Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Bliver det gratis arbejde, der lægger dansk films storhedstid i seng?

I filmbranchen underbetales instruktører, der hverken får løn i det indledende arbejde eller for pressearbejdet i forbindelse med lancering. Det er en skandale, at det Danske Filminstitut ikke har gjort noget ved problemet for længst, skriver Niels Frid-Nielsen.

Danske filminstruktører arbejder ofte gratis i udviklingsfasen og hvis produktionen går over tid, skiver Niels Frid-Nielsen. 
Danske filminstruktører arbejder ofte gratis i udviklingsfasen og hvis produktionen går over tid, skiver Niels Frid-Nielsen. Foto: Morten Juhl/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når en dansk filminstruktør forbereder en ny film, må hun eller han ofte ideudvikle, researche og sælge ideen ganske gratis til det Danske Filminstitut og producenterne. 

Når manuskriptet er skrevet og finansieringen af filmen er så meget på plads, at optagelserne kan gå i gang, kan instruktøren ofte se frem til også at færdigproducere og lancere filmen mere eller mindre gratis. 

For en instruktør standser da ikke optagelserne, bare fordi hun eller han ikke bliver færdig indenfor den berammede tidsplan, vel? 

En instruktør deltager da i interviews, events og premierearrangementer ganske gratis for at få lanceret sin film bedst muligt, ikke?

I filmbranchen kalder man gratis arbejde for "Con Amore", hvilket er italiensk for 'kærlighed'. Men der drives rovdrift på danske filminstruktørers kærlighed til deres arbejde.

Danske Filminstruktører har fået lavet en undersøgelse af gratis arbejde, der med et medlems formulering viser, at "gratis arbejde er en gammel hæmoride i vores branche".

Undersøgelsen viser nemlig, at problemet med gratis arbejde er udbredt blandt instruktører i alle filmgenrer, men særligt blandt instruktører af dokumentarfilm.

Det nye nummer af Danske Filminstruktørers blad, "Take80", forklarer i en temasektion, at gratis arbejdet især foregår i den tidlige fase, hvor selve filmideen udvikles; men gratis arbejde bliver også ofte resultatet af aflønning med en såkaldt "klumpsum", der udgør honoraret til instruktøren, uanset om arbejdet kan holdes indenfor tidsplanen eller ej. Endelig er det også udbredt, at instruktørerne må smile til fotografen uden at få en øre for det, når filmen lanceres.

Der drives rovdrift på danske filminstruktørers kærlighed til deres arbejde.

Niels Frid-Nielsen
Journalist, kommentator

Det er rådgivningsvirksomheden Rasmussen & Harder, der har stået for undersøgelsen og der er ingen grund til at betvivle den elementære sandhed i deres konklusioner. Nemlig at der bag begrebet "Con Amore" gemmer sig en grim virkelighed, hvor filminstruktører underbetales, eller slet ikke betales for det arbejde, de udfører.

At problemet er gammelkendt i filmbranchen, gør det ikke bedre. Desværre må man nu frygte, at pandemien og den efterfølgende krise kun øger presset og tilskyndelsen til at arbejde gratis.

Det er et problem for den enkelte instruktør, at hun eller han ikke får en løn, der svarer til arbejdsindsatsen. Men det er også et problem for filmbranchen, at man lader finansieringen af dansk film bygge på en løgn om, at filmene er billigere at producere, end de rent faktisk er.

På sigt betyder det, at vi planlægger og producerer film på et alt for lavt prisniveau, fordi hele arbejdsindsatsen ikke honoreres. Løgnen om, at film kan produceres langt billigere, end hvad de rent faktisk koster, underminerer konsekvent muligheden for også fremover at markere os som en fremtrædende filmnation.

Det er en skandale, at det Danske Filminstitut hverken har fokuseret eller gjort noget ved dette udbredte problem for længst.

Med talrige eksempler dokumenterer "Take 80" det omfattende gratis arbejde i filmbranchen. Også producenter rammes.

"I udviklingsfasen er der i meget vid udstrækning gratis arbejde for mig," konstaterer producent og producer Lise Lense-Møller. Dokumentarinstruktøren Andreas Koefoed ser det gratis arbejde som et "uundgåeligt onde".

Det er især i udviklingsfasen, han arbejder gratis, "mens jeg afsøger en historie for at afklare, om der findes en film, inden jeg søger finansiering."

Det siger sig selv, at mange film ender på hylden, når instruktøren må afklare, om filmen holder vand, uden at få en krone for sin research.

Det siger sig selv, at mange film ender på hylden, når instruktøren må afklare, om filmen holder vand, uden at få en krone for sin research.  

Niels Frid-Nielsen
Journalist, kommentator

Andreas Kofoed fortsætter: "Jeg har også erfaring med, at jeg ender med at arbejde mere, end der er budget til, hvor det ikke kan lade sig gøre at hæve budgettet". Han mener, at det bør udløse enten højere royalty (honoraraftale hvor instruktøren får betaling efter billetsalg), eller i det mindste, at gratis arbejdet betragtes som instruktørens investering i filmen.

Kofoed efterlyser 1) Retningslinjer for, hvordan gratis arbejdet honoreres, når man får støtte til sin film hos filminstituttet. 2) Mere støtte til ideudvikling. 3) Filmstøtte til flere lavpris-film, så flere danske film får chancen til overhovedet at blive produceret. 4) At filminstruktørerne selv begynder at sætte grænser for det gratis arbejde.

Der er tale om et problem, der går i arv i generation efter generation i filmbranchen. Så om ikke andet for næste generations skyld, bør der gøres noget nu.

Med produktion af tv-serier på de store, globale streamingtjenester, presses finansieringen af danske film og tv-serier yderligere i nedadgående retning.

Pandemien har sat adskillige filmproduktioner på pause, hvis den da ikke har standset dem. Biograferne er presset på deres eksistens, efter at have stået tomme i månedsvis.

Det ligner mere og mere en ond spiral, der truer filmmiljøet, som vi har kendt det indtil nu. Bliver det gratis arbejde, der definitivt lægger dansk films storhedstid i seng?

Når aviserne samtidig beretter om, hvordan internationale museer begynder at sælge ud af deres kunstskatte, for at undgå massefyringer, antydes omfanget af de problemer, pandemien har skabt for kulturlivet.

Hvis pandemien bliver en dårlig undskyldning for nedskæringer, udsalg af kulturskatte og gratis arbejde er det begyndelsen til enden. Ikke bare for filmmiljøet, men for kulturlivet generelt.

Pandemi må aldrig blive et andet ord for nedprioritering af kulturliv. Derfor er det vigtigt, klart og tydeligt at sige pænt nej tak til gratis arbejde i filmbranchen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00