Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Kulturpolitisk huskeseddel til politikerne

Kulturlivet har de sidste mange år lidt under systematiske besparelser. Men vi har brug for de kulturelle fællesskaber. Tillad mig derfor at udarbejde en kulturpolitisk huskeseddel til de danske politikere, skriver Niels Frid-Nielsen.

I denne sommer har vi oplevet den ene musikfestival efter den anden gå konkurs. Og de overlevende festivaler kan dårligt få frivillige til at arrangere førhen succesrige musikfestivaler, skriver Niels Frid-Nielsen. Arkivfoto.
I denne sommer har vi oplevet den ene musikfestival efter den anden gå konkurs. Og de overlevende festivaler kan dårligt få frivillige til at arrangere førhen succesrige musikfestivaler, skriver Niels Frid-Nielsen. Arkivfoto.Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det virker som om kulturpolitik for regeringspartiet er at sammenligne med flødeskum: Det lægges på lagkagen, efter den er bagt, lagt sammen og stort set er færdig. Kulturpolitik fungerer tilsyneladende som en slags overbygning, som man hengiver sig til ved festlige lejligheder, når finanslov, sundhedsvæsen og velfærdssamfundets vitale infrastrukturer er på plads.

Men efter systematiske besparelser af kulturlivet under Lars Løkkes regeringer fra 2015 til 2019 og tre års kulturpolitisk stilstand under Mette Frederiksens etpartiregering er kulturlivet i Danmark lukningstruet.

Under coronakrisen måtte langt de fleste kulturinstitutioner lukke midlertidigt, mens regeringen kompenserede med hjælpepakker og derefter lod kulturlivet sejle sin egen sø.

Danskerne har under coronakrisen simpelthen vænnet sig til at blive hjemme i sofaen. Man har lært at leve uden kulturelle fællesskaber i form af koncerter, teaterforestillinger og museumsbesøg. Men uden et aktivt og levende kulturliv er Danmark et fattigt land. Kultur er ikke luksus. Kultur er en livsnødvendighed, hvis vi som danskere fortsat ønsker en fælles nation med sammenhængskraft.

Vi har brug for at opleve fællesskab omkring levende musik og teater, diskutere fælles film- og tv-oplevelser og for at mødes til arrangementer med vores forfattere og andre udøvende kunstnere.

Tillad mig derfor at udarbejde denne kulturpolitisk huskeseddel til brug for de politikere, der trods alt vedkender sig et kulturpolitisk ansvar:

Biografer, teatre og festivaler behøver hjælp. I denne sommer har vi oplevet den ene musikfestival efter den anden gå konkurs. Og de overlevende festivaler kan dårligt få frivillige til at arrangere førhen succesrige musikfestivaler. 

Vi mangler en kulturpolitisk plan, der kan hjælpe kulturinstitutionerne i gang igen

Niels Frid-Nielsen

Biograferne har svært ved at få folk tilbage foran det store lærred i biografmørket, selv om både Hollywood og Danmark lokker med seværdige film. 

Biografer, teatre og musikfestivaler behøver en hjælpende hånd til at komme ud på den anden side af coronakrisen. Tørre tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne vænnede sig til hjemmelivet under coronakrisen. Der er nu brug for at hjælpe os ud af sofaen og tilbage til berigende live-oplevelser sammen med andre mennesker.

Folkefesten efter Jonas Vingegaards sejr i Tour de France viser, at danskerne er klar til at tage del i sådanne store fælles oplevelser. Men vi mangler en kulturpolitisk plan, der kan hjælpe kulturinstitutionerne i gang igen og over på den anden side af coronakrisen.

Museerne er nødlidende. På museerne drømmer man om dengang før coronakrisen, da der blev solgt 15 millioner billetter om året. I fem år har de nu ventet på en ny museumslov, der kan bringe danske museer på omgangshøjde med publikum og museer i resten af verden. 

Der skal statsanerkendelse til, før et museum kan indgå i de internationale netværk, der giver adgang til samarbejder og store udstillinger, der får folk til at spærre øjnene op. Men allerede Mette Bock erkendte, at der var brug for en revideret museumslov, sådan at nye museer også kunne blive anerkendt. 

Siden da er intet sket. En utilgivelig tilfældighed hersker på museumsområdet. At man langt ind i regeringspartiet tilmed opfatter museerne som elitære, gør ikke sagen bedre. Med deres mangfoldige tilbud til børnefamilier, skoler og turister er museerne tværtimod en vital del af den folkelige kultur herhjemme. Men museerne lider under en passiv kulturpolitik, der nærmer sig en skandale på museumsområdet.

