Billedkunstner: Mændene er forsvundet fra kunstmuseerne

Der er meget fokus på køn og kønsidentitet i disse tider. Samtidig er der områder, som ikke bliver nævnt eller diskuteret, på trods af nogle indlysende skævheder, når det gælder diversitet.

Jeg kan for eksempel konstatere, at kvinderne med stor dygtighed har indtaget scenen, når det gælder de danske kunstmuseer. Her er kvinderne helt dominerende.  

Da jeg i sin tid læste kunsthistorie på Aarhus Universitet i starten af halvfjerdserne, var vi en skøn blandet flok af kvinder og mænd. Det gav et godt studiemiljø med udprægede forskelligheder og en livlig meningsudveksling.

Da jeg senere blev studielektor fra 1989 til 2018 under faget kunsthistorie på selvsamme universitet, var sammensætningen af kvinder og mænd fuldstændig anderledes.

I dag er det cirka 90 procent kvinder og 10 procent mænd. En helt skæv fordeling.

Ubalance mellem kønnene på kunstmuseerne

Derfor blev jeg ikke så overrasket, da jeg gennemgik de kunstfagligt ansatte, herunder direktørerne, på en lang række af de danske kunstmuseer. Her går den skæve kønsfordeling igen. På et stort museum som Aros er der således otte kvinder, heriblandt direktøren, og en enkelt mand blandt de kunstfagligt ansatte.

På kunsthistorie på Aarhus Universitet er det cirka 90 procent kvinder og 10 procent mænd. En helt skæv fordeling. 

Listen over lignende ubalance gør sig gældende både i Skagen, Hjørring, Kunsten i Aalborg, Randers, Esbjerg, Trapholt, Sorø og på Glyptoteket i København. Blandt de 25 danske kunstmuseer, jeg har gennemgået - både store, mellemstore og små - er Louisiana et af de eneste kunstmuseer med en kønsmæssig balance. Jeg er klar over, det er min egen helt uvidenskabelige undersøgelse, men min gennemgang viser, at der er en tydelig tendens. 

Er det så ikke fint nok? Er det ikke bare en genopretning fra gamle dage, hvor mændene var dominerende på kunstmuseerne?

Nej. I mine øjne er det usundt, og det styrker den skævvridning, man også ser i publikummet på kunstmuseerne.

Da man tilbage i 2006 viste udstillingen "Racing Cars – The Art Dimension" på Aros med en dristig mandlig direktør, udløste det et ramaskrig om, hvorvidt det nu var kunst.

Det flyttede også nogle grænser om indholdet på kunstmuseerne, samtidig med at et nyt mandligt publikum fandt vej til Aros.

Diversitet inkluderer også mænd

De danske kunstmuseer er med tiden blevet meget professionelle på mange punkter: Såsom inden for økonomi, kommunikation og faglighed. Samtidig er de blevet mere som institutioner.

Blandt de 25 danske kunstmuseer, jeg har gennemgået, er Louisiana det eneste kunstmuseum med balance i kønsfordelingen. 

De bliver målt på deres publikumstal og evnen til at skaffe sponsorer. Derimod ikke om indholdet af udstillingerne og de besøgendes oplevelser.

De udøvende kunstnere oplever efter min erfaring også denne lukkethed.

Det er en udvikling, som har været undervejs igennem mange år - og som bliver svær at ændre. Første skridt i den retning må være at indse problemet. 

Der er med andre ord sket et tydeligt skred i kunstinstitutionerne, herunder de danske kunstmuseer. Diversitet står for mangfoldighed og forskellighed, og det er på mange måder værd at stræbe efter.

Måske det er stof for det nye Kulturens Analyseinstitut at se nærmere på?