Bogbranchen er i vild forandring: "Det kalder på ny og ambitiøs litteraturlov"

Danskerne læser mindre, mens digitaliseringen skaber nye rystelser i bogmarkedet og rammer forfatternes indtjening. Branchen er i vild forandring, og markante stemmer efterlyser politisk handling for at styrke branchens vilkår med en egentlig litteraturlov. 

"Der er mange positive ting ved streaming af bøger, men det er virkelig noget, der udhuler mange forfatteres økonomi," siger Dansk Forfatterforenings formand. 
"Der er mange positive ting ved streaming af bøger, men det er virkelig noget, der udhuler mange forfatteres økonomi," siger Dansk Forfatterforenings formand. Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

”De forandringer, bogkulturen gennemgår, er dramatiske, og de finder sted med en hastighed, som er uset i bogkulturens lange historie.” 

Sådan beskrives ændringerne i vilkårene for dansk litteratur i Bogpanelets seneste årsrapport for 2022, som er udarbejdet for Kulturministeriet. 

E-bøgernes og lydbøgernes fremmarch kan gøre litteraturen mere tilgængelig. Men digitaliseringen har ifølge forfattere og forlæggere samtidig kastet de gænge forretningsmodeller op i luften og ramt mange forfattere på indtjeningen.  

Derudover får danske forfattere stadig vanskeligere ved at bryde igennem lydmuren til de store forlag, mens mikroforlagene ofte ikke har de økonomiske muskler til at få bøgerne ud på hylderne.

Det er derfor nødvendigt at føre en langt mere ambitiøs litteraturpolitik, end det har været tilfældet de seneste mange år, lyder det flere steder i bogbranchen.  

“Branchen er udfordret i alle led fra forfatter og forlag til boghandel. Det kalder på en ny og ambitiøs litteraturlov for at sætte ind over for de strukturer, som er i opbrud. Der er tydeligt behov for at sætte ind politisk, hvis vi skal sikre kvalitetslitteraturens overlevelse og udbredelse,” siger Hans Henrik Schwab.  

Han redaktør på forlaget Alhamra og har arbejdet i forlagsbranchen i mere end 30 år på både store og mellemstore forlag. 

“Norge har længe haft et system, hvor man støtter litteraturen i alle led. Og resultatet er blevet, at litteratur er blevet en stor eksportvare. Der bliver tjent mange penge på forfattere som Karl Ove Knausgård og Linn Ullmann, som er kæmpe succeser i udlandet.  Det bør vi lade os inspirere af i Danmark,” uddyber Hans Henrik Schwab. 

Behov for ny litteraturlov 

De seneste 20 år har bogbranchen i Danmark på en stribe parametre udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning, mener han.  

Særligt hæfter Hans Henrik Schwab sig ved, at den gradvise liberalisering af bogmarkedet og indførelsen af de frie bogpriser i start 00’erne i kombination med verdens højeste bogmoms har været hård for store dele af branchen. 

En ny litteraturlov bør lægge op til et tæt samarbejde på tværs mellem særligt Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, og der bør lægges en klar strategi for at booste børnenes lyst til at læse.

Morten Visby
Formand, Dansk Forfatterforening

Han påpeger, at man i Sverige har man valgt at sænke bogmomsen fra 20 procent til 6 procent. Tysklands bogmoms er 7 procent, Frankrigs 5,5 procent, Spaniens 4 procent. Norge og England har ingen moms på bøger.

“Samtidig er bogmarkedet blevet stærkt kommercialiseret med få store spillere og mange helt små. En stor andel af vores kvalitetsforfattere uden kæmpe bestsellere har derfor ofte svært ved at finde fodfæste i branchen. Det er en alvorlig trussel mod diversiteten i dansk litteratur,” siger Hans Henrik Schwab og tilføjer:  

“Der er flere eksempler på forfattere, der får støtte af Statens Kunstfond, men alligevel har vanskeligt ved at udkomme. Lidt firkantet kan man sige, at de er betalt af skatteydernes penge, men skatteyderne kan ikke komme til at læse bøgerne.” 

Hans Henrik Schwab mener, at udviklingen har gjort det usandsynligt at få de faste priser tilbage og tvivler på, at der er politisk vilje til at sænke momsen på bøger inden for nærmeste fremtid.  

Samme vurdering lyder fra Christine Bødtcher-Hansen, der er direktør hos Danske Forlag.  

