Benny Damsgaard: DR er nødt til at droppe skræmmeretorikken

KOMMENTAR: DR har endnu engang varmet op til en runde medieforhandlinger med skræmmehistorier om alt det forfærdelige, der vil ske, hvis der fortsat skæres i budgettet. Det er dog mere end tvivlsomt, om strategien virker denne gang – i hvert fald hvis de borgerlige skal med.

DR kom meget skidt ud af de seneste medieforhandlingerne. For at sige det mildt.

Forliget reducerede DR's økonomiske ramme med 20 procent over årene 2019 til 2023, skar i antallet af DR-kanaler, skar i DR's streaming-ydelser og meget, meget andet.  

I tiden op til indgåelsen af forliget i juni 2018 havde DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, gentagne gange været ude og advare om alle de folkekære programmer og services i DR, som ville blive lukket, hvis politikerne denne gang svang sparekniven over den gamle statsradiofoni.

Man gik endda så langt, så DR i januar 2018 offentliggjorde en rapport om DR's økonomi, der i detaljer beskrev, hvor svært det ville være at spare i DR, og hvilke specifikke programmer man ville være nødt til at lukke.

For eksempel står der i rapporten, at man ved en lukning af både P3, DR3, DR Ultra og P7 Mix kun ville opnå en besparelse på 360 millioner kroner. Og da blandt andet Dansk Folkeparti på det tidspunkt havde foreslået en besparelse på hele 25 procent, hvilket svarer til en besparelse på 920 millioner kroner, måtte alle kunne se, at det ikke gik.

Skræmmekampagnen havde dog ingen effekt. Den daværende VLAK-regering og støtterne i DF ønskede ganske enkelt et andet og mindre DR og var – for en gang skyld – enige om at sætte handling bag ordene.

"Jeg har simpelthen ikke mødt dig igennem et helt år, uden du har sagt, at hvis man sparer på DR, så bliver det et andet DR. JAMEN DET ER JO MENINGEN, MARIA RØRBYE RØNN! Det er jo meningen …" som daværende kulturminister, Mette Bock, formulerede det i et højlydt skænderi med Rørbye Rønn i Debatten på DR2 i april 2018.

Det nuværende medieforlig løber på papiret indtil 2023. Med regeringsskiftet forsvandt flertallet imidlertid, og i forståelsespapiret mellem S-regeringen og dens parlamentariske grundlag blev det annonceret, at regeringen ville indkalde til nye forhandlinger, når man havde gjort status på "implementeringen af aftalen".

For en uges tid siden meldte den nye kulturminister ud, at hun vil indkalde til medieforhandlinger "i løbet af 2020". Indtil da vil hun bruge tiden på at sætte gang i en "samtale med medieaktørerne og danskerne om, hvilket mediebillede vi godt kunne tænke os".

Ministeren vil ikke inden forhandlingerne love nye penge – det kommer i givet fald, når regeringen præsenterer sit udspil – og heller ikke, at hun vil trække besparelserne på DR tilbage. Hun har ligefrem udtalt, "jeg vil ikke være tilbagerulningsminister", som hun selv har formuleret det.

Og sidst, men ikke mindst så lægger hun op til, at næste medieforlig skal være bredt, "så det ikke tages op til revision, lige så snart der kommer en ny regering".

Med alt det i baghovedet ville det være nærliggende, at DR denne gang varmede anderledes op til forhandlingerne end sidst. Alene af den grund, at selvom flertallet er skiftet, så har de borgerlige partier jo ikke ændret mening om besparelserne på DR. Og DR kan kun have en interesse i denne gang at få et bredt funderet og dermed stabilt forlig, så man ved, hvad man har at arbejde efter mange år frem, hvis regeringsmagten måtte skifte.

Men nej! Marie Rørbye Rønn gav i sidste uge et ganske læseværdigt interview til Altinget, hvor hun grundlæggende siger, at DR ikke kunne have gjort noget anderledes frem mod 2018-forliget, og samtidigt advarer om, at hvis ikke den nye regering annullerer den sidste del (255 millioner kroner i 2022 og 2023) af de planlagte DR besparelser, så vil det kunne føre til "lukningen af nogle af de helt store flagskibe – P3, Ramasjang eller DR2".

Det virker som om, at DR's ledelse tror, at selv om det ikke lykkedes at skræmme borgerlige politikere til at se anderledes på tingene sidst, så vil det lykkes denne gang. De borgerlige kulturpolitikere, som jeg har talt med om sagen, giver dog ingen grund til den optimisme. De har på ingen måde ændret mening om det fornuftige i DR-besparelserne – tværtimod.

Grundlæggende bryder ingen politikere sig om at blive presset til at træffe bestemte beslutninger. Og især ikke, hvis du skal have politikerne til at genoverveje og gerne ændre en tidligere beslutning, som man i det her tilfælde gennemførte ganske bevidst.

Set udefra burde DR derfor i langt højere grad arbejde på at skabe en positiv fortælling, som man bredt politisk kan tilslutte sig. En fortælling, som fortæller om alt det, DR kan gøre for Danmark og danskerne i en stadig mere digital verden, hvor flow-tv er op vej ud, og hvor man ikke irriterer beslutningstagerne med økonomiske skræmmebilleder. Scenariebeskrivelserne kan man vente med til forhandlingsbordet. På nuværende tidspunkt gør de kun tingene værre.

Det virker også, som om man hos DR delvist har tænkt de tanker, når man ser på det strategiudspil, "Sammen om det vigtige", som de offentliggjorde i efteråret. Titlen peger i hvert fald i den rigtige retning.

Og så alligevel ikke. Udspillet er en noget tung omgang, hvor man kører på med værdiskabelse og lignende, som man mere forbinder med en virksomhed end med en stor public service-udbyder, som skal samle Danmark "om det vigtige".

Og da det kom til stykket, kunne man heller ikke bryde fri af de gamle vaner. Det hele er vinklet på, at man kun vil kunne gennemføre udspillet, hvis anden runde besparelser aflyses, og at en aflysning af besparelserne også er det eneste, som kan forhindre, at P3 og DR2 lukkes.

Dommedagsretorik, som ikke får mange nationalt sindede, borgerlige kulturpolitikere til at blive bøde i knæene – tværtimod!

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Når løgne og fake news bliver til det normale Lisbeth Knudsen: Når løgne og fake news bliver til det normale Næste artikel Katja Holm: Hvorfor kender Joy Mogensen ikke til kulturens arbejdsvilkår? Katja Holm: Hvorfor kender Joy Mogensen ikke til kulturens arbejdsvilkår?
Loud-partnere kalder politisk kritik for urimelig

Loud-partnere kalder politisk kritik for urimelig

PUBLIC SERVICE: Kritikken haglede ned over Radio Loud under sidste uges samråd i Folketingets Kulturudvalg. Men kritikken er urimelig, lyder det fra blandt andre spillestedet Vega og Nationalmuseet, der udgør radiokanalens partnerkreds.