Kulturcentre: Vi kan ikke udfolde vores fulde potentiale, fordi vi er afhængige af kortsigtede, lokale budgetter

Derfor foreslår vi politikerne i Folketingets Kulturudvalg at skabe en national ramme for regionale kulturcentre.

Den skal skabe nye rum for borgernes fællesskaber og demokratiske deltagelse og sikre, at vi når det fulde potentiale for kulturhusene som en del af løsningen på de store samfundsudfordringer og som en ny ramme for fremtidens kulturforbrug.

Løsningen på samfundets store udfordringer

Vi står med en række nationale udfordringer, som kræver nye og kreative løsninger. Regionale kulturcentre er en del af svaret:

Vores kulturhuse har det til fælles, at tærsklen for deltagelse er lav, og muligheden for at være medskaber er stor. Folkelige fællesskaber og en åben debatkultur styrker den demokratisk deltagelse.

Vores kulturhuse sikrer trivsel og fællesskaber i en tid, hvor ensomhed og mistrivsel er voksende problemer. Vi tilbyder inkluderende fællesskaber, hvor mennesker mødes på tværs af generationer og interesser.

Vores kulturhuse skaber også attraktive miljøer, der understøtter bosætning, erhverv og lokalsamfund i både byer og landområder. Det sikrer en balanceret udvikling mellem land og by. Hvor butikslivet svinder ind, skaber kulturcentrene attraktive og levende byrum, der tiltrækker borgere, erhverv og turister.

Det giver levende bymidter. Samtidig fungerer vores huse også som fødesteder for nye kunstnere, kreative erhverv, uddannelse og virksomheder, der skaber jobs og vækst.

I vores daglige arbejde oplever vi borgere, der i stigende grad efterspørger fællesskaber tæt på deres hverdag. De efterspørger steder, hvor de både kan opleve og skabe kultur i åbne og fleksible rammer. Samtidig bliver grænserne mellem kultur, erhverv, sundhed og byudvikling mere flydende. Også her skaber kulturcentrene nye løsninger, der går på tværs af sektorer.  

De regionale kulturcentre går på tværs af kommunegrænser og fungerer som drivkraft for hele deres område. De skaber værdi, der rækker langt ud over den enkelte kommune og tiltrækker brugere, samarbejdspartnere og erhverv fra hele regionen.

En national ordning vil sikre, at denne udvikling kan fortsætte og styrkes, så vi ikke lader kulturcentrenes potentiale afhænge af lokale budgetter og kortsigtede prioriteringer.

Kulturcentrene matcher fremtidens kulturforbrug

Måden, vi bruger kultur på, ændrer sig. Flere søger aktive fællesskaber, hvor de selv kan bidrage og samskabe snarere end blot at være passive tilskuere.

Den traditionelle institutionskultur, hvor oplevelser præsenteres til et publikum, er fortsat vigtig, men mange borgere efterspørger kulturtilbud, hvor de kan engagere sig mere direkte.

Regionale kulturcentre imødekommer denne tendens ved at være dynamiske og åbne rum, hvor borgerne kan skabe, dele og opleve kultur sammen.

Samtidig ser vi en stigende bevidsthed om vigtigheden af lokal tilknytning, identitet og stærke fællesskaber. Kulturcentrene fungerer som omdrejningspunkter for lokalsamfundene og skaber værdi i hverdagen, samtidig med at de tiltrækker besøgende udefra.

En national ordning vil sikre, at udviklingen kan fortsætte og styrkes, så vi ikke lader kulturcentrenes potentiale afhænge af lokale budgetter og kortsigtede prioriteringer.  

Kristian Krog, Marianne Grymer Bargeman m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen nederst i indlægget

De er med til at sikre en balance mellem lokale kulturaktiviteter og den bredere kulturelle udvikling.

En national ordning er en investering

En national indsats for regionale kulturcentre er ikke kun en investering i kultur – det er en investering i stærkere lokalsamfund, øget social sammenhængskraft og bedre vilkår for iværksætteri og innovation.

For en relativt beskeden offentlig investering kan vi skabe:

Mere kultur for pengene: De regionale kulturcentre arbejder allerede med en høj grad af selvfinansiering og partnerskaber. Et statsligt bidrag sikrer et stabilt fundament for videre udvikling.

Større samfundsmæssig værdi: Kulturcentrene skaber sociale og økonomiske effekter, der rækker langt ud over kulturområdet, blandt andet ved at understøtte mental sundhed, uddannelse, iværksætteri og turisme. Når kulturhuse bidrager til mental sundhed og fællesskaber, mindsker vi ensomhed og mistrivsel – og det aflaster andre velfærdsområder.

Langsigtet kvalitet: I modsætning til enkeltstående projekter skaber en national indsats for kulturcentrene varige løsninger, der kan udvikles over tid i stedet for at afhænge af kortsigtede kommunale prioriteringer.

Danmark har allerede syv stærke regionale kulturcentre, der løfter store samfundsopgaver. Nu er det tid til at skabe en national ramme, der kan udnytte deres fulde potentiale. Det håber vi, at Folketingets Kulturudvalg vil bakke op om.