
Onsdag blev Søren Gade officielt valgt som formand for Folketinget, og dermed bliver han den første venstremand siden Thor Pedersen stoppede som formand i 2011, der indtager den øverste post i Folketinget.
"Jeg går til min nye opgave med ydmyghed. Jeg er opmærksom på, at jeg som formand hele tiden skal gøre mig fortjent til tilliden gennem min adfærd og mine handlinger. Jeg vil stræbe efter at give alle en fair og retfærdig behandling", sagde han i sin takketale.
Søren Gade var medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og sad som forsvarsminister fra 2004 til 2010 i Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen regeringer. I februar 2010 trak han sig som minister og forlod dansk politik.
I 2012 tiltrådte Søren Gade som administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer. En post han bestræd frem til 2014.
Gade vendte tilbage til dansk politik ved folketingsvalget i 2015 og sad i Folketinget indtil 2019, hvor han ved europaparlamentsvalget blev han valgt og indtil valget 1. november sad som medlem af Europa-Parlamentet.
Som formand for Folketinget skal Søren Gade stå i spidsen for Folketinget Præsidium, som også blev udpeget onsdag. Søren Gade bliver den femte formand for Folketinget fra Venstre de sidste hundrede år.
Indtil folketingsvalget 1. november var Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen formand for Folketinget. Han valgte dog ikke at genopstille ved valget.
- Henrik Dam Kristensen (S) 2019-2022
- Pia Kjærsgaard (DF) 2015-2019
- Mogens Lykketoft (S) 2011-2015
- Thor Pedersen (V) 2007-2011
- Christian Mejdahl (V) 2003-2007
- Ivar Hansen (V) 1998-2003
- Erling Olsen (S) 1994-1998
- Henning Rasmussen (S) 1993-1994
- H.P. Clausen (K) 1989-1993
- Erik Ninn-Hansen (K) 10. januar 1989 - 3. oktober 1989
- Svend Jakobsen (S) 1981-1989
- K.B. Andersen (S) 1978-1981
- Karl Skytte (R) 1968-1978
- Julius Bomholt (S) 1964-1968
- Gustav Pedersen (S) 1950-1964
- Julius Bomholt (S) 1945-1950
- Hans Rasmussen (S) 1933-1945
Kilde: ft.dk
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

















