Analyse af 
Karl Emil Frost

Kulturministerposten er rykket op i politisk vægtklasse – og forventningerne er fulgt med

Helt ekstraordinært sidder kulturminister Jakob Engel-Schmidt centralt i regeringens maskinrum som medlem af dens magtfulde udvalg. På den korte bane er han også lykkedes med at signalere politisk handlekraft. Men efter hasteopgaverne nu er klaret i mindelighed, venter de store udfordringer efter sommerpausen. 

I kulissen anes en spirende utålmodighed i kultursektoren, hvor forventningerne til flertalsregeringen fra første dag har været særdeles høje.
I kulissen anes en spirende utålmodighed i kultursektoren, hvor forventningerne til flertalsregeringen fra første dag har været særdeles høje.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Jakob Engel-Schmidt og Moderaterne har på papiret trukket kulturministerposten helt op i den politiske sværvægtsklasse.

Som kulturminister har han ekstraordinært fået plads i regeringens centrale og magtfulde udvalg, og regeringsgrundlaget vidner om, at kulturpolitikken skal udgøre en væsentlig søjle i det værdipolitiske projekt.

På den korte bane har kulturlivet også fået en minister, der effektivt har profileret sig selv og sit ressort - og faktisk har leveret konkret politik på en række vigtige områder. 

Situationen er på mange måder uvant for kulturlivet. Kulturministerposten har traditionelt haft sin plads nederst i skiftene regeringers interne hakkeorden.  

Det har afspejlet sig i forbindelse med finanslovsforhandlinger, hvor kulturpolitikken traditionelt har været blandt de allersidste emner på dagsordenen, når de sidste penge skulle fordeles.  

Efter seks måneder har Jakob Engel-Schmidt effektivt markeret sig som en handlekraftig minister, og hasteopgaverne er klaret i mindelighed og med brede aftaler.

Men han mangler stadig at sætte reel politisk handling bag regeringsgrundlagets største og mest vidtløftige ambitioner, og de største opgaver og udfordringer lurer derfor i horisonten efter sommerferien. 

I kulissen anes samtidig en spirende utålmodighed i kultursektoren, hvor forventningerne til flertalsregeringen fra første dag har været særdeles høje.

Iltfattig finanslov  

Regeringsgrundlagets ambitioner for kulturen og en minister i regeringstoppen har tilsammen skubbet forventningerne i vejret.

SVM-regeringens første udspil til en finanslov blev derfor også flere steder set som den første lakmusprøve for, hvor stor den politiske vilje er til at sætte handling bag flertalsregeringens kulturpolitiske visioner.  

I regeringsgrundlaget fremgår det eksempelvis, at kulturpolitikken skal være helt central i store tværpolitiske indsatser.

Under valgkampen konstaterede Moderaternes kulturordfører desuden, at det er ”meget, meget vigtigt” at gennemføre et økonomisk løft af kulturområdet i milliardklassen. 

Men hverken værdimæssigt eller økonomisk blev kulturlivets tårnhøje forventninger indfriet med SVM-regeringens første finanslov.  

En stribe lukningstruede kulturinstitutioner blev reddet på stregen, men i kulturlivet lød der kritik for, at samtlige af regeringsgrundlagets visioner glimrede ved deres fravær. 

Herunder blandt andet regeringens plan om at gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job.  

Organisationen Dansk Kulturliv slog kort tid efter fast, at kulturpolitikken i mange år groft sagt er reduceret til spørgsmål om, hvem der skal have del i ”klatbevillingerne”, mens behovet for at tænke i helt nye baner vokser.  

Hasteopgaver vinget af 

Blandt de mest presserende opgaver, som ventede kulturministeren fra første dag, var at lande en ny musikhandlingsplan og en ny medieaftale.  

Her er det i begge tilfælde lykkedes at lande brede politiske aftaler, som over bred kam har fået positiv modtagelse.

Grundet folketingsvalget var arbejdet med musikhandlingsplanen allerede forsinket, da kulturministeren trådte til. Det har skabt stor frustration hos landets spillesteder, som har haft vanskeligt ved at planlægge deres programmer.  

Men da kulturministeren sammen med et bredt flertal i Folketinget kort før sommer kunne præsentere en plan, som indeholdt et betydeligt økonomisk løft, synes utilfredsheden hurtigt at være glemt.  

Musikhandlingsplanen med fokus på talentudvikling og øget diversitet blev over bred kam taget positivt imod i branchen.  

Derudover har Jakob Engel-Schmidt for ganske nylig landet den første brede medieaftale i nyere tid, som dermed skaber øget ro om en branche, der flere steder er præget af betydelig økonomisk usikkerhed.  

Her har kulturministeren desuden først og fremmest skullet agere mægler mellem de øvrige regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre, vedrørende det såkaldte kulturbidrag.  

I S-regeringens tidligere medieaftale, som aldrig nåede at blive vedtaget, fremgik det nemlig, at store streamingtjenester såsom Netflix skulle betale en afgift på seks procent af indtjeningen i Danmark til støtte af danske produktioner. En afgift, som særligt Venstre har talt dunder imod.  

Her er der fundet et kompromis, hvor afgiftens størrelse svinger mellem to og fem procent af overskuddet afhængigt af streamingtjenesternes vilje til selv at spytte penge i dansk indhold.   

Læs også

Tilløb til reformer
Med de mest akutte hasteopgaver klaret skal Jakob Engel-Schmidt til at tage hul på arbejdet med at ”formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik”.

Der skal og for alvor skrues på de store kulturpolitiske tandhjul, når ”forældet lovgivning” skal reformeres, og der blandt andet skal gennemføres en længe ventet museumsreform.

Jakob Engel-Schmidt har allerede taget det første tilløb ved at bestille den første gennemgribende kulturpolitiske redegørelse i 25 år, som skal være en ”grundsten” for den kommende politikudvikling.

Han åbnede efterfølgende for på sigt at rokke mere grundlæggende ved infrastrukturen i kulturlivet ved eksempelvis at etablere partnerskaber inden for forskellige dele af kulturlivet, hvor der opstilles håndfaste mål og ambitioner inden for hver sektor.

Regeringen har også nedsat en arbejdsgruppe til at rådgive om museumsreformen, som tidligere kulturministre har måttet opgive at få forhandlet på plads trods bred anerkendelse af nødvendigheden.

I mere end et årti har museumsverdenen ventet på reformen, der skal gøre op med ulige og uigennemskuelig fordeling af statsmidler.

Men som minister i en flertalsregering, der direkte har skrevet reformen ind i sit politiske grundlag, har Jakob Engel-Schmidt også helt andre forudsætninger for at lykkes med opgaven uden at få for store knubs undervejs.

Ventetiden betyder også, at museumsdanmark nu helst ser, at regeringen tager sig god tid til at lande en gennemgribende reform, der er langtidsholdbar. Og der er udbredt tilfredshed med, hvordan kulturministeren har inddraget de relevante aktører i den indledende proces.

Samme tålmodighed kan kulturministeren dog ikke nødvendigvis forvente fra det bredere kulturliv. Det bliver registreret, at regeringen er ved at være i bund med de mest akutte hasteopgaver.

Nu venter de tungere kulturpolitiske dagsordener fra SVM-regeringens egen drejebog.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024