“Vi har som grundsynspunkt, at vi bør have nul moms på bøger i Danmark, hvilket vi løbende tager op og foreslår politikerne. 26 lande i EU har valgt at benytte en lavere moms på bøger som et litteraturpolitisk instrument. Det er kun Danmark og Bulgarien, der har fuld bogmoms,” siger hun og fastslår: 

“Vi tester løbende af, om der kunne være en politisk åbning for det. Men danske politikere er ikke meget for at røre ved momsen.” 

Men der er et væld af andre muligheder for at styrke branchen, som politikerne kan gøre brug af i stedet, mener Hans Henrik Schwab.  

“Støtten til forfatterne kan ledsages af en udgivelsesstøtte og et markedsføringsbidrag, så bøgerne rent faktisk kommer ud til befolkningen. Man kan give portostøtte til boghandlerne ligesom i Frankrig for at forsvare dem mod giganten Amazon, som kan ramme det danske bogmarked når som helst,” siger han.  

Læs også

Presser nye forfattere 

Den mangeårige forlægger Per Kofod, som har udgivet Amerikanske Billeder af fotografen Jacob Holdt samt en lang række andre danske og udenlandske skønlitterære forfattere, er også bekymret for bogbranchens udvikling.

Han står bag landets første bogcafé og har været leder af Informations Forlag, Forlaget Albatros og Forlaget Fremad, inden han i 1986 stiftede sit eget forlag og sideløbende var medlem af Forlæggerforeningens bestyrelse i et årti.

“Det er langt sværere for nye forfattere at finde forlag, som er interesserede i at udgive deres bøger næsten uanset kvaliteten. Det skyldes, at de store forlag i stigende grad retter fokus mod såkaldt underholdningslitteratur, mens mange mellemstore forlag helt er forsvundet,” siger Per Kofod og tilføjer:   

“Lykkes forfatteren med at blive udgivet hos et af de mindre forlag, som virkelig løfter den smallere litteratur i Danmark, så er det næsten umuligt at få bøgerne ud hos boghandleren. Det er virkelig en trist udvikling. Derfor bør vi få en litteraturlov - også af hensyn til forfatterne og helt almindelige mennesker, som vil have glæde af en lettere adgang til kvalitetslitteratur, der taler til både hjerne og hjerte.”  

Per Kofod mener også, at man særligt bør søge inspiration i Norge og Frankrig, hvor man med flere forskellige politiske instrumenter holder hånden under litteraturen.  

”I Norge bliver der indkøbt 80 procent af alle nye skønlitterære udgivelser i 1000 eksemplarer, som herefter fordeles på bibliotekerne. Samtidig har man ingen bogmoms. I Frankrig har man haft stærkt politisk fokus på litteraturen i årtier, siden kulturminister Jack Lang genindførte de faste bogpriser i 1981, og den franske boglov bliver løbende reguleret,” siger Per Kofod.

Hos Dansk Forfatterforening bekræfter formand Morten Visby det generelle billede af, at en stor andel af de danske forfattere har vanskeligt ved at finde fodfæste i branchen, selvom kvaliteten af deres bøger er bredt anderkendt. 

Sammen med digitaliseringen er det en af hovedårsagerne til, at kulturministeren og regeringen over bred kam bør forbedre vilkårene for litteraturen, mener han. 

"Der er mange positive ting ved streaming af bøger, men det er virkelig noget, der udhuler mange forfatteres økonomi. Mens de kan tjene 30-40 kroner på en fysisk bog, kommer de ikke i nærheden af samme beløb, når en læser streamer deres bog. Digitaliseringen har rystet de økonomiske strukturer i branchen," siger han. 

Derudover bør regeringen lægge en klar strategi for, hvordan man sætter ind over for særligt børnenes let dalende læselyst, mener han. 

“Danske børn har mindre lyst til at læse, og det tror jeg skyldes, at de ikke bliver tilstrækkeligt eksponeret for fysiske bøger. Vi kan se, at vi fanger børnene, når der bliver købt nye bøger til skolebibliotekerne, men mange steder er samlingerne både dårlige og gamle,” siger han og uddyber: 

“En ny litteraturlov bør lægge op til et tæt samarbejde på tværs mellem særligt Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, og der bør lægges en klar strategi for at booste børnenes lyst til at læse. Det er her det hele starter.” 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som er på udenlandsrejse. 

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Henrik Schwab

Seniorredaktør og projektleder, Forlaget Alhambra
mag.art. i litteraturhistorie (Aarhus Uni.)

Per Kofod

Forlægger, forlagsboghandler, stifter, Husets Bogcafé, Forlaget Per Kofod
Boghandler (Nordisk Boghandel. 1962)

Morten Visby

Formand, Dansk Forfatterforening, litterær oversætter
cand.phil. (litteraturhistorie, Aarhus Uni. 1997)

0:000:00