Lisbeth Knudsen efter angrebet på Kongressen: Trump har for altid forandret medierne

KOMMENTAR: Donald Trump har gjort det helt unormale normalt. Hvad sker der nu med den bevægelse af vælgere, som han har givet stemme til, og hvad sker der med medierne, som han for altid har forandret – både de professionelle medier og de sociale platforme?

Donald Trump startede sin præsidenttid for fire år siden med det nu velkendte slogan om "make America great again" og med et lige så velkendt "drain the swamp" som sit andet slogan.

Forstået sådan, at sumpen var Washington DC og det politiske system, det såkaldte establishment, som skulle renses effektivt ud. Det establishment, som hans efterfølger og totale modsætning, Joe Biden, med sine 47 år i amerikansk politik til fulde personificerer.

Efter bølleoptøjer og hærværk i og omkring den amerikanske kongres onsdag aften dansk tid, ansporet af direkte opfordringer til protest mod valgresultatet fra præsidenten, så er der nok rigtigt mange, også af hans egne partifæller, der efterhånden føler, at det er Washington DC, der trænger til at få renset Trump ud af sit system.

Det ændrer ikke på, at mange af Trumps vælgere føler, at Washington DC – USA's absolutte magtcentrum – er meget langt væk fra deres virkelighed og regeres af mennesker, der ikke forstår den almindelige amerikaner.

Trump vandt valget i 2016 på at tale til det forsømte og oversete amerikanske folk.

Ved at tale til vælgergrupper, som kunne tændes på ideen om genrejsning af deres traditionelle Amerika i en bølge af nationalisme og populisme.

Med en macho attitude af rig forretningsmand, der ville kunne klare tingene langt bedre, mere handlekraftigt og effektivt end de svage politikere.

Når han nu forlader Det Hvide Hus, og det må vi indtil videre formode, at han gør den 20. januar, så er det ridende på en kæmpe løgnagtig myte om valgsvindel, om at hans valgsejr er blevet stjålet fra ham af "the establishment". En myte om en sejr, som ingen andre kan få øje på.

Hvad hans indebrændte vrede og ulyst til at erkende sit nederlag kan føre til, det så vi onsdag aften. Han smed direkte benzin på bålet i en tale til demonstranterne, inden de brød ind i Kongressen og afbrød forhandlingerne om godkendelse af Joe Biden som præsident.

Da han alt for sent gik på tv og opfordrede de voldelige demonstranter og hærværksmænd og kvinder til at gå hjem, så var det med ordene "we love you". Og forstående bemærkninger i forhold til deres vrede. Ikke skyggen af afstandtagen til deres opførsel.

Selv om Trump efter den 20. januar gudskelov ikke længere har nøglerne til det amerikanske atomarsenal, så skal man langt fra vide sig sikker på, at han alene vil hellige sig golfspillet og sine hoteller.

Han er utvivlsomt så ærekær og fortsat kamplysten, at hans afgang som præsident ikke bliver et farvel til trumpismen, de store trumpske folkemøder og en fredelig start på helingen af landet.

Trump har gjort det politisk totalt unormale og uhørte til normalt og er ligefrem elsket for det af millioner af amerikanske vælgere, som stemte på ham ikke bare første gang, men også anden gang i november sidste år.

Faktisk 74 millioner af dem her i sidste omgang. Der er lukket en bevægelse ind i amerikansk politik, som ikke lige lader sig kæmpe ned, selv om optøjerne i denne uge sikkert får et dramatisk, politisk efterspil i det republikanske parti.

Hvad har vi så lært mediemæssigt af Trumps metoder, og hvad sker der nu med den bevægelse af vælgere, som han har givet stemme og sympati til? Hvad sker der med medierne, som han for altid har forandret – både de professionelle medier og de sociale platforme.

1) Ligesom der er sket en markant polarisering af den amerikanske befolkning, så er der også sket en polarisering af de amerikanske medier under Trump. Den udvikling er ikke lige så nem at skubbe tilbage i tuben til tiden før hans bemærkelsesværdige indtog med bemærkningerne om medierne som fjende af folket og fake news.

