Christian Have: Vi overser kulturvirksomhederne bag kulissen

DEBAT: Det er afgørende, at vi investerer i institutioner, virksomheder og kreative miljøer, som leverer uvurderlig ekspertise inden for alt det, der ofte ligger bag, før og under de produktioner, som publikum får at se, skriver kommunikationsekspert og debattør Christian Have.

Af Christian Have
Kommunikationsekspert og indehaver, HAVE A/S

Et tiltagende stærkt momentum sætter sit præg på den kreative sektor. For næsten præcis et år siden overbragte Erhvervsministeriets Vækstteam for Kreative Erhverv – som jeg havde æren og fornøjelsen af at være en del af – sine anbefalinger til regeringen.

Disse anbefalinger dannede udgangspunktet for den vækstplan, som den foregående regering nåede at præsentere en måned inden folketingsvalget.

For få uger siden kunne den socialdemokratiske erhvervsminister, Simon Kollerup (S), så overbringe den glædelige nyhed, at den nye regering vil realisere vækstplanen og dens 28 initiativer, som på forskellig vis skal støtte udviklingen af de kreative erhverv.

Dette momentum er en absolut glædelig nyhed for hele den kreative sektor, som også tæller det danske kulturliv, og selvom midlerne er begrænsede – 62,5 millioner kroner til og med 2022 – er det en god begyndelse og en altafgørende blåstempling.

Men midt i glæden skal vi huske på, at også de mindre synlige led er af afgørende betydning for hele den kreative sektor.

Overser dele af den kreative fødekæde
I den offentlige debat om den kreative sektor og kulturlivet har vi en naturlig tendens til at fokusere på de aktører og institutioner, som den gængse borger kommer i direkte kontakt med – det gælder eksempelvis hele film- og tv-branchen, såvel som landets museer og teatre.

Der er selvfølgelig ikke noget mærkværdigt i, at aktører som disse og deres produktioner løber med størstedelen af opmærksomheden.

Men der er store dele af den kreative fødekæde, som vi overser.

Det gælder i særdeleshed de led i fødekæden, som på den ene side er altafgørende for den kreative sektor og kulturlivets trivsel, men som på den anden side også tit er usynlige for publikum.

Det er de institutioner, virksomheder og kreative miljøer, som leverer uvurderlig ekspertise inden for alt fra scenografi og udstillingsdesign til digitale koncepter og storytelling – alt det, der ofte ligger bag, før og under de produktioner, som publikum får at se.

Aftagerne af disse aktørers arbejde er ikke mindst teatrene, museerne og filmbranchen, men i højere grad end kulturinstitutionerne skal de generelt klare sig på markedsvilkår.

Således lander aktørerne mellem to stole, fordi de hverken er traditionelle kulturinstitutioner eller decideret kommercielle aktører.

Det usynlige led
Et konkret eksempel finder vi i Værløse. På den gamle flyvestation er der opstået et kreativt og internationalt hub, som imidlertid er fløjet under radaren for de flestes vedkommende.

Flyvestationen hedder nu Filmstationen og rummer mere end 60 virksomheder, og i spidsen finder man Engelbrecht Construction, som især leverer forskellige kreative ydelser til den danske filmbranche.

Foruden sit arbejde for filmbranchen har virksomheden siden 2016 været Det Kongelige Teaters hovedleverandør inden for scenografiske løsninger og dermed været med til at sikre teatrets høje niveau.

Den typiske teatergænger vil blot forbinde sin oplevelse i teatret med teatret i sig selv – foruden måske med den givne forestillings instruktør og medvirkende – men ikke med de knapt så synlige aktører, der ligeledes har spillet en afgørende rolle for den oplevelse, de har haft.

Dermed er en sådan virksomheds arbejde et klassisk eksempel på et usynligt led i den kulturelle fødekæde, som imidlertid spiller en vigtig rolle i sikringen af oplevelsens kvalitet.

Ikke rendyrkede kulturinstitutioner
Et andet eksempel er erhvervsklyngen Arsenalet i Viborg, som er hjemsted for en vifte af landets stærkeste aktører på animationsområdet. Blandt andet har Sybo Games haft hjemme her – spilfirmaet bag Subway Surfers, som er blevet downloadet mere end 2,5 milliarder gange.

Men det er naturligt nok uddannelsesinstitutionen The Animation Workshop og den årligt tilbagevendende Viborg Animationsfestival, der løber med det meste af den offentlige opmærksomhed, snarere end Arsenalet, der har hjemme i hovedbygningen på den gamle kaserne i Viborg.

Over hele landet opstår der fortløbende lignende kreative miljøer i bygninger, som tidligere havde ganske andre funktioner.

Det gælder for eksempel Slagteriet i Holstebro, Spinderihallerne i Vejle, Maltfabrikken i Ebeltoft og miljøet omkring Catch i Helsingør.

Alle disse udgør på tilsvarende vis størrelser, som er hverken-eller. Det er ikke rendyrkede kulturinstitutioner og ej heller rendyrkede kommercielle virksomheder.

Disse særlige kreative hybrider bør modtage målrettede offentlige investeringer inden for et andet system end det, der uddeler midler til rendyrkede kulturaktører.

Her kunne man eksempelvis lade sig inspirere af filmstøttesystemet, som rummer mulighed for at kombinere de offentlige midler med private investeringer, hvilket bidrager til at sikre en bedre forretningsmodel for alle parter.

Vækst- eller iværksætterfonde
Man kunne også overveje at etablere vækst- eller iværksætterfonde, som gør det muligt at investere i disse hybrider.

Dette vil bidrage til at sikre en styrket infrastruktur i Danmark, så vi lettere kan holde på vores kompetencer og knowhow, snarere end at lade dem fordufte til udlandet, hvor arbejdskraften ofte er billigere.

Der er netop et øget økonomisk pres på kulturinstitutioner og kulturlivet som helhed, som skaber behov og risiko for yderligere centraliseringer og udliciteringer.

Samtidig befinder vi os i en tid, hvor flere og flere internationale aktører vil blive en del af det danske kulturliv.

Også derfor er det afgørende, at vi investerer i den infrastruktur, som kan sikre gode rammevilkår og en bæredygtig udvikling af såvel kulturliv som hele den kreative sektor.

Forrige artikel Lektor: Mette Frederiksen dræber samtalen mellem politikere og forfattere Lektor: Mette Frederiksen dræber samtalen mellem politikere og forfattere Næste artikel Danske Medier til Netavisen Pio: Private medier skal ikke underkastes særregler Danske Medier til Netavisen Pio: Private medier skal ikke underkastes særregler
For Herbert Pundik var det ikke nok at overleve

For Herbert Pundik var det ikke nok at overleve

NEKROLOG: Et langt, dramatisk og rigt liv er endt. Herbert Pundik, Politikens ansvarshavende chefredaktør fra 1970 til 1993, sov stille ind søndag aften i sit hjem i Tel Aviv, 92 år.