Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Efter knapt et år er koranloven stadig et primitivt og dybt skadeligt hold-kæft bolsje til kunstnerne

Der er kun foretaget seks sigtelser med udgangspunkt i koranloven. Dermed endte virakken som en storm i et glas vand. Men loven udgør stadig – trods forsikringer om det modsatte – et angreb på den kunstneriske ytringsfrihed, der er centralnerven i enhver demokratisk kultur, skriver Niels Frid-Nielsen.

Koranloven er i bedste fald overflødig, i værst fald dybt skadelig, fordi den sender et forarmet og primitivt signal om at holde kæft for en sikkerheds skyld, skriver Niels Frid-Nielsen.
Koranloven er i bedste fald overflødig, i værst fald dybt skadelig, fordi den sender et forarmet og primitivt signal om at holde kæft for en sikkerheds skyld, skriver Niels Frid-Nielsen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Var det rettidig omhu eller slet og ret panikslagen symbolpolitik, da regeringen i slutningen af 2023 fik vedtaget den såkaldte koranlov? Meget tyder desværre på, at det var symbolpolitik af værste panikslagne skuffe.

Koranloven forbød "utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning."

Man ville standse de koranafbrændinger, der satte sindene i bevægelse og, som fik regeringen til at frygte en global storm, der ville få krisen om Muhammed-tegningerne til at ligne barnemad.

Med Berlingskes formulering var regeringens "helt store hovedpine de afbrændinger af koraner, der skabte voldsomme reaktioner i udlandet."

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde, at den afgørende grund til forbuddet var hensynet til danskernes sikkerhed og den stigende terrortrussel.

Læs også

Berlingske kunne tilføje, at næsten et år efter koranlovens indførelse var der kun blevet foretaget seks (!) sigtelser med udgangspunkt i den.

Det kan man naturligvis se, som om at loven virker, som den var tænkt, nemlig præventivt. I hvert fald er den frygtede storm udeblevet, og skal man være lidt polemisk bagklog, kan man tilmed hævde, at det hele er endt som en storm i et glas vand.

Helt fra begyndelsen blev koranloven kritiseret sønder og sammen.

Hvis det var koranafbrændingerne, den handlede om, hvorfor forbød man så ikke bare afbrænding af religiøse værker? Så ville ekstremisterne bare finde på andre "utilbørlige" måder at håne religiøse skrifter på, lød svaret.

Koranloven udgør et angreb på den kunstneriske ytringsfrihed, der er centralnerven i enhver demokratisk kultur.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter

Men hvis det handlede om at undgå enhver forhånelse af religiøse værker, kunne man jo bare genindføre blasfemiloven, som blev afskaffet i 2017.

Selvfølgelig ville det se fjollet ud, men det er der jo så meget der gør i dansk politik.

Hvis det bagvedliggende ønske var at forebygge ekstreme kræfters indtog i dansk politik, så havde vælgerne allerede klaret den trussel, da man i 2022 godt og grundigt vendte ryggen til Rasmus Paludan og hans Stram Kurs.

Uanset hvad, er loven altså komplet overflødig.

Værst er det dog, at den – trods forsikringer om det modsatte – udgør et angreb på den kunstneriske ytringsfrihed, der er centralnerven i enhver demokratisk kultur.

Sidste efterår tiltrak den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan sig stor opmærksomhed, da hun med et rivejern foran den iranske ambassade i København rev koranen i småstykker.

Der var tale om en performance, der lå i forlængelse af hendes virke i to årtier som kunstner, hvor netop islamkritik har været et kendetegn.

Læs også

Med indførelsen af koranloven blev Firoozeh Bazrafkans kunst kriminaliseret, i hvert fald hvis man opfatter destruktion af koranen som "utilbørlig."

Bazrafkan er imidlertid ikke den eneste, der kommer i klemme i koranloven.

Man kan med rette spørge, om den anerkendte danske billedkunstner Bjørn Nørgaard kunne genopføre sin klassiske performance 'Den kvindelige Kristus' fra 1969, efter at regeringen har indført koranloven?

I 'Den kvindelige Kristus' slæber en nøgen, kvindelig Kristus et kors gennem Børsen til mæglernes store forbløffelse.

Er det med koranlovens ord en ”utilbørlig” forulempelse af Bibelen at fremstille Kristus som kvinde, der optræder uden tøj foran fremmede mænd?

Det ville klæde politikerne at fejre koranlovens første fødselsdag med at afskaffe den igen.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter

Jens Jørgen Thorsens Jesus-film, der skildrede Jesus som en liderlig horebuk, ville selvfølgelig være helt utilstedelig i koranlovens fædreland.

Og Salman Rushdies roman 'De sataniske Vers', der udløste en iransk dødsdom i 1989, ville i koranlovens forkølede Danmark nok bare blive forbudt, hvis den udkom på dansk i dag.

Så meget for danske regeringers velmenende kamp for Rushdies ytringsfrihed igennem årene.

Heldigvis er ingen af de nævnte værker blev prøvet af en anklager foran en dommer. Det ville også være malplaceret, og fandme uhyggeligt, hvis nogen havde forsøgt sig.

Indskrænkning af ytringsfrihed er næsten altid en dårlig ide i et demokratisk samfund.

Viggo Hørups gamle ord om, at alle har ret til at ytre sig og "dele sig efter anskuelser," er lige så relevant i dag, som da de blev udtalt i 1880erne.

Dengang som nu gælder det tværtimod om at diskutere, debattere og føre dialog for på den måde at skabe dynamik og udvikling i samfundet.

Koranloven er i bedste fald overflødig, i værst fald dybt skadelig, fordi den sender et forarmet og primitivt signal om at holde kæft for en sikkerheds skyld.

Men hold-kæft-bolsjernes tid er forbi.

Det ville klæde politikerne at fejre koranlovens første fødselsdag, 14. december 2024, med at afskaffe den igen.

Det ville være humor på den fede, overskudsagtige måde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Frid-Nielsen

Forfatter, kulturkommentator på Altinget, foredragsholder, journalist
exam.art. i nordisk litteratur og sprog (Københavns Uni. 1978)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Rasmus Paludan

Stifter, Stram Kurs, advokat
cand.jur. (Københavns Uni. 2008)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024