
I sidste uge var en stor del af musikbranchen samlet i DRs koncerthus til konferencen 'Kvinder i Musikken.'
Fokus var på den manglende ligestilling i musikbranchen.
Tal og data blev fremlagt fra Koda og DR, som viste den fortsatte meget store skævhed kønsmæssigt, når det kommer til, hvem der er komponister, hvem der bliver spillet i radio og tv, og hvilken indtjening der følger med.
Hele vejen igennem er det mændenes domæne.
Som noget nyt, havde vi i Kulturens Analyseinstitut fundet flere data til at udbygge viden om ligestillingssituationen.
I dag er der ingen praksis for at følge op på, hvilken effekt de forskellige tiltag har.
Esben Danielsen
Direktør, Kulturens Analyseinstitut.
I samarbejde med DBC Digital, der er bibliotekernes fælles it-selskab, havde vi trukket tal på musikerne på de danske musikudgivelser 12 år baglæns.
Her kan vi for eksempel vise kønsfordelingen af musikere på de mange forskellige danske musikudgivelser.
Tallene viser, at der er fem til 15 procent af henholdsvis bands og solister, som alene er kvinder. Og mellem 60 og 70 procent er alene mænd – som bands eller solister.
Meget markant ses det, at der ingen ændringer er i tallene igennem de sidste 12 år.
På konferencen stod det klart, at der bredt er en fælles forståelse af problematikken og denne meget store skævhed.
Det, der var langt mere uklart, var, hvad man gerne vil gøre ved det. Der er mange mindre initiativer hver for sig: Det kan være en jazzcamp for piger eller musikinitiativet SheCanPlay.
Men i dag er der ingen praksis for at følge op på, hvilken effekt de forskellige tiltag har.
Dette skaber en situation, hvor initiativerne nemt kommer til at fremstå som gode intentioner i stedet for indsatser, der virkelig gør en forskel.
Fra scenen blev der flere gange udtrykt en træthed ved at blive ved med at gentage problematikken. Jeg sad tilbage fra konferencen med en oplevelse af, at der er et stort behov for reelle indsatser, som man følger op på undervejs.
Altså indsatser, man for alvor mener, skal flytte noget. Så vi kan bevæge os væk fra symbolske handlinger til egentlig indsatser der skaber strukturelle forandringer.
Jeg tror der er behov for at lave et samlet "ligestillingsbarometer," som hvert år følger op på nøgletal på neutral vis.
Esben Danielsen
Direktør, Kulturens Analyseinstitut.
Jeg tror, der er behov for at lave et samlet "ligestillingsbarometer," som hvert år følger op på nøgletal på neutral vis.
Som på den måde viser og evaluerer, om de initiativer, musikbranchen og andre tager, for alvor gør forskel.
Andre steder i samfundet står vi i samme situation. Mange kender sikkert debatten omkring kvindefodbold. Her er der først for alvor begyndt at ske noget, da DBU fik nedsat en kvindekommission og fik lavet en baseline, der bliver fulgt op på hvert år.
Nogle år gjorde det rigtig ondt, for den viste, at indsatserne ikke havde flyttet noget. Men omvendt kunne man se, at det var nødvendigt at revidere handlingsplaner og gode indsatser.
Jeg tror, det er tid til, at bolden bliver givet op til, at musikbranchen skal gøre noget, der ligner.
Vi glæder os i Kulturens Analyseinstitut til at medvirke med at skabe kvalificeret datamæssig vidensgrundlag.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog

















