Jane Heitmann
Marlene Ambo-Rasmussen
Marie BjerreVenstre får nyt hovedordførerskab: "Vigtigt at løfte ældreområdet"

Venstre har torsdag formiddag løftet ældre- og omsorgsordførerskabet til et hovedordførerskab.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
Posten går til fynske Jane Heitmann, der hidtil har besat posten som partiets ældre- og psykiatriordfører. Med det nye hovedordførerskab bliver ældreområdet en af de store satsninger for partiet og folketingsgruppen, oplyser Venstre.
"Det er vigtigt at få løftet ældreområdet til i højere grad at kunne løfte de omsorgsudfordringer, der er. Der er brug for værdighed, nærhed og empati overfor de ældre. Vi har alt for ofte hørt historier om svigt, og derfor er der brug for et skærpet fokus. Både for de ældres skyld, men i lige så høj grad for de pårørendes. Det er et vigtigt signal at sende," siger hun til Altinget.
LÆS OGSÅ: Konservative vil styrke partiets ældreprofil
Jane Heitmann er cand.mag. i dansk fra Syddansk Universitet og er forhenværende byrådsmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udover sit nye hovedordførerskab beholder hun ansvaret for psykiatriområdet.
Mini-rokaden betyder samtidig, at Marlene Ambo-Rasmussen bliver partiets nye social- og handicapordfører. Hun overtager socialordførerskabet fra Marie Bjerre, der på Twitter oplyser, at hun nu vil fokusere fuldt ud på posten som klimaordfører. Ambo-Rasmussen har hidtil fungeret som familie- og trivselsordfører, men det er endnu ikke meldt ud, hvem der overtager disse poster.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag
































