Afgift på streamingtjenester, omfordeling af mediestøtten og flere penge til DR: Få overblik over medieforliget her

Lørdag kunne Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsentere en ny medieaftale.

“Vi ønsker at styrke og bygge op. Det gælder DR, men det gælder også lokale og regionale medier, og det handler om at fremtidssikre vores mediestøtte og styrke kontrollen med techgiganterne,” lød det fra ministeren på pressemødet.  

Aftalen betyder blandt andet, at der fremover vil blive omfordelt mediestøtte fra de store landsdækkende medier til de lokale og regionale medier.

Samtidig får DR over de kommende år cirka 111 millioner kroner ekstra, streamingtjenesterne skal betale seks procent af deres omsætning i landet i kulturbidrag til dansk indhold, og der skal laves et center for tech og demokrati. 

En smal aftale 

Aftalen er lavet sammen med støttepartierne, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.  

Men selvom syv af Folketingets partier står bag aftalen, og ministeren selv sagde, at hun var glad for “at stå med så bred en aftale”, er det uden deltagelse af de store borgerlige partier og dermed et smalt forlig. Fredag valgte Venstre, DF og Konservative at forlade forhandlingerne blandt andet i protest over kulturbidraget, og at man ville øge støtten til DR.

Få overblik over aftalen her:

Streamingtjenester skal betale et kulturbidrag

Danskerne skal også fremover have mulighed for at møde originale dansksprogede film, serier og dokumentarer af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesterne bidrage økonomisk til produktionen i form af et kulturbidrag.

Derfor er partierne enige om: 

At indføre et kulturbidrag for streamingtjenester på seks procent af deres omsætning i Danmark

• Provenuet fordeles med 50 procent til en større Public Service-pulje samt 50 procent til at øge tilskuddet til danske film.
• Provenuet fra kulturbidraget fordeles af partierne bag aftalen.
• Der tages forbehold for ordningens statsstøttegodkendelse.
• De administrative omkostninger afholdes af kulturbidraget.

Modernisering af Public Service-pulje

• Public Service-puljen udvides til også at støtte dansksproget indhold produceret til radio og podcast
• Puljen fordeles med 65 procent til tv-drama, 30 procent til tv-dokumentar og kulturprogrammer og fem procent til lyd, hvor minimum 30 procent af de samlede midler skal bruges til programmer for børn eller unge.
• Aftalepartierne modtager i 2024 en opgørelse over, hvor mange der har søgt og modtaget tilskud i 2023 med henblik på eventuel justering af fordelingsnøglen.
• Intentionerne fra den nuværende Public Service-pulje videreføres inden for rammerne af EU-retten. Det fremhæves, at der kan ydes tilskud til animation.
• Produktionen af public service-indhold af høj kvalitet til unge skal styrkes.
• Puljen kan søges af tv-stationer, streamingtjenester, producenter og udbydere af radio og podcast.
• DR og TV 2-regionerne samt modtagere af mediestøtte er afgrænset fra at søge.
• De nuværende krav til distribution og dækningsgrad revideres i lyset af medieudviklingen, så det sikres, at det støttede indhold kommer flest mulige danskere til gode. Reglen om en dækningsgrad på 50 procent afskaffes. Revisionen af distributions- og dækningsgradskrav drøftes med aftalepartierne. Den fremtidige model for administration af Public Service-puljen drøftes med aftalepartierne.
• Tilskudsmodtagere skal leve op til de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, der er gældende på området.
• Modtagere af støtte fra Public Service-puljen skal oplyse, hvor de støttede produktioner er blevet vist, og hvor mange, der har set produktionerne.

Mediestøtte

Den nuværende mediestøtte tilgodeser de etablerede medier, der udkommer med en fysisk avis, og er på mange måder indrettet til en medievirkelighed fra før, danskerne blev digitale mediebrugere. Derfor er partierne blevet enige om:

Omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte

• Det generelle titelloft sænkes fra 17,5 millioner kroner årligt til 12,5 millioner kroner.
• Der indføres et forhøjet titelloft for lokale og regionale medier på 18,5 millioner kroner årligt og et koncernloft på 90 millioner kroner.
• De redaktionelle omkostninger for lokale og regionale medier vægtes med 1,3 i beregningsgrundlaget. 
• Supplementsordningen videreføres uændret

Modernisering af innovationspuljen

• Støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes på lige fod til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation mv. 
• Støtten som udviklingstilskud kan gives til innovative projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, forretningsudvikling og
  indholdsudvikling, så længe ansøgende projekters hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle indhold.
• Der afsættes 30 millioner kroner årligt fra 2023.
• Der indføres en årlig omsætningsgrænse på 250 millioner kroner for støttemodtagere.

