Dansk Kunstnerråd: Når vi er vidne til århundredets ophavsretstyveri, er den politiske opbakning vigtigere end nogensinde

En vigtig klud i kludetæppet

Vores nye rapport viser, at to tredjedele af de cirka 25.000 danske kunstnere på tværs af kunstområderne modtager kollektive rettighedsmidler.

Hvor store beløb, de enkelte kunstnere modtager, varierer naturligvis meget. Vi kan være stolte af, at vi i Danmark har nogle meget dygtige kunstnere, der har formået at veksle deres kunstneriske succes til økonomisk succes. De kunstnere trækker gennemsnittet gevaldigt op.

Flertallet af kunstnere modtager forholdsvis beskedne beløb i rettighedsmidler, men disse indtægter udgør en vigtig del af kunstnernes samlede indkomst, viser de nye tal. Mellem 27 og 43 procent af alle de penge, kunstnerne indenfor de audiovisuelle områder tjener på deres kunst, kommer fra de kollektive rettighedsmidler.

Rettighedsmidler er ganske enkelt en vigtig 'klud' i kunstnernes kludetæppeøkonomi, og ikke overraskende er det især indenfor musik, film og tv, at rettighedsmidlerne har størst betydning.

Forstå kulturens rammer

Der er en desperation i branchen i de her år, hvor alle kæmper for at blive set og hørt. Uden rettighedsmidler ville der ikke blive skabt særlig meget ny, meningsfuld kunst.

Søren Bang Jensen
Forperson i Dansk Kunstnerråd, skuespiller

Tallene afspejler det prekære arbejdsliv, som er dagligdag for langt de fleste kunstnere herhjemme, kendetegnet af mange forskellige små indtægtskilder, høj usikkerhed og lave indkomster.

De viser også, at rettighedsmidlerne både er afgørende for den enkelte kunstner og for, at de kunstneriske økosystemer fortsat kan løbe rundt rent økonomisk.

Men tal og statistik er ikke nok, hvis man skal forstå de rammer, kunsten og kulturen skabes i herhjemme. Derfor har vi i rapporten bedt en række kunstnere fra Dansk Kunstnerråds medlemskreds fortælle om deres økonomi.

De peger alle på, at rettighedsmidlerne har stor betydning for, hvordan de indretter deres arbejdsliv i praksis. For eksempel udtaler filminstruktøren Ole Christian Madsen:

"Rettighedsmidlerne er vanvittigt vigtige, fordi de fungerer som en slags efterbetaling for noget af alt det ulønnede udviklingsarbejde, vi udfører i film- og tv-branchen. Uden rettighedsmidler ville det kreative økosystem herhjemme tørre ud, fordi filminstruktører og manuskriptforfattere ikke ville have råd til at udvikle nye projekter."

Musikeren Asger Techau kommer ind på det samme: "Der er en desperation i musikbranchen i de her år, hvor alle kæmper for at blive set og hørt. Uden rettighedsmidler ville der ikke blive skabt særlig meget ny, meningsfuld musik i den danske musikbranche, tror jeg."

Fælles for de kunstnere, der medvirker i rapporten, er en beskrivelse af et arbejdsliv, hvor projektudvikling og kunstnerisk grundudvikling i reglen er ulønnet.

Hvis du tidligere har lavet værker, der kaster rettighedsbetaling af sig, kan du til en vis grad leve af dem, imens du udvikler nye projekter. Derfor er rettighedsmidlerne afgørende for et fortsat kunstnerisk innovativt kulturliv, hvor nye idéer kan opstå og udvikles.

Voldsomme tal kræver handling

Når det er vigtigt for os i Dansk Kunstnerråd at sætte fokus på kunstnernes rettighedsmidler, er det fordi, de traditionelle danske rettighedsmodeller er under voldsomt pres i disse år.

Det ses allertydeligst på AI-området, hvor det, fagpersoner kalder "århundredets ophavsretstyveri", er i fuld gang i disse år: Nemlig AI-tjenesters træning af kunstig intelligens på blandt andet danske kunstneres og kulturskaberes ophavsretsbeskyttede værker. Uden hverken tilladelse fra eller betaling til rettighedshaverne.

