mig, at det er formuleret på en måde, så vi slet ikke kan støtte lovforslaget. Men vi kommer da til at gå i detaljer med det under lovbehandlingen,” siger han.
Radikale siger nej til indskrænkning
Vil du hellere ramme lidt for bredt, end for snævert i den her situation?
”Det vil jeg ikke udtale mig om. Og sådan mener jeg heller ikke, at man kan stille det op. Vi kommer til at se på forslaget, og gennemgå høringssvarene, og så ser vi på, om der er noget, vi skal stramme op på,” siger han og fortsætter:
”Men jeg gentager, at intentionerne bag lovforslaget det støtter vi fuldstændigt.”
Hos regeringens støtteparti Radikale Venstre er man langt mere forbeholden over for lovforslaget. Ifølge retsordfører Samira Nawa skal regeringen ikke regne med deres stemmer.
”Jeg kan ikke se for mig, at vi kan støtte det i den nuværende form, når man ser, hvad de juridiske eksperter peger på – nemlig, at det er en noget større indskrænkning, end der måske er behov for,” siger hun.
Hun er dog også lydhør over for bekymringen for, at aktindsigtsreglerne kan misbruges i chikanøse øjemed.
Mere spiseligt sammen med lempelser
Men det burde regeringen ifølge hende forholde sig mere dybdegående til med det lovforberende udvalg, som statsminister Mette Frederiksen (S) vil nedsatte til at gennemgå offentlighedsloven med henblik på at give nemmere adgang til aktindsigt.
Det skulle undre mig, at det er formuleret på en måde, så vi slet ikke kan støtte lovforslaget.
Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører
”Det hensyn, man ønsker at tage, kan være både rimeligt og legitimt. Men det kan være, at det kan gøres på en anden måde. Og uanset hvad, så vil det være meget mere spiseligt, hvis man samtidig gør det, som vi i Radikale Venstre foreslår, nemlig at kigge på ministerbetjeningsreglen og andre ting i offentlighedsloven, som er dybt problematiske,” siger Samira Nawa.
Løftet om at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan bane vejen for lempelser af offentlighedsloven, afgav Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet oven på Minkkommissionens afrapportering.
Derfor kommer det også bag på Samira Nawa, at regeringen som noget af det første efterfølgende lægger op til en indsnævring af adgangen til aktindsigt.
”Det undrer mig, at regeringen har været så handlekraftig, når det kommer til at lukke sig mere, end når det kommer til at åbne sig,” siger hun.
V: Det haster med lovændring
Hos Venstre mener Preben Bang Henriksen, at der er brug for handlekraft, når det kommer til forhold omkring chikane af offentligt ansatte. Derfor mener han ikke, at en lovændring skal blandes ind i et mere generelt udvalgsarbejde om offentlighedsloven.
”Jeg synes, det her er en sag, der haster meget. Og jeg har specielt kendskab til fængselsvæsnet, og derfor kan jeg kun hilse velkommen, at forslaget stilles nu,” siger han.
Lovforslaget fra regeringen har høringsfrist den 18. august. Det vil først kunne fremsættes i Folketinget efter Folketingets åbning den 4. oktober.
2. juli bebudede Radikale Venstres landsformand, Sofie Carsten Nielsen, at partiet kræver, at der udskrives folketingsvalg inden Folketingets åbningsdag.