Distriktsblade og ugeaviser skal styrkes

• Der laves en pulje, der skal fremme lokaljournalistik til borgerne.
• Lokaljournalistikken understøttes ved, at støtten gives til trykte og digitale ugeaviser og distriktsblade med en redaktionel produktion.
• Støtten afgrænses til trykte og digitale lokale ugeaviser og distriktsblade, da de har en særlig betydning for nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i lokale og regionale områder.
• Hvis en ugeavis eller et distriktsblad er det eneste skrevne lokale medie i en given kommune, der modtager mediestøtte, vil ugeavisen kunne modtage forhøjet støtte.
• Tilskuddet gives til at øge mediets redaktionelle dækning og kan alene anvendes til at dække mediets redaktionelle omkostninger.
• Tilskudsmodtagere skal ved ansøgning om tilskud afgive tro- og loveerklæring på, at tilskuddet alene anvendes til at dække redaktionelle omkostninger.
• Der afsættes 40,9 millioner kroner i 2023 og 50 millioner kroner årligt i 2024-2025 til puljen.

Modernisering af den redaktionelle produktionsstøtte

• Der nedsættes et udvalg af eksperter og repræsentanter fra mediebranchen, der skal foretage et udredningsarbejde, som kan danne grundlag for politiske overvejelser om den fremtidige indretning af den offentlige mediestøtte, herunder den redaktionelle produktionsstøttes hovedordning og supplementsordning. 
• Udvalget skal se på hvilke kriterier, der kan stilles i en fremtidig mediestøtteordning, herunder krav om redaktionelle årsværk, bredt emneområde og selvstændigt medie. Udvalget skal se på forskellige muligheder for at understøtte mediepluralismen ved at styrke mindre landsdækkende nyhedsmedier.
• Udvalget skal afslutte sit arbejde senest primo 2024.
• For at imødekomme danskernes ændrede mediebrug inden udvalgsarbejdet er afsluttet, laves en mindre justering af den nuværende redaktionelle produktionsstøtte. Justeringen betyder, at det i højere grad vil være muligt at støtte medier, der ikke kun primært består af tekst, så nyhedsformidling i højere grad kan suppleres af eksempelvis lyd. 

Belønningsbaseret crowdfunding

• Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere for nye medie-iværksættere og start-ups at benytte sig af belønningsbaseret crowdfunding.

Nyt center for Graverjournalistik i regi af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 

• Centret skal styrke den undersøgende journalistik gennem kompetenceudvikling af journalister. Centret skal have et særligt fokus på at opkvalificere den
  undersøgende lokale og regionale journalistik samt at rådgive og hjælpe til med at gennemføre graverjournalistik.
• Der afsættes en bevilling på 5 millioner kroner årligt i 2023-2025.

International undersøgende journalistik

• Der afsættes 6,5 millioner kroner årligt til Danwatch fra 2023-2025. Bevillingen øremærkes som projekttilskud.

DAB

• Programtilladelsen til at sende landsdækkende public service-radio i DAB-nettet genudbydes ikke, når den nuværende tilladelse udløber 31. marts 2024.

DR styrkes

Aftalepartierne har en fælles ambition om et stærkt DR og i aftalen er der også penge til Dr. Parterne vil de kommende år til fortsat at drøfte DR’s økonomi for at sikre et stærkt DR til alle danskerne, og så stigende priser og lønninger ikke underminerer DR’s økonomi. 

Penge til DR

• Aftalepartierne øger med aftalen DR’s ramme med 10 millioner kroner i 2023, 45,9 millioner kroner i 2024 og 55,9 millioner kroner i 2025, inklusive lyduniverser til børn og unge.

