Alternativet København: Lynetteholmen holder hele byens udvikling som gidsel

Tiden er kommet til at gentænke modellen for byudvikling i København.

Modellen tvinger os til at gå på kompromis

Den københavnske byudvikling, som den er blevet udfoldet siden Ørestadsprojektet, finansieres først med gæld, som så især afdrages med grundsalg gennem by-udviklingsselskabet By & Havn.

Den model for byudvikling blev taget i brug for at redde København fra stagnation og elendig økonomi. Det lykkedes, og i dag bugner pengeskabet inde på byens smukke rådhus.

Nu er situationen anderledes, og vi bør gentænke rammerne for byudviklingen i København.

Vi har lagt alle vores guldæg i en kurv – og hvis der opstår vanskeligheder og budgettet skrider – så er hele byens udvikling gidsel.

Troels Chr. Jakobsen, Birgitte Kehler Holst og Emil Sloth
Hhv. medlem af Teknik- og Miljøudvalget, medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget

Den nuværende model har en stor skavank. Nemlig at hensynet til at afdrage gælden ofte tvinger os til at gå på kompromis med kvaliteten i byudviklingen.

Man kan bare sammenligne med Hamborgs lignende selskab, CityHafen, som ikke er belastet af en kæmpe gæld.

Her kan man gå på opdagelse i, hvad der også kunne være muligt i København, når der er økonomisk luft til at satse i en helt anden grad på bæredygtighed og en helhedstænkning – som når de kan sælge en grund billigt for at muliggøre Europas højeste træbygning.

Flere lastbiler forskønner ikke byen

Fordi prestige-projektet Lynetteholm er et enormt projekt, så vil det i de næste 30 år være styrende og bestemmende for Københavns udvikling.

Vi har lagt alle vores guldæg i en kurv – og hvis der opstår vanskeligheder og budgettet skrider – så er hele byens udvikling gidsel.

Vi kommer til at bruge minimum 40 milliarder kroner på projektet. Der bliver ikke råd til andre større investeringer i byen.

Det er samtidig et så stort komplekst projekt, at sandsynligheden for uventede regninger er relativt stor.

Der skal allerede nu investeres to-cifret millionbeløb i at gøre Amager mere tilgængelig for den store lastbiltrafik med jordkørsler ud til anlægsarbejdet – og det er bare den første uforudsete ekstra-regning.

Det hjælper altså ikke byens skønhed at gøre plads til, at flere lastbiler kan drøne afsted på Amager Strandvej langs strandparken.

Penge kunne være brugt på kystsikring

Uanset hvad man ellers må mene eller synes om Lynetteholms-projektet, så er det indlysende, at alene projektets størrelse gør det til en risikabel satsning, og at det set i relation til Københavns samlede økonomi er et projekt, som kan trække byen ned, hvis det ikke indfrier alle de økonomiske forudsætninger, som er lagt ind i præmissen for det.

Hvor mange borgere eller politikere har gjort sig ulejligheden med at spørge sig selv om, hvad vi ellers kunne opnå med en investering på 40 milliarder kroner?

De mere og mere påtrængende investeringer i stormflodssikringer omkring hovedstaden burde for eksempel have en langt højere prioritet end en ny bydel midt ude i det hav, som netop også får vandstandsstigninger.

Kystsikringen af København kommer til at koste omkring 12 til 13 milliarder kroner i en udgave som ikke er videre køn, anslår Sund&Bælt.

Hvis vi ønsker en sikring som ikke bare er en slags mur, men hellere et smukt, attraktivt kystlandskab, akkurat som arkitekterne fra Vandkunsten foreslår i den nye bog og kampagne Tænk Os Om, så er det klogt at have lidt ekstra klar på kistebunden, så vi ikke ender med discount-løsninger.

Vi skal gentænke projektet

Det er også indlysende, at der selvfølgelig først kommer boliger på Lynetteholm om tidligst 30 år, som altså intet løser for de aktuelle høje boligpriser.

Det er også højst usandsynligt, at de boliger bliver andet end dyre, fordi de kommer til at skulle betale for metro og andet anlægsarbejde.

En fremsynet bæredygtig byudvikling for hele hovedstaden må være polycentrisk – og København bærer et stort ansvar for, at det kan ske.

Troels Chr. Jakobsen, Birgitte Kehler Holst og Emil Sloth
Hhv. medlem af Teknik- og Miljøudvalget, medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget

Altså dyre boliger i kvarterer, hvor der spares på byrumskvaliteten for at øge indtjeningen – ligesom vi før har set det i Ørestaden og Nordhavn.

Derfor er det så afgørende for os i Alternativet København at få vores politiske kolleger hos især Socialdemokratiet, SF og Radikale med på at gentænke projektet i en skala, hvor risikoen ikke er så voldsom, og hvor vi også kan frigøre nogle kræfter til at udvikle byen i andre bydele – og give os økonomisk mulighed for at frisætte By & Havn til at gå mere ambitiøst til værks med kvaliteten, bæredygtigheden og ikke mindste skønheden i København.

Og hvem ved, måske vi endda finder overskud til at skabe et nyt byudviklingsselskab, By & Bolig, som står for bæredygtig byudvikling med høj kvalitet i byens andre bydele?

Det selskab kunne endda skabes i samarbejde med andre af Hovedstadens kommuner, så vi er sammen om at skabe en sammenhængende hovedstad med boliger og erhverv i nærheden af S-togs-nettet, letbanen og metro.

Og hvor vi ikke ender i en snæversynet, kortsigtet konkurrence om skatteborgere, hvor vi forcerer en centraliseret udvikling, der skaber trængsel i det centrale København og svigter hovedstadens andre lokale by-centre.

En fremsynet bæredygtig byudvikling for hele hovedstaden må være polycentrisk – og København bærer et stort ansvar for, at det kan ske.

Det ansvar er Alternativet København klar til at tage del i sammen med Borgerrepræsentationens andre partier.

Det kræver dog, at vi giver slip på fortidens prestige-projekter, deres kunstige øer og den gældsdrevne byudvikling, og i stedet gentænker og nytænker Københavns byudvikling.

Et endnu smukkere København er muligt, hvis vi tør.