2) De amerikanske mediers holdninger er trængt længere frem i reportagen og i prioriteringen af nyhedsvinkler og debatstof under Trump, fordi han formåede at bringe medierne ind i en konstant krigszone og selvforsvarsposition. Han bragte medierne i en position, hvor de blev gjort til politiske modspillere og modstandere, hvis de ikke var en politisk medspiller for ham. Han fik presset medierne ud af en rollen som kritisk, uafhængig, sandhedssøgende iagttager og formidler i manges øjne og ind i rollen som en del af eliten, magtapparatet i Washington DC og medlem af kliken af samfundsmæssige klogeåger, som han bekæmpede.

3) Trump lykkedes med sit massive angreb på mediernes troværdighed at angribe selve mediernes autoritet i samfundet som en af demokratiets vigtige institutioner.

4) Han lykkedes med at undergrave tilliden til fakta og videnskab. Uanset hvor mange faktatjek af præsidentens udtalelser, som medierne satte sig for at publicere under hans præsidentperiode, så viste Trumps vælgere en resistent ligegyldighed overfor det, og med Trumps præsidentperiode har vi så fået begrebet "alternative fakta" introduceret. Hvis man er uenig i veldokumenterede, forskningsmæssigt baserede, fuldkommen ubestridelige fakta, så kan man bare bruge alternative fakta og give dem samme værdi.

5) Til sidst tabte selv Trumps varmeste venner på Fox News tålmodigheden med præsidenten. Og det gjorde også andre medier, som valgte ligefrem at lukke for mikrofonerne, når Trump gik til angreb på præsidentvalgets resultater og på de demokratiske processer med helt udokumenterede påstande om valgsvindel. En helt uhørt situation, at medierne lukker for landets præsident, fordi han lyver.

Trumps absolut foretrukne medier har jo været Twitter og Facebook. Han har haft et forbrug mildt sagt på speed.

Man forestiller sig ligefrem, hvordan Kongressen, embedsmænd og medier i USA, ledere og diplomater samt erhvervsfolk rundt omkring i hele verden sænker skuldrene og slapper lidt mere af ved tanken om ikke hele tiden at skulle have mobilen tændt for ikke at gå glip af præsidentens næste, sensationelle tweet.

Hvad har de sociale platforme så måttet sande under Trumps periode?

Efter først megen varsomhed i forhold til at gribe ind overfor strømmen af løgne og falske påstande fra Trump skiftede de sociale platforme kurs i forbindelse med præsidentvalget i november og begyndte at markere opslag, som indeholdt angreb på valgprocesserne og valgresultaterne. Markeringerne slog fast, at indholdet kunne være tvivlsomt.

De store platforme – Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat – har nu lukket ned for Trumps mange udgydelser. Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, skriver sådan her om lukningen af præsidentens konto:

"Vi mener, at risikoen for at lade præsident Trump fortsætte med at bruge vores tjeneste i denne periode er simpelthen for stor, så vi udvider den blokering, vi har placeret på hans Facebook og Instagram-konti på ubestemt tid og i mindst de næste to uger."

Twitter bekræftede onsdag, at det havde fjernet tre opslag fra præsidenten på grund af "gentagne og alvorlige" politiske krænkelser.

Det låste kontoen i 12 timer, og Twitter har nu sagt, at præsidentens konto vil forblive blokeret, medmindre de ulovlige tweets bliver fjernet.

Twitter tilføjer, at "fremtidige overtrædelser af vores regler, herunder vores integritet eller voldelige trusler, vil resultere i permanent suspension af [Trumps] konto."

Sammen med andre sociale platforme har Twitter forbudt hashtags forbundet med had, ekstremistiske bevægelser eller desinformation for at fjerne disse typer indhold fra platformen.

Men man skal bare ikke tro, at det træk slår trumpismen ihjel eller stopper præsidenten og hans mere ekstremistiske tilhængere. Pro-Trump-aktivister har for længst fundet et andet og nyt online-hjem i stedet for Facebook til organisering af protester som dem, som vi så onsdag i Washington. 

