Debat

Christian Have: Det er en vindersag for politikerne at kæmpe for den kreative sektor

DEBAT: Politikerne undlader at understøtte kreativiteten i Danmark, selvom det er et vigtigt middel til at styrke vores position i en hård global konkurrence. Det skriver kommunikationsekspert Christian Have.

Christian Have har netop udgivet bogen <i>Det kreative Danmark</i>, som han opfordrer politikere til at læse, hvis de mangler inspiration.&nbsp;
Christian Have har netop udgivet bogen Det kreative Danmark, som han opfordrer politikere til at læse, hvis de mangler inspiration. Foto: Linda Kastrup/Ritzay Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Have
Kommunikationsekspert og indehaver af Have Kommunikation

Den kreative sektor udgør en politisk lækkerbisken på alle tænkelige måder.

Modsat så mange andre sektorer er den ikke plaget af skandaler og kontroverser.

Tværtimod vækker det, den producerer, glæde og begejstring i befolkningen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Samtidig er det den sektor, der i højere grad end nogen anden definerer fortællingen om vores land over for resten af verden gennem vores film, tv-serier, mode, arkitektur, design og computerspil.

Dansk kreativitet er en dyrebar eksportvare
På den økonomiske front er det en sektor i markant vækst, og den genererer masser af dyrebare arbejdspladser.

Skal vi have kreative ingeniører, udviklere, lærere, designere og virksomhedsledere, og skal vi øge sandsynligheden for, at vi som samfund kan frembringe og realisere de idéer, der skal sikre såvel kernevelfærden som vores klode, er vi nødt til at integrere kreativiteten i langt højere grad.

Christian Have
Kommunikationsekspert og indehaver af Have Kommunikation

Seks procent af den privat arbejdsstyrke er ansat i den kreative sektor, og den fordoblede sin eksport fra 43 til 92 milliarder kroner fra 2009 til 2016, hvormed den kreative sektor har en eksportvækst, der er næsten dobbelt så stor som den samlede danske eksport.

Hertil kommer, at Erhvervsministeriet via sit Vækstteam for Kreative Erhverv, som undertegnede havde æren af at være en del af, har kortlagt sektorens enestående potentiale og endda fremlagt 21 konkrete anbefalinger, som enhver politiker med lethed kunne plukke fra.

Endelig er kreativitet af World Economic Forum blevet udnævnt til at være den tredjevigtigste kompetence, som arbejdsmarkedet anno 2020 vil efterspørge.

I øvrigt kun overgået af ’kompleks problemløsning’ og ’kritisk tænkning’, som må siges at være ganske tæt knyttede til kreativitet.

Politikerne glemmer kreativitetens forudsætninger
Kreativitet som begreb og den kreative sektor som helhed er imidlertid ikke ligefrem højt placeret på politikernes dagsorden i disse kritiske måneder forud for det næste folketingsvalg.

Hvordan kan det være?

Svaret er desværre nedslående: Den brede skare af danske politikere har til stadighed ikke fået øjnene op for, at kreativitet ikke opstår ud af det rene ingenting.

Læs også

At der er en direkte sammenhæng mellem den samfundsmæssige prioritering af kreativitet og vores evne til at klare os i en tiltagende hård global konkurrence.

Skal vi have kreative ingeniører, udviklere, lærere, designere og virksomhedsledere, og skal vi øge sandsynligheden for, at vi som samfund kan frembringe og realisere de idéer, der skal sikre såvel kernevelfærden som vores klode, er vi nødt til at integrere kreativiteten i langt højere grad.

I folkeskolen, i uddannelsessystemet, på arbejdspladserne, i det politiske system – og i enhver anden sammenhæng, hvor den gode idé har potentiale til at gøre samfundet, livet og verden bedre for os alle sammen.

En stærk ressource til gode
Vi har i Danmark alle forudsætninger for at vise resten af verden, hvordan kreativitet kan gøres til den stærkeste samfundsmæssige ressource.

Til at vise, hvordan denne ressource kan bruges til at transformere alle grene af samfundet, herunder folkeskolen, infrastrukturen, sundhedsvæsenet, forskningen, ældreplejen, kultur- og erhvervslivet.

Desværre sidder vi i en situation, hvor de to vigtigste brikker i det samfundsmæssige puslespil – vores udfordringer og vores forudsætninger for at løse disse – ligger lige foran os, men hvor den brede skare af politikere ikke forstår, hvor åbenlyst godt det ville være at sætte dem sammen.

Hvis man som politiker har behov for inspiration, kan man oplagt supplere godnatlæsningen hver aften med et kapitel eller to fra min dugfriske bog Det kreative Danmark, som er på gaden i dag.

I denne kan man møde en vifte af de topfolk, der allerede har meldt sig på banen som den kreative sektors forkæmpere – herunder Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, og giganter fra dansk erhvervsliv som Mads Øvlisen, Stine Bosse og Lennart Lajboschitz.

Hertil kommer en vifte af politikere, der tilhører et lille, men stærkt mindretal af folkevalgte, der faktisk har forstået værdien og vigtigheden af at satse på kreativitet.

Må denne kategori vokse drastisk i de kommende måneder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Have

Grundlægger, Have Kommunikation & PR, forfatter, TV-vært
Dansk, Københavns Universitet

0:000:00