I disse tider, hvor mange snakker om åndelig og kulturel oprustning, burde det ligge lige for danske politikere at gå i front på den ophavsretslige dagsorden.

Søren Bang Jensen
Forperson i Dansk Kunstnerråd, skuespiller

Denne problematik adresseres af en ekspertgruppe, der for nylig afleverede ti vigtige anbefalinger til kulturministeren om, hvordan kunstneres ophavsret kan beskyttes i mødet med AI.

Eksperterne anbefaler blandt andet, at det skal gøres markant sværere at dele og uploade musik, videoer, tekst, billeder og andet ophavsretsbeskyttet materiale til kunstig intelligenssystemer.

Hvad konsekvenserne bliver af manglende og utidssvarende lovgivning på AI-området, har vi netop fået et nyt, foruroligende indblik i på musikområdet. Beregninger, som Koda og brancheorganisationen IFPI fremlægger i en ny rapport, viser, at AI vil koste den danske musikbranche et omsætningstab på 6,9 milliarder kroner, hvis ikke der kommer politisk handling. Det er voldsomme tal, der kalder på handling nu.

Medlemsorganisationer med opråb

Den teknologiske udvikling presser også på andre måder kunstnernes ophavsret og den danske rettighedsmodel: Meget af den kunst vi skaber i Danmark, som tidligere blev formidlet på analoge flow-kanaler i radio og tv og ved salg af CD'er og DVD'er, bliver nu formidlet på streamingplatforme som Netflix, YouTube og Spotify, der ikke har nogen dansk public service-forpligtelse.

Og det er svært for de danske kunstnere at forhandle sig til fair aftaler, når modparten er en international tech-gigant.

På musikområdet mærker kunstnerne, hvordan streamingøkonomien har forringet deres arbejdsvilkår i en grad, der gør det vanskeligt for selv anerkendte, professionelle kunstnere at blive branchen.

Derfor har en række af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer, blandt andre Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund og Dansk Komponistforening, opfordret kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til at nedsætte en arbejdsgruppe på musikkens område, der kan kulegrave forretningsmodeller, algoritmer, markedsmekanismer og de økonomiske fødekæder.

Nye behov for kulturpolitisk regulering

Et tredje eksempel på hvad der sker, når national dansk formidling overtages af internationale aktører, ser vi i en retssag mod danske kunstnere, anlagt af YouSee.

YouSee, der er ejet af den australske kapitalfond Macquarie, mener, de betaler for meget for kunstnernes rettigheder og ønsker at sætte betalingen ned med hele 70 procent. Men i stedet for at få den betalingsmæssige tvist afgjort i det hurtigt arbejdende Ophavsretslicensnævn, har Macquarie valgt at presse kunstnerne ved at føre sagen i Sø- og Handelsretten – og så kan det nemt tage otte til ti år at få afklaring.

Med de forandringer, vi ser i hele kulturbranchens økonomi i disse år, er den politiske opbakning til kunstneres ophavsret vigtigere end nogensinde.

Søren Bang Jensen
Forperson i Dansk Kunstnerråd, skuespiller

I mellemtiden kan kunstnerne ikke få udbetalt alle de rettighedsmidler, de har krav på. Det presser kunstnerne – og det er nok derfor, at YouSee har valgt at omgå den danske model og gå rettens vej.

Ovenstående eksempler viser, at der er brug for tidssvarende lovgivning, fair aftaler og nye modeller, der beskytter kunstneres ophavsret i den digitale økonomi og værner om det danske rettighedssystem.

I disse tider, hvor mange snakker om åndelig og kulturel oprustning, burde det ligge lige for danske politikere at gå i front på den ophavsretslige dagsorden.

Historisk har der i Danmark været bred politisk enighed om, at det er vigtigt at beskytte kunstneriske og intellektuelle rettigheder. Blandt andet ud fra en erkendelse af, at betaling for kommerciel udnyttelse af immaterielle værdier er vigtigt i et moderne videnssamfund.

Med de forandringer, vi ser i hele kulturbranchens økonomi i disse år, er den politiske opbakning til kunstneres ophavsret vigtigere end nogensinde.