Medierne sejler i deres egen sø. Det lykkedes tidligere på året S-regeringen at indgå en ny, fireårig medieaftale. Aftalen viser gode takter, når det kommer til at regulere tech-giganternes erobringstogt på det globale og lokale mediemarked.

Vi må værne om det nationale fællesskab. Om de danske kulturværdier 

Niels Frid-Nielsen

Den søger også at kompensere for Løkke-regeringens voldsomme nedskæringer i DR. Men aftalen blev indgået af et snævert flertal og vil næppe overleve et regeringsskift. Det er ikke godt nok, at medierne på den måde får lov at sejle i deres egen sø.

Vi har i Danmark brug for en mediepolitik, der kan fungere kontinuerligt under skiftende regeringer og sådan, at et bredt befolkningsflertal kan føle sig trygge ved, at der også i fremtiden på en ordentlig og forsvarlig måde produceres dansk indhold til danske medieplatforme. 

Den nuværende medieaftale sikrer blot, at medierne også fremover bliver arena for politiske slagsmål. Men de evige politiske slagsmål gør det umuligt for medierne at planlægge og udvikle sig optimalt, ligesom den besværliggør overgangen fra analoge til digitale medier.

Behov for lov om bøger. Bogmarkedet er nok den del af kulturlivet, der - sammen med tv-serier - er kommet nemmest gennem coronakrisen. Både tv og læsning egner sig til at blive indtaget på sofaen derhjemme. Under pandemien fik lydbogen sit store gennembrud i Danmark.

Mens de store forlag har stor glæde af lydbøgerne og er i fuld gang med at omdanne sig til multimediale virksomheder, har de mindre forlag ikke råd til at satse på lydbøger. Investeringen i professionel oplæsning i et lydstudie er simpelthen for risikabel for forlag, der udgiver smal litteratur i mindre oplag.

Der er også en tendens til, at lydbogmediet favoriserer bestemte typer litteratur, der passer til lange køreture i bil, tog og fly. I hvert fald ligner det en kulturpolitisk opgave at sikre, at lyrik, oversat litteratur fra små sprogområder og såkaldt smal litteratur også kan overleve og udvikle sig i lyd og på papir i Danmark i fremtiden.

Med de digitale boghandleres udbredelse, udfordres både forlag, boglader og biblioteker på deres eksistens. Men har vi råd til at tabe de mange, der endnu ikke anskaffer sig læseoplevelser digitalt? Har vi lyst til at leve i et samfund, hvor det ikke er en menneskeret at snuse rundt i den lokale boghandel eller blive inspireret af den lokale bibliotekar?

Det er en kulturpolitisk opgave at sikre, at der i hele Danmark findes boglader og biblioteker, sådan at vi ikke ender med kun at kunne købe og låne bøger i større byer. Måske er der i virkeligheden behov for en lov om litteratur og bøger?

Kulturhusene må anerkendes. Når det kommer til den mere folkelige kultur, er det på tide at ligestille Danmarks kulturhuse med andre offentlige kulturinstitutioner. Husene har eksisteret i 50 år i Danmark, men er endnu ikke blevet en lovfæstet rettighed.

Kulturhusene repræsenterer om noget kultur i den eftertragtede øjenhøjde. De er uformelle, uhøjtidelige og i forbilledlig dialog med brugerne. Ofte er de endda blevet til på kraftig opfordring af brugerne. De danske kulturhuse ligger tit i tidligere industribygninger og udgør på den måde et spændende bidrag til byudviklingen i Danmark.

Kulturhuse er værdifuld inspiration for biblioteker, museer og teatre, der i disse år arbejder med at komme i netop øjenhøjde med danskerne flest. Kulturpolitisk er det nu nødvendigt at anerkende kulturhusenes betydning. Et kulturhus bør ikke bare være en mulighed, men noget enhver borger i byer af en vis størrelse har en naturlig ret til.

Værn om det nationale fællesskab. Kulturlivet i Danmark har brug for en kærlig hånd: Der behov for en gennemtænkt kulturpolitik, der både på kort og længere sigt baserer sig på et solidt flertal. Vi må værne om det nationale fællesskab. Om de danske kulturværdier. Og vi må indse, at de mange kulturinstitutioner, der netop nu forsøger at overleve, har brug for at blive prioriteret politisk, hvis de skal kunne gå ind i efteråret, som var der en fremtid og et håb for kulturen i Danmark.

Det burde et bredt flertal af partier kunne finde sammen om.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder
exam.art. i nordisk litteratur og sprog (Københavns Uni. 1978)

0:000:00