Flere kommuner afskaffer dækningsafgiften, men i Roskilde og Greve eksisterer den stadig. Begrundelsen fra de to borgmestre er dog forskellig. Greves borgmester vil gerne sløjfe den, men har ikke råd, mens Roskilde-borgmesteren mener, at alle skuldre skal bære de kommunale udgifter. "Jeg tror simpelthen ikke, at der er nogle virksomheder, hvor størrelsen af dækningsafgiften er af betydning for deres økonomiske tilstedeværelse,” lyder det.