DR skal have en stærk og uafhængig bestyrelse

• Der sættes gang i et arbejde med henblik på at fremlægge forslag til en ny sammensætning af DR’s bestyrelse, som både sikrer faglige kompetencer, uafhængighed og en folkelig forankring. Arbejdet bliver sat i gang inden udgangen af 2022 og afsluttes ultimo 2023. Den nuværende bestyrelse genbeskikkes for to år med henblik på, at en ny udpegningsmodel vil kunne bringes i anvendelse ved udpegning af DR’s bestyrelse for 2025.
• I dag fremgår af radio-og fjernsynsloven, at medlemmer af DR’s bestyrelse kun kan genbeskikkes en gang. Størstedelen af bestyrelsen har ikke mulighed for
  genbeskikkelse. Der skal derfor ved ændring af radio- og fjernsynsloven gives mulighed for, at der kan ske yderligere genbeskikkelser.

DR’s arkiv skal ud til danskerne

• Der skal laves en søgbar adgang til borgere via Det Kongelige Bibliotek til arkivmateriale fra DR. Der afsættes 22,5 millioner kroner i 2023 og 20 millioner kroner årligt i 2024-2025.
• Det skal undersøges, hvordan dele af DR’s arkivindhold kan indgå i lex.dk’s digitale leksika. DR og lex.dk skal beskrive en model, som afleveres til aftalekredsen inden udgangen af 2023.

DR’s eksterne udlægning

• Udlægningskravet beregnes fremover ud fra DR’s udgifter til programformål, der reelt kan udlægges, og ikke som hidtil ud fra DR’s samlede bevilling.
• DR skal i aftaleperioden udlægge for 40 procent opgjort efter den nye opgørelsesmetode inklusive produktion af lyduniverser.

DR og TV 2 skal være transparente om brugen af algoritmer

• DR og TV 2 forpligtes til at øge transparensen omkring personaliseret indhold på deres streamingtjenester, DRTV og TV 2 Play.

Filmforpligtelse

• DR og TV 2’s engagement i produktionen af dansk spille- og dokumentarfilm øges. Det fastsættes i public service-kontrakten og public service-tilladelsen, at de nærmere vilkår skal forhandles hurtigst muligt efter indgåelse af medieaftalen som led i den kommende filmaftale.

Krav i DR’s og TV 2-regionernes public service-kontrakter og TV 2’s public service-tilladelse

• DR og TV 2 skal arbejde målrettet med at skabe større mangfoldighed og diversitet. Herunder i forhold til valg af musikere, der spilles. DR og TV 2 skal redegøre for deres indsats i public service-redegørelserne.
• TV 2 og TV 2-regionerne skal løbende have fokus på at sikre tilgængelighed for personer med handicap.
• TV 2 skal styrke arbejdet med at tilbyde synstolkning af nyproduceret dansk dramatik og et udvalg af egenproducerede programmer, herunder dokumentarprogrammer om samfundsmæssige forhold.
• TV2-regionerne skal styrke arbejdet med automatiseret tekstning.
• Der skal være en styrket vejlednings- og informationsindsats omkring tilgængelighedsinitiativer for tv-udbydere. Indsatsen forankres i regi af Radio og tv-nævnet med Danske Handicaporganisationer som vidensaktør.
• DR skal fortsat prioritere arbejdet med tilgængelighed.

TV 2-regionerne og den regionale dækning

• Der skal laves en undersøgelse af TV 2-regionerne, herunder den regionale tv-dækning, den fremadrettede dækning i hovedstaden, tilrådighedsstillelse af 24-timerskanalerne. Der afsættes to millioner kroner til undersøgelsen.
• TV 2-regionerne skal have fokus på formidlingen af kunst og kultur samt dækningen af kulturlivet i det regionale område.

Sportsliste

• Der laves en sportsliste.

Kvalitetsindhold til børn og unge

Aftalepartierne ønsker at styrke udviklingen af børne- og ungdomsfiktion, så der også i fremtiden kan produceres relevant og originalt kvalitetsindhold på dansk til børn og unge. 

DR skal lave kvalitetsindhold med lyduniverser målrettet børn og unge fra 0-18 år.

• Lyduniverserne skal have differentierede tilbud til forskellige alderstrin inden for lyd. Eksempelvis nyheder, reportage, debat, satire, quiz, lydbøger, musikprogrammer mv. 
• DR skal udlægge af mindst halvdelen af produktionen af lyduniverserne til det eksterne marked.
• Der bevilges 30,9 millioner kroner fra 2024.

Uddanne til fremtidens kvalitetsbørnefiktion

• Der bevilges fem millioner kroner årligt i 2023-2025 til børnefiktion, så det høje niveau af dansk kvalitetsindhold til børn kan fastholdes og videreudvikles fremadrettet.
• Midlerne skal tilføres Manuskriptskolen for Børnefiktion.

