Rørbye Rønn op til nye mediefor­handlinger: Radio24syv fik intet ud af aggressiv lobbykampagne

INTERVIEW: Hverken charmeoffensiv eller skarp lobbyisme kunne have forhindret historiens største DR-besparelse ved seneste medieforlig, mener generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Nu er DR's fremtid igen til forhandling.

Maria Rørbye Rønn har fået en chance til. Sådan oplever hun det selv.

DR's økonomi skal nemlig igen til forhandling her til foråret, efter at flertallet bag VLAK-regeringen og DF's medieforlig fra 2018 er smuldret.

Den første sparerunde på 420 millioner kroner er allerede gennemført og implementeret med Maria Rørbye Rønn i spidsen.

Nu viser DR 22.500 færre timer flow-tv, mens flere kanaler og programmer er lukket, og 205 medarbejdere har fået en fyreseddel.

Men nedbarberingen stopper ikke her. I 2022 og 2023 skal anden sparerunde på 255 millioner kroner gennemføres, hvilket nu er generaldirektørens opgave at forhindre. Selvom besparelserne i fase 2 er mindre i kroner og øre, end fase 1 var, så vil det ifølge Rørbye Rønn gøre mindst lige så ondt på brugerne.

”Vi tog en ekstraordinær stor besparelse på administration og organisation, som vi ikke vil kunne gøre igen anden gang. Så derfor vil det have den samme markante effekt over for borgerne. Det er min opgave at gøre politikerne opmærksomme på det,” siger hun.

Det kan for eksempel føre til lukningen af nogle af de helt store flagskibe – P3, Ramasjang eller DR2 – oplyser hun.

DR-strategi ignorerer sparekrav
Alligevel valgte hun i efteråret at præsentere en strategi frem mod 2025, "Sammen om det vigtige", der tager udgangspunkt i, at DR ikke skal foretage deres fase to-sparerunde.

Den socialdemokratiske regering har dog hverken fundet penge eller på nogen måde lovet at annullere sparerunden endnu.

Maria Rørbye Rønn mener dog hverken, at strategien er udtryk for overoptimisme eller frækhed.

"I regeringens eget forståelsespapir med støttepartierne står, at de vil indkalde til forhandlinger om et nyt medieforlig med henblik på at styrke public service. Så vi tager afsæt i den forudsætning, at vi igen er til forhandling," lyder det kølige svar fra generaldirektøren, som understreger, at hun "selvfølgelig har respekt for", hvad et politisk flertal kommer frem til omkring den økonomiske ramme.

"Men det er også en del af min opgave at være tydelig omkring, hvilke konsekvenser en fase to-besparelse vil have," siger Maria Rørbye Rønn.

Skideballen hos Clement
Men har hun ikke sagt det før?

Jo, måske endda et par gange for meget. Det mente i hvert fald den daværende kulturminister, Mette Bock (LA), der gav generaldirektøren en notorisk verbal skideballe i DR-programmet Debatten tilbage i april 2018.

Det er helt unødvendigt at afspille filmklippet for Maria Rørbye Rønn, for hun husker skideballen næsten ord for ord:

"Jeg har simpelthen ikke mødt dig igennem et helt år, uden du har sagt, at hvis man sparer på DR, så bliver det et andet DR. JAMEN DET ER JO MENINGEN, MARIA RØRBYE RØNN! Det er jo meningen …" tordnede Mette Bock i livestudiet og fortsatte:

"Jeg vil meget intenst opfordre til, at DR's ledelse også går i arbejdstøjet nu og prøver at se det her som en spændende opgave. Gør det, i stedet for at gentage og gentage, at det bliver et andet DR. Det er jo meningen!"

Når Rørbye Rønn i dag bliver forholdt til seancen, siger hun:

"Jeg opfattede en minister, der blev lidt ophidset og gav udtryk for, at hun var træt af at høre mig tale om besparelsernes konsekvenser. Men virkeligheden er, at der er sket det, jeg sagde," siger hun.

Hun opfordrede også til at gå i arbejdstøjet i stedet for at fokusere på det negative. Var den opfordring unødvendig?

"Både-og. Hun har fuldstændig ret i, at når politikerne har truffet deres beslutning, så skal man tage opgaven på sig. Du har ikke hørt mig klynke en eneste gang, efter beslutningen blev taget. Der har jeg fokuseret på at løse opgaven bedst muligt for brugerne," siger hun og forsætter:

"Men det er også en del af mit job at gøre opmærksom på konsekvenserne. Da jeg mødte ind hos Clement, troede mange, at jeg kunne spare 20 procent med et trylleslag ved at skære i administrationen. Her måtte jeg fortælle, at det ikke kunne lade sig gøre. Så bliver man tit opfattet som én, der udråber dommedagsprofetier. Men alternativt bliver man opfattet som usynlig og frygtsom. Der har jeg forsøgt at finde den rigtige balance," forklarer hun.

Dødssyg Djøf'er
Der er noget lettere paradoksalt i, at Maria Rørbye Rønn beskyldes for at råbe i et hjørne med korslagte arme. Hun er langt oftere blevet beskyldt for det modsatte. Man skal ikke læse mange Twitter-opslag fra Mads Brügger under Radio24syv-miseren, før Rørbye Rønn til sammenligning fremstår som en usynlig teknokrat.

