Debat

Cheføkonom: Værdien af Tour de France i Danmark kan sagtens gøres op i kroner og øre

I min sommerferie læste jeg i avisen, at værdien af Tour de France i Danmark er umulig at gøre op i kroner og ører. Men det er ikke helt rigtigt. Det kræver blot, at vi accepterer en bredere værdiforståelse af kulturens værdi, skriver Majbritt Skov.

Colosseum er kort og godt et glimrende eksempel på, hvorfor vi bør genoverveje, hvordan vi anskuer og definerer værdi, skriver Majbritt Skov.
Colosseum er kort og godt et glimrende eksempel på, hvorfor vi bør genoverveje, hvordan vi anskuer og definerer værdi, skriver Majbritt Skov. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix
Majbritt Skov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har politikerne ret, når de siger, at der er masser af fedt at skære fra i dansk kulturliv? Og var det danske Tour de France-værtskab i sommer egentlig skattepengene værd? Den slags spørgsmål skal vi være bedre til at besvare på en mere objektiv måde, hvis vi skal kunne prioritere samfundets kulturbudgetter fornuftigt.

I min sommerferie læste jeg i avisen, at værdien af Tour de France i Danmark er umulig at gøre op i kroner og ører. Men det er ikke helt rigtigt.

Vi økonomer har metoder til at værdisætte alt muligt, også de mere uhåndgribelige størrelser som samfundsgoder, forurening og tryghed. Det kræver blot, at man indvilliger i at acceptere en lidt bredere værdiforståelse end vanligt.

Kulturlivets sociale værdi

Lige nu opgøres værdien typisk ud fra et snævert finansielt perspektiv, og derved overses selve eksistensen og brugsværdien af ​​kulturlivet, altså den sociale og individuelle værdi, som kultur skaber.

Efter min mening bør vi medregne kulturlivets sociale værdi ud over den rent finansielle, så vi får en mere komplet værdiansættelse

Majbritt Skov, Cheføkonom og partner, Deloitte

Det var netop den type værdi, som mange savnede voldsomt under coronanedlukningerne. Nedlukningerne var – i hvert fald for mit vedkommende – en kærkommen lejlighed til at reflektere over kulturens betydning for personlig trivsel og velbefindende.

Nu hvor vi igen kan mødes til store kulturelle events, værdsætter jeg det lidt mere end tidligere, hvor jeg tog det for givet.

Efter min mening bør vi medregne kulturlivets sociale værdi ud over den rent finansielle, så vi får en mere komplet værdiansættelse. I disse år er der allerede en bevægelse i gang for at udvide værdibegrebet til at omfatte social og miljømæssig værdi.

Som cheføkonom stræber jeg efter at omfavne og fremme dette paradigme, fordi jeg mener, at en ny forståelse af værdibegrebet er en afgørende komponent i at gøre vores samfund mere bæredygtigt og øge velfærden for alle.

Colosseum som eksempel

Et godt eksempel på en kulturinstitutions samfundsmæssige betydning er Colosseum i Rom. I en ny rapport har Deloitte beregnet Colosseums ’sande’ værdi for Italien baseret på en analyse og kvantificering af Colosseums økonomiske og sociale værdi.

Resultatet er opsigtsvækkende. For mens det anslåede økonomiske bidrag, direkte og indirekte plus turisme, anslås til 1.390 millioner euro, beløber den sociale værdiansættelse sig til ikke mindre end 76.776 millioner euro – betydeligt mere. Dertil skal medregnes en indirekte brugsværdi på 406 millioner euro, før vi opnår den endelige værdi af Colosseum.

Hvordan når rapporten frem til disse tal og én samlet monetær værdi? Jo, Colosseums værdi kan opdeles i tre, der alle bidrager til at skabe velfærd – materiel såvel som immateriel: Et økonomisk bidrag, en indirekte brugsværdi og en social værdi.

Ved at veje finansielle, sociale og miljømæssige påvirkninger på den samme økonomiske vægt, kan vi optimere udbyttet

Majbritt Skov, Cheføkonom og partner, Deloitte

Det økonomiske bidrag udgøres primært af indtægter fra turister, der besøger Colosseum, men også af den omsætning, besøgene genererer for det omkringliggende erhvervsliv, og det bidrag som denne aktivitet skaber i form af arbejdspladser.

Ydermere er der den afledte økonomiske værdi, der opstår i handlen mellem virksomheder relateret til ’Colosseum-turismen’, men for eksempel også den øgede indkomst for personer, som direkte eller indirekte har gavn af turismen.

Dertil skal lægges den indirekte brugsværdi, der opstår ved indirekte brug af Colosseum for folk, der går forbi eller bor i nabolaget. En sådan værdi handler om forbedret velfærd og kan for eksempel opgøres ved at se på prissætningen af boliger i området.

Det sidste element er den sociale værdi. Det defineres her som besøgsværdien samt selve Colosseums eksistensværdi.

Besøgsværdien er transaktionsværdien af indtægter fra salg af varer og tjenester, mens eksistensværdien består af den pris, som en person er villig til at betale for Colosseum, selvom vedkommende ikke gør direkte brug af det og måske ikke engang indirekte drager fordel af det eller planlægger nogen fremtidig brug.

Lad os udvide diskussionen om kulturens værdi

Colosseum er kort og godt et glimrende eksempel på, hvorfor vi bør genoverveje, hvordan vi anskuer og definerer værdi. Ved at sætte en monetær værdi på den sociale impact bliver det tydeligt, at kultur skaber meget mere værdi end blot billetindtægter fra besøgende.

Analysen viser, at den sociale værdi for borgere og samfund af Colosseum i høj grad overstiger det økonomiske bidrag.

Lad os udvide diskussionen om kulturens værdi. Ved at veje finansielle, sociale og miljømæssige påvirkninger på den samme økonomiske vægt, kan vi optimere udbyttet af investeringerne set fra samfundets perspektiv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Majbritt Skov

Cheføkonom og partner, Deloitte
Cand.oecon. (Syddansk Uni. 2007)