Børnekvalitetsmærke

• Der afsættes to millioner kroner i 2022 til Medierådet for Børn og Unge til at udvikle et børnekvalitetsmærke, der kan hjælpe forældre og børn med at navigere i de mange tilbud til børn og unge. Arbejdet med børnekvalitetsmærket skal ske i samspil med Medierådets igangværende arbejde med etiske retningslinjer og en frivillig mærkningsordning for digitalt indhold målrettet børn og unge.

Løn- og arbejdsvilkår

Når der produceres indhold for offentlige midler eller med offentlig støtte, skal det ske under ordnede forhold. Det vil sige efter de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, der er gældende i branchen. Kravene gælder DR, TV 2 og TV 2-regionerne. 

• Der skal laves en undersøgelse med de relevante arbejdsmarkedsparter, der afdækker udfordringerne med arbejdsvilkår og rettigheder i mediebranchen, herunder afdækker problemets karakter og omfang inden for de forskellige grene af mediebranchen, inden for forskellige forretningsmodeller og i forhold til forskellige aktører. Undersøgelsen skal omfatte hele værdikæden, herunder også underleverandører, freelancere og soloselvstændige og være afsluttet 31. december 2022. Der afsættes en million kroner i 2022 til undersøgelsen.
• I samråd med de relevante arbejdsmarkedsparter skal det afklares, hvilke krav til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår der inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel vil kunne stilles til udøvere af public service virksomhed og som forudsætning for at opnå og anvende offentligt tilskud, herunder også, hvordan der kan føres tilsyn.
• Kravene vil kun skulle bruges i forhold til de dele af en tilskudsmodtagers virksomhed, som er omfattet af offentligt tilskud, samt TV 2. De vil ikke gælde for
  programtilladelseshavere, der ikke modtager tilskud til indholdsproduktion, eller i de tilfælde, hvor der ikke består en arbejdsgiver-lønmodtagerrelation, hvis
  der er tale om frivillige.
• Modellen konkretiseres i forbindelse med lovarbejdet.
• Det indføres som krav for at opnå støtte fra Public Service-puljen, at støttemodtager og de underliggende rettighedshavere har adgang til at forbeholde sig
  deres rettigheder omfattet af aftalelicensbestemmelserne i ophavsretsloven i lighed med filmstøtten.

Kønsulighed i mediebranchen

• Modtagere af mediestøtte og af midler fra Public Service-puljen skal lave en kønsselvangivelse i forbindelse med modtagelse af midler, som der i forvejen er praksis for hos DFI, med henblik på en samlet, aggregeret offentliggørelse af data.
• Der afsættes 0,5 millioner kroner årligt til opgørelsen for mediestøtten i 2024-2025. Opgørelsen for Public Service-puljen afholdes af puljen.

Kontrol med techgiganterne

Der er behov for større viden om de effekter, techgiganternes platforme har på samfundet. Derfor vil aftalepartierne: 

Lave et center for Tech og Demokrati på Kulturministeriets område

• Centeret skal skabe mere viden om tech-giganternes effekter på demokrati, sammenhængskraft og trivsel samt bidrage til politikudvikling. Der bevilges 10 millioner kroner årligt i 2023-2025 til etablering og drift af centret.
• Hvis kommende EU-regulering giver mulighed for nationale myndighedsbeføjelser, vil centeret, i samarbejde med andre relevante myndigheder, kunne få myndighedsbeføjelser vedrørende de dele af algoritmerne, som påvirker demokrati, trivsel og sammenhængskraften.

Årlig rapport om techgiganternes indflydelse på demokrati, trivsel og samfundsmæssig sammenhængskraft i Danmark

• Centret for Tech og Demokrati vil være ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten, og udgifter hertil afholdes inden for centrets bevilling.
• Aftalekredsen vil afholde en årlig høring i Folketingets Kulturudvalg, hvor rapportens konklusioner bliver præsenteret.

Opruste indsatsen mod falske nyheder

Der bevilges 6,5 millioner kroner årligt til det uafhængige og frit tilgængelige faktatjekmedie TjekDet i 2023-2025 for at styrke indsatsen for at imødegå mis- og
desinformation på digitale platforme. Foruden at udføre konkrete faktatjek i den offentlige debat, samler TjekDet også viden, forskning og undervisningsmateriale om falske nyheder, mis- og desinformation.