Da hun blev præsenteret som ny generaldirektør i februar 2011, kaldte bestyrelsesformand Michael Christiansen hende for "en dødssyg Djøf'er", hvilket er en personkarakteristik, der har hængt ved lige siden.

Men lige så grå og usynlig en jurist, folk måtte mene hun er, lige så dramatisk en periode har de seneste år været med hende i spidsen for Statsradiofonien.

Blå regeringer har altid med jævne mellemrum haft en nedskæring af DR på agendaen, men først med VLAK-regeringen og DF's medieforlig i 2018 gik det fra at være snak til realpolitisk alvor, da institutionen fik frataget 20 procent af sit årlige budget.

Spørgsmålet er, om Maria Rørbye Rønn med større armbevægelser eller bedre lobbyarbejde kunne have reduceret skaden. Selv afviser hun, men erkender, at debattens karakter op til medieforliget kom en anelse bag på hende.

"Den politiske debat var langt mere værdipolitisk, end den var mediefaglig. Det har vi ikke før været vant til. Men jeg tror ikke, at vi med en anden form for lobbyisme eller nogle flere kaffesamtaler kunne få politikerne til at mene noget andet," siger hun.

24syv fik intet ud af aggressiv lobbyisme
Hvis du har brugt mediefaglige argumenter i et værdipolitisk klima, hvor DF og LA af mere ideologiske årsager ønskede at beskære DR, så har du vel heller ikke læst det politiske landskab korrekt?

"Nej, det synes jeg er en meget letkøbt analyse, som jeg ikke køber ind på. Tag nu Radio24syv. De havde en meget aggressiv og offentlig lobbystrategi, og det kan man heller ikke ligefrem kalde en succes," siger Maria Rørbye Rønn.

Radio24syvs kampagne fik da trods alt en hel del politikere til at vride armen om på sig selv og ændre i udbuddet til dab-kanalen, så de fik mulighed for at søge en ekstra gang. Så virkede deres strategi vel også?

"Ja, men jeg kan også konstatere, at de intet fik ud af det."

Men lobbyisme er vel en vigtig del af dit arbejde?

"Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det lobbyisme. Jeg skal servicere politikerne og have en relation til dem, så de ved, hvorfor vi gør, som vi gør, ligesom vi servicerer Kulturministeriet med en masse viden. Men politikerne er i deres ret til selv at mene det, de vil, om DR," siger hun.

Nyt åbent DR
I refleksionen over, hvad hun kunne have gjort anderledes, når generaldirektøren dog frem til noget, som man kunne have været hurtigere ude med.

I dag holder DR åbne pressemøder hvert halve år, hvor direktionen og DR's medarbejdere stiller op til interviews og præsenterer nye programmer, mens de ligeledes faciliterer diskussioner om DR's indhold rundt om i landet.

"Vi har arbejdet med at gøre DR mere åbent, og det skulle vi nok have sat i gang tidligere," siger hun.

Da besparelsen på DR blev en realitet i foråret 2018, udtalte Maria Rørbye Rønn til Altinget: "Man skal ikke true med at gå, man skal true med at blive, og jeg har en opgave lige nu og her".

Opgaven med både at tage hånd om medarbejderne og gennemføre besparelserne klogest muligt mener hun selv at have leveret på.

Nu skal hun igen ud og forsøge at varetage DR's interesser op til de kommende forhandlinger.

Helt uovervejet er det næppe, at generaldirektøren har forberedt en strategi, som tager udgangspunkt i et politisk ønske, som regeringen hverken har givet løfte om eller fundet penge til endnu.

Selvom hun ikke selv erkender det, ligner det et kækt forsøg på at presse regeringen op til forhandlingerne. Men utvivlsomt mere underspillet end mediecheferne i det hedengangne Radio24syv ville have gjort det.

"Man er nødt til at finde sin egen stil i den balance, hvor man har sig selv med. For mig er det vigtigt at være troværdig og ikke bare råbe op om alt muligt, men faktisk mene det, jeg siger," forklarer hun.

Og her gør det ifølge hende ingen forskel, om hun er Djøf'er, journalist eller kulturelt fyrtårn.

"Folk tillægger mig alt for stor betydning, hvis de tror, at min uddannelsesbaggrund spiller en rolle. Det er primært mediedebattører, der bruger krudt på det. Befolkningen er ligeglad med, om jeg er Djøf'er. De er interesseret i, at der bliver leveret nogle gode programmer. Det synes jeg også, medierne bør bedømme mig efter," siger Maria Rørbye Rønn.

Regeringen er ikke kommet med mange udmeldinger om DR's fremtid, siden den trådte til. Kulturministeriet henviser til forståelsespapiret, som regeringen indgik med støttepartierne, hvor der står følgende om de kommende medieforhandlinger:

"Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold."

Forrige artikel Historien bag Altinget: Det startede med et spørgsmål, en længsel, en satsning Historien bag Altinget: Det startede med et spørgsmål, en længsel, en satsning Næste artikel Minister ser positivt på en pulje til studieture Minister ser positivt på en pulje til studieture
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.