Mindre end 24 timer efter, at Facebook lukkede en gruppe på mere end 365.000 medlemmer for at tilskynde til vold, så dukkede gruppen op hos MeWe, en social platform, der understreger brugernes ret til privatliv og frie ytringer.

Her findes masser af regionale "stop the steal" -grupper, som bruger præsidentens nye, foretrukne slogan. Det foretrukne slogan, som også lød fra Trumps supportere, som blandt andet stormede Kongressen.

MeWe, der blev grundlagt i 2012, har længe præsenteret sig som modsætningen til Facebook. Det er en social platform uden annoncer, ingen deling af brugerdata og ingen algoritmisk manipulation af det, der vises i en brugers feed, hedder det. MeWes tilgang har tiltrukket dem, der er blevet smidt ud af Facebook og Twitter for at overtræde disse platformes politikker.

Coronaen fik også her på denne platform anti-lockdown-demonstranter til at organisere sig på netværket. Mange af MeWes grupper er hjemsted for almindelige diskussioner af konservative værdier og konservativ politik, men nogle af MeWes mest populære grupper støtter ekstreme synspunkter med antivaccineretorik, hvidt overherredømme og forskellige konspirationsteorier.

Et andet socialt netværk, Parler, er også opstået som en mulighed for Trump-tilhængere.

Parler blev etableret i august 2018. Netværket har en betydelig brugerbase af Trump-tilhængere, konservative, konspirationsteoretikere og højreekstremister, antisemitister og konspirationsteoretikere som QAnon.

#StopTheSteal-hashtagget har rigtigt mange fans på platformen. I slutningen af ​​juni 2020 havde Parler indtaget toppen af ​​App Store-hitlisterne i USA takket være et løfte om at være et alternativ til Twitter med fuld ytringsfrihed og ingen begrænsninger.

Platformen er blevet et samlingssted for folk som senator Ted Cruz, Trumps sønner, Trumps advokat, Rudy Giuliani, og andre højreorienterede.

Den tredje nye platform for det ekstreme højre er Gab. Udseendemæssigt ligner den til forveksling Twitter. Det er en social netværksplatform kendt for en yderst højreorienteret og ekstremistisk brugerbase.

Gab er blevet beskrevet som et tilflugtssted for blandt andre nynazister og hvide overherredømme tilhængere samt kristne ekstremister.

Gab hævder, at platformen fremmer ytringsfrihed. Forskere har beskrevet Gab som forbundet med radikalisering. Lige nu er platformen blandt andet stedet, hvor der vises en voldsom video af den ubevæbnede, fredelige kvindelige demonstrant, som ifølge sitet blev skudt i halsen af politiet under stormløbet på Kongressen.

Hvorfor er det her nu vigtigt at vide, hvordan restriktioner det ene sted blot får de radikaliserede kræfter til at søge andre steder hen?

Fordi de med dagens teknologiske tilbud ikke lader sig lukke ned. Fordi der er stærke politiske strømninger i forhold til at pålægge blandt andet Facebook, Google og Twitter stærkere ansvar for indholdet på deres platforme.

Det er rigtig godt, at de platforme endelig har taget ansvaret for også at markere løgne, selv når de kommer fra den amerikanske præsident, med etiketter, som advarer mod falske påstande. Og stærkt, at de nu lukker Trumps konti helt for en periode.

Men det løser bare ikke problemet med den misinformation og de ekstreme grupper, som hurtigt har fundet frem til andre steder at være.

Steder, hvor de fortsat kan mobilisere. For eksempel steder, hvor politiet og efterretningstjenesterne tilsyneladende ikke opdagede den organisering og mobilisering, der fandt sted i forhold til angrebet på Kongressen i onsdags. 

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen og VL-grupperne samt forhenværende formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Niels Frid-Nielsen: Da kulturoplevelserne flyttede hjem i privaten Niels Frid-Nielsen: Da kulturoplevelserne flyttede hjem i privaten Næste artikel Nima Zamani: Politikere tvangsoverfører deres seksualiserede tankegang til børnene Nima Zamani: Politikere tvangsoverfører deres seksualiserede tankