Carl Christian Ebbesen
Mette BockKøbenhavnsk DF-profil får topjob i fond
En af Dansk Folkepartis store kommunale profiler, københavner-borgmesteren Carl Christian Ebbesen, kan tilføje en ny stilling til CV'et.
Fra 1. januar 2017 skal han nemlig være bestyrelsesformand i Lokale og Anlægsfonden, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Det er kulturminister Mette Bock (LA), der står bag udpegelsen af den nye bestyrelsesformand i Lokale og Anlægsfonden, der årligt uddeler cirka 80 millioner kroner til byggeprojekter inden for idræt, fritidsliv og kultur.
"Det er vigtigt, at bestyrelsen ledes af en person med stærke kompetencer inden for ledelse, politik og økonomi, samtidig med at personen har viden indenfor idræts- og kulturområdet. Netop disse kvalifikationer har Carl Christian Ebbesen," siger Mette Bock om DF'eren, der efter kommunalvalget i 2013 satte sig på posten som kultur- og fritidsborgmester i København.
Carl Christian Ebbesen overtager stillingen fra SF-profilen Mette Touborg, der har været fondsbestyrelsesformand siden 2010.
Hun har sideløbende med sit job i fonden været borgmester i Lejre Kommune, men stoppede i september for at blive direktør i Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning.
I første omgang er Carl Christian Ebbesen beskikket formand frem til udgangen af 2018.
Udover DF-borgmesteren har kulturministeren udpeget yderligere tre nye medlemmer til Lokale og Anlægsfondens bestyrelse. Det drejer sig om Anne Mette Boye, studielektor på Arkitektskolen i Aarhus, Henriette Mygind Krempel, jurist i Voldgiftsnævnet, samt Lars Stentoft, direktør for Kultur, Service og Event i Viborg Kommune.
Indsigt
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
Cathrine Widunok Wichmand37 årI dag
Partner, Podland, blogger, fhv. radiovært, P3

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
















