Evaluering: Kulturhovedstaden var mest for de indviede

DEBAT: Aarhus 2017 skabte vigtige erfaringer med tværgående samarbejde, som andre kulturprojekter kan lære af. Men arrangørerne var ikke gode nok til at få alle med, skriver forskere bag ny evaluering af kulturhovedstaden. 

Af Hans-Peter Degn og Louise Ejgod Hansen
Hhv. evalueringsleder og forskningsleder ved rethinkIMPACTS 2017, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet

Siden 2013 har Aarhus Universitet undersøgt og evalueret Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 med det formål at give en mangefacetteret og dybdegående analyse af, hvad Aarhus 2017 har betydet for blandt kulturaktører og borgere i Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Det har været et vigtigt pejlemærke for hele evalueringen, at dette store arbejde og vidensgrundlag ikke blot ender som en bagudskuende dokumentation af et overstået megaprojekt.

Kultur har fået fornyet rolle
Evalueringen peger også fremad – blandt andet mod behovet for et fortsat strategisk arbejde med at sikre, at kulturhovedstadsprojektet får den langsigtede betydning, det havde til formål.

Evalueringen af kulturhovedstadsprojektet dokumenterer, at Aarhus 2017 har skabt og styrket en lang række samarbejder.

Internt i regionen står samarbejdet mellem de 19 kommuner styrket, og det tværkommunale samarbejde er blevet videreført i den såkaldte Europæiske Kulturregion. Også internt i de kommunale forvaltninger har kultur fået en fornyet og forstærket rolle.

Kulturinstitutioner på tværs af kommunegrænser og på tværs af genrer har fået øjnene op for det værdifulde i samarbejde. Der er gennem de mange projekter under Aarhus 2017 skabt ambitiøse projekter, som har løftet niveauet.

Erfaringerne herfra kan tages med videre i årene fremover. Det samme gælder de nye europæiske netværk og samarbejdsrelationer.

Flere kulturelle tilbud ændrer ikke vaner
Evalueringen dokumenterer, at kulturhovedstadsprojektet ikke har haft signifikant påvirkning på borgernes kulturforbrug. Publikumstallet for det samlede kulturhovedstadsprogram i 2017 var på 3,3, millioner publikummer, og projektet har skabt massiv medieopmærksomhed.

Samtidig ser borgerne kultur som vigtigt i forhold til at få nye input og impulser, øge livskvaliteten og skabe større fællesskabsfølelse. Der er således på mange måder skabt et positivt momentum for kulturens rolle i befolkningen.

Men ser vi bag om dette og undersøger borgernes kulturforbrug, så har Aarhus 2017 ikke rykket ved andelen af borgere i regionen, der er hyppige kulturbrugere.

Det kan blandt andet hænge sammen med, at kulturhovedstadsprogrammet var bygget op om de gængse kulturgenrer, og at programmets primære publikummer derfor var samme gruppe borgere, der normalt er aktive kulturbrugere.

Med andre ord viser erfaringerne her – i lighed med tidligere erfaringer – at et stort kulturudbud i højere kvalitet end vanligt ikke i sig selv er nok til for alvor at ændre borgernes kulturvaner.

Behov for langsigtet kulturstrategi i kommuner
Ved at analysere såvel de skabte resultater som de uindfriede potentialer er evalueringen et værktøj, der peger fremad.

På en række områder er der skabt positive resultater, men de bør forankres bedre både i de langsigtede kulturpolitiske indsatser i kommunerne og regionen og i det strategiske arbejde på kulturinstitutionerne. Som vi ser det, sker det i for lille omfang på nuværende tidspunkt.

Det er en klar anbefaling i forlængelse af evalueringen, at muligheden for at tænke samlet og langsigtet bør gribes, og at det bør ske snarest.

Aarhus 2017 har på mange måder skabt opmærksomhed på kulturens mulige roller og værdi, og selvom kulturhovedsprojektet nu er lukket, er der stadig – en tid endnu – et momentum at bygge mere langvarige effekter på.

Men det er nødvendigt med en klar strategi for, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med dette momentum, før det fordamper ud i det blå. Gerne med inddragelse af en bred aktørkreds, som det skete tilbage i ansøgningsfasen frem mod udpegningen af Aarhus i 2012.

Evaluering giver grundlag for strategier
Med evalueringen er der etableret et vidensgrundlag, som sådanne langsigtede strategier kan bygge på. rethinkIMPACTS 2017 har i en dansk sammenhæng været et unikt samarbejde mellem Aarhus Universitet og aktørerne bag Aarhus 2017 om at dokumentere værdien af den store kultursatsning.

Det er imidlertid værd at holde fast i, at evalueringen alene dokumenterer de hidtidige effekter af Aarhus 2017.

For fortsat at kunne være et indspil i den langsigtede udviklingsproces er det afgørende, at det strategiske partnerskab mellem universitetet og kulturaktørerne, kommunerne og regionen fortsætter og samler op på de langsigtede effekter på mellemlangt og langt sigt.

Det er også væsentligt, at den læring, der allerede ligger i evalueringen af Aarhus 2017, bredes ud og kommer i spil i forhold til kommende projekter og kulturpolitiske indsater.

Forrige artikel K siger nej til besparelser på kulturlivet: Grænsen er nået K siger nej til besparelser på kulturlivet: Grænsen er nået Næste artikel Debat: Tid til opgør med meningsmålingernes marginalisering af kulturområdet Debat: Tid til opgør med meningsmålingernes marginalisering af kulturområdet
KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KNALD ELLER FALD: Kunstnersamarbejde har i forbindelse med "Åben Skole" kørt på projektniveau siden skolereformen i 2014. Nu er det knald eller fald, hvis ordningen skal integreres, mener KL-formand.