Forenede Kritikere til Bock: Det er kunsten, vi savner

REPLIK: Kulturminister Mette Bock og en række kulturaktører er bekymrede over, at kulturen fylder for lidt i det samlede mediebillede. Men måske er det slet ikke kulturen, der fylder for lidt. Måske er det kunsten, skriver Line Rosenvinge. 

Af Line Rosenvinge
Formand for Forenede Kritikere

Her skal det handle om den lunkne modtagelse af ideen om to nye kulturkanaler. Baggrunden er den, at regeringens medieudspil april 2018 foreslår et udbud om en ny tv-kanal med fokus på kulturindhold og folkeoplysning, og en ny digital radiokanal med fokus på klassisk musik og kultur.

"På samme måde, som etableringen af Radio24syv angiveligt også puffede venligt til udviklingen af DR’s P1, tror jeg, de nye kanaler kan bidrage til mangfoldighed og synlighed," som kulturminister Mette Bock begrunder i et debatindlæg fra Dagbladet Politiken 3. maj 2018.

Men samme sted erklærer ministeren, at hun er blevet i tvivl om, hvorvidt det er en god ide med de to nye kanaler.

"Hvis hverken kunstnere eller andre, der arbejder med kultur til daglig, - eller de mange borgere, der er optaget af kulturens betydning for vores lov og samfundet som helhed, synes, at behovet er der, er der jo ingen grund til at kæmpe for sagen," som hun skriver.

Forenede Kritikere, en paraplyorganisation for kunstfaglige professionelt skrivende, er en af de aktører, som har været i dialog med ministeriet og givet respons til medieudspillet. Vi meldte ud, at det er godt, at udspillet prioriterer kultur, men med det forbehold, at vi finder det problematisk, at kulturen sættes i reservat.

Der er flere, som deler denne holdning. Eksempelvis folketingskandidat for Konservative Pernille Weiss: "Kulturformidling kan ikke proppes ned i én kanal eller én frekvens – kultur går på tværs" (Facebook 3. maj 2018) og sangkonsulent Anna Julie Brønholt Hanash, som om de nye kanaler skriver, at "Det er da en meget sød ide" (Facebook 3. maj 2018).

Kulturaktører, og ministeren med, er bekymrede over, at kulturen fylder for lidt i det samlede mediebillede. Men måske er det slet ikke kulturen, der fylder for lidt. Måske er det kunsten.

Kultur er noget med hygge og livsstil
Lad os se på, hvordan borgerne møder kulturen. Gratisavisen Metroxpress definerer kultur som noget med hygge, fritid, livsstil og kendte. Et opslag hedder simpelthen 'kendte' og handler om, hvilke kendte der måske er kæreste med hvem, hvem der har klippet håret, og hvem der har købt en ny bil. Den slags. Det næste opslag hedder 'bolig' og følges af opslag om 'streaming', 'e-sport', 'rejser' og 'pause'. Det sidste som horoskoper og krydsord. Endelig er der 'TV', 'vejret' og 'sport. Af alt dette fylder sporten med sine tre fulde sider mest.

De husstandsomdelte lokalaviser gør generelt, og rimeligt nok, meget ud af de lokale idrætsinitiaver og klubresultater. Det øvrige kulturstof udgøres først og fremmest af foromtaler og interviews med skuespillere eller musikere, som er aktuelle i en lokalproduktion, eller lokale forfattere, der fortæller om en nyudgivelse. Det er hyggeligt og informativt mikrofonholderi. Som sådan har det sin berettigelse.

For mange er dette den eneste indgang til aktuelle kunst- og kulturproduktioner i Danmark, og spørgsmålet er, om det er godt nok?

Hulubulu, hvor er kunsten henne
På de sociale medier er det blevet en helt trend at dele et screen dump af DR's programoversigt for kultur, der tilsyneladende hyppigt er temmelig tyndbenet. Både fordi udbuddet ikke er særlig stort, og fordi indholdet ofte minder om underholdning og livsstil, hvilket tydeligt fremgår af programtitlerne.

Går man til TV 2 er der slet ikke nogen kategori for kultur. TV 2 producerer alene indhold inden for kategorierne 'nyheder', 'vejr', 'sport', 'livsstil', 'underholdning' og 'TV'. Så her giver det slet ikke mening at vurdere kulturindholdet.

Både TV 2 og DR er forpligtet af Public Service kontrakten. Det burde altså være politisk muligt at prioritere kulturen, så længe staten har ejerskab til disse kanaler. Hvis altså der var politisk ambition og tæft for at opprioritere kulturen. Men hov. Det er der måske?

Der forhandles i øjeblikket medieforlig, og selvom debatten i den anledning mest har handlet om nedskæringer af kulturinstitutionen DR og Radio24syv, så er der via medieforliget oplagte muligheder for at gøre noget godt for kunst og kultur, især for kunsten. Vi bliver nødt til at tale om forskellen på de to, ligesom vi må tale om, hvorfor kulturbegrebet er så altomfattende.

Et ølglas er arkitektur – eller er det
Faktisk var det kunstnerne selv, som startede. I begyndelsen af 1900-tallet ønskede avantgardekunstnere fra navnlig Frankrig og Tyskland at skabe en mere fri og umiddelbar kunst. De så mod kunsthåndværk fra blandt andet Afrika og Oceanien, fandt inspiration i børnetegninger og præsenterede deres egne værker ved siden af noget, som ellers ikke blev opfattet som fin kunst.

Den samme tendens var udtalt i Danmark, hvor Asger Jorn i teksten Intime Banaliteter fra 1941 skrev: “Kølnerdomen er en hul magisk skulptur med rent psykologisk formaal. Et ølglas er arkitektur.” … “Sandpapir og vat er ligesaa ædle og anvendelige udtryksmidler som oliefarve og marmor.” Jorn gjorde sig til fortaler for den frigjorte banalitet og hyldede folkekunsten.

Bevægelsen – omfavnelsen – fortsatte. Jospeh Beuys erklærede i 1967 at alle er kunstnere, Jeder Mensch ist ein Künstler, og tanken spredte sig. I 1970erne var der også blandt samtidens førende danske kunstnere en stærk tro på, at alle borgere skulle forløse deres evner og udføre kreative aktioner til gavn for samfundsudvikling og fællesskab.

Sikke en fest. Men man bør ikke misfortå Beuys. For det handler ikke om lalleglad utæmmet kreativitet, men om relevans, resonans og æstetisk træfsikkerhed. Selvom kunstnerne i 1970erne inviterede tilfældige forbipasserende til at lave fællesmaleri på gaden, så var den professionelle kunstner stadig styrende for det overordnede udtryk.

Så vidt for invitationen, heldigvis, fristes man til at sige, for kunst med stort K har aldrig siden været det samme. Universiteterne har længe studeret og teoretiseret over populærkultur på lige fod med værker fra kunsthistorien. Cultural Studies fylder mere end opdelt kunstfaglighed, kunstmuseerne udstiller biler og musikvideoer, og lige nu diskuterer vi, om X-faktor er kultur (mange siger ja). Og hvad er egentlig ikke kultur. Vi taler om virksomhedskultur og debatkultur. Alt er sovset ind i kulturbegrebet, der bruges til at beskrive en måde at være på og forstå på.

Så ja. Redaktionerne for DR, TV 2, Metroxpress og så videre er i deres fulde ret til at servere en omgang pêle-mêle, når de vil trække noget op af kulturhatten. Kategorien 'kultur' er både nyt om kendte, TV, underholdning, sport, livsstil, horoskoper, vind og vejr. Et ølglas er arkitektur? Tjo. Alt er kultur og al kultur er samfundsrelevant. Men alt er ikke kunst.

Vi må ikke glemme, at i kulturen finder vi også kunsten. Kunsten handler om arkitektur, billedkunst, design, film, litteratur, musik, scenekunst og alt der i mellem. Kunsten kræver professionalisme og faglighed. Det er kunsten, ikke kulturen, som fylder for lidt i det samlede mediebillede. Så hvad gør vi?

En mulig løsning
Det virker spøjst, at man kan sidde i et moderne oplyst land anno 2018 og højt fremsige et ønske om politisk regulering, som piller kunsten ud af kulturen. Men dette kunne være en løsning og er slet ikke så elitært, som det umiddelbart lyder. Der er to skridt. Dels i forhold til formuleringen af medieloven og dernæst i forhold til formuleringen af medielovens bekendtgørelse.

I følge sidste måneds oplæg vil regeringen skærpe kravene til de medier, der kan få støtte - for i højere grad at sikre, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har en almen interesse for den danske befolkning.

Dette leder til, at både kultur og kunst inkluderes i det, som har en almen interesse for befolkningen, så borgerne har mulighed for at møde kultur og kunst i de brede medier og ikke kun i nichemedier.

Kultur (og navnlig kunst) bør være en naturlig del af statsmedier såvel som private medier, landsdækkende såvel som lokale, traditionelle medier såvel som nye medier.

Samtalen om nye kulturproduktioner er en del af det at være et oplyst og dannet samfund. Ligesom kulturinstitutionernes forskellige former for aktualisering af kulturarven er central for identitet og sammenhængskraft. Derfor bør kulturen og kunsten være en langt mere markant del af mediernes indholdsproduktion. Medieloven kunne som konsekvens passende vælge at tilgodese (omnibus)medier, som evner at opprioritere kulturdækningen og særligt beskæftiger sig med kunst og ikke kun kultur.

Forenede Kritikere vil samtidig tale for væsentligheden af faglighed, så samtalen om kultur og kunst begynder fra et kvalificeret udgangspunkt og informerer såvel som diskuterer.

Næste skridt er bekendtgørelsen. Her ligger der en udfordring i klart at beskrive forskellen på kunst og kultur. I den nuværende bekendtgørelse hedder det: "Ved kulturelle temaer, jf. stk. 1, nr. 7, forstås temaer, der i bred forstand omhandler kulturelle emner og begivenheder, herunder artikler om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og arkitektur samt anmeldelse af faglitteratur og omtale af kulturelle begivenheder m.v." (§1, kap. 2 stk. 9, BEK nr 480).

Sæt barren højt
Denne formulering er for upræcis. I al fald kan vi konstatere, at der gennem årene er givet støtte til medier, som ved kulturelle temaer er sluppet afsted med alene at beskæftige sig med livsstil, sport eller kendte. Altså kultur i meget bred forstand. Vi bør derfor diskutere, hvordan bekendtgørelsen kan sikre mere fokus på kunst i produktionen af kulturindhold.

Man kunne som udgangspunkt sætte barren højt for at få medier som de store dagblade, lokalaviserne, radio og TV, til at favne kunsten mere end kulturen. Samtidig kunne man åbne for en mulighed for fritagelse ved mindre specialmedier.

Hvordan kunne det se ud i praksis? DR kunne eksempelvis vælge at ændre deres programkategorisering fra 'kultur' til 'kunst og kultur'. Ligesom det hos DR hedder 'nyheder og aktualitet' samt 'natur og viden'. Det er bare ord! Men både DR, som indholdsproducent, og alle os borgere, som medieforbrugere, har sandsynligvis brug for at blive mindet om, at der inde i kulturen – som er temmelig altomfavnende – findes noget, som hedder kunst. Og den fylder ikke særlig meget, men fortjener at blive set, hørt og talt om.

Forrige artikel TV 2: Facebook er et uhyre med mange hoveder TV 2: Facebook er et uhyre med mange hoveder Næste artikel Mogens Jensen: Den kulturelle ulighed skal bekæmpes Mogens Jensen: Den kulturelle ulighed skal bekæmpes
  • Anmeld

    Steffen Gliese · Oversætter, cand. phil.

    Der er kun én ting at sige

    JA, for helvede!

Ny musikplan øremærker midler til skolebørn

Ny musikplan øremærker midler til skolebørn

MUSIK: Projekter, der samarbejder med landets skoler, styrkes med 23 millioner i Kulturministeriets nye musikhandlingsplan. Pengene tages fra talentudvikling på musikskolerne, der frygter en svækkelse af eliten.