Hanne Salomonsen
Morten HesseldahlGyldendals konstituerede direktør fortsætter i rollen
Gyldendals bestyrelse har valgt Hanne Salomonsen som administrerende direktør for Gyldendal. Det oplyser forlaget i en pressemeddelelse.
"Hanne Salomonsen har, i det lange perspektiv, været den absolutte nøgleperson i udviklingen af Gyldendals meget markante uddannelsesforretning – i det kortere perspektiv har hun, sammen med CFO Peter Normann, ryddet op i en del af Gyldendals aktiviteter," udtaler Poul Erik Tøjner, bestyrelsesformand i Gyldendal.
Hanne Salomonsen kommer fra en stilling som direktør for Gyldendal Uddannelse. Da Gyldendal opsagde samarbejdet med Morten Hesseldahl 1. september, blev hun desuden konstitueret som administrerende direktør.
Afskedigelsen af Morten Hesseldahl skete efter et skuffende halvårsregnskab, og Gyldendal ønskede derfor en ny profil på posten.
"Første skridt er at få økonomien tilbage på sporet, så vi skaber det nødvendige finansielle råderum til at kunne gribe relevante muligheder, der måtte byde sig," udtaler Hanne Salomonsen, der fortsætter:
"Vi skal derfor i første omgang styrke vores kerneforretning yderligere ved at lægge vores energi og udviklingskræfter der. Vi ønsker en generel fokusering af forlagets aktiviteter, så vi gør det, vi er bedst til: At udgive litteratur og læremidler af høj kvalitet og få det ud at leve på markederne."
Omtalte personer
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn



