Fremme ansvarlige digitale løsninger

• Der bevilges tre millioner kroner årligt i 2023-2025 til foreningen Digitalt Ansvar for at understøtte udviklingen af nye politiske og samfundsmæssige løsninger, der kan sikre et mere digitalt ansvarligt samfund. Bevillingen skal sikre, at Digitalt Ansvar kan bidrage til at monitorere udviklingen af techgiganternes effekter på samfundet. Bevillingen skal desuden støtte foreningens arbejde med at udvikle konkrete løsninger og skabe samfundsdebat om techgiganternes rolle i det danske samfund. 

Styrke børn og unges digital dannelse

• Der bevilges fem millioner kroner årligt i 2023-2025 til en projektpulje til styrket digital dannelse blandt børn og unge. Projekter udarbejdet i samarbejde mellem kommuner, civilsamfundsorganisationer, børne- og ungeinstitutioner og/eller forældregrupper samt projekter med fokus på socialt udsatte børn vil blive prioriteret.
• Puljen administreres af Medierådet for Børn og Unge, der desuden får ansvar for at samle og udbrede viden og erfaringer fra projekterne. Vidensopsamlingen skal også bidrage til Center for Demokrati og Techs arbejde med opbygning af viden om teknologiudviklingens effekter på børn og unges trivsel.
• Medierådet for Børn og Unges styrkes på det digitale område ved nyudpegninger til rådet.

Forhindre udenlandsk kontrol med adgangen til danske mediers indhold

• Der skal arbejdes for, at udenlandske digitale platforme ikke censurerer danske mediers indhold. Eventuelt gennem aftaler med udvalgte digitale platforme. Digitale platforme må ikke kunne slette indhold og apps fra uafhængige danske medier omfattet af medieansvarsloven.

Danske public service-medier skal have en fremtrædende placering på digitale enheder

• Aftalepartierne vil arbejde for at sikre, at apps fra danske public service-medier får en fremtrædende placering på digitale enheder – eksempelvis Apple TV og Android TV.

Gøre sociale medier og andre digitale tjenester ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner

• Aftalepartierne vil sikre, at børn og ungeikke udsættes for skadeligt indhold og skadelige funktioner online. Derfor skal det undersøges, hvordan sociale medier og andre digitale tjenester, som børn og unge benytter, kan gøres mere ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner. Undersøgelsen skal:
   
  • Lave en nærmere definition af, hvad der udgør skadeligt indhold og funktioner.
  • Undersøge, hvordan børn og unge kan beskyttes bedre mod online-indhold, der ikke er alderssvarende, eksempelvis  gennem aldersverificering, eller kan medvirke til usundt kropspres.
  • Komme med forslag til konkrete tiltag, der kan styrke beskyttelsen af børn og unge online, herunder mulig regulering
  • Inddrage relevante interessenter, herunder organisationer og forskere, der beskæftiger sig med børn og unges digitale vilkår. Der skal også inddrages erfaringer fra andre landes håndtering af skadeligt indhold og skadelige funktioner, særligt i forhold til børn og unge.

Tilpasning af medieansvar til en digital tid

Kravene til ansvarlig nyhedsformidling øges i den nye digitale medievirkelighed, der har øget hastigheden og konkurrencen om nyhederne og læserne. Derfor er aftalepartierne enige om at opdatere de nuværende rammer for mediernes ansvar

Der nedsættes et udvalg med repræsentation fra mediebranchen, eksperter med flere der skal undersøge:

• Hvordan Pressenævnets rolle skal se ud fremadrettet.
• Hvordan der kan etableres en medieombudsmand efter svensk forbillede, som kan undersøge sager på eget initiativ og har til opgave at bidrage til god publicistisk praksis gennem meningsdannelse, medieetisk debat og initiativer.
• Hvordan de brancheetiske normer og standarder i mediebranchen i form af de presseetiske regler styrkes, samt hvordan de får en tydeligere virkning, end
  tilfældet er i dag.
• Hvordan influencere og bloggere kan stilles til ansvar for det indhold, de publicerer, herunder om der er behov for at pålægge dem et redaktørlignende ansvar.
• Hvordan der etableres en lettere og smidigere proces for genoprejsning og eventuelt godtgørelse for ærekrænkelser begået på de sociale medier. Herunder
  mulighederne for at indføre en ordning i stil med småsagsprocessen ved domstolene.

Aftalen gælder fra 2022-2025. 

Læs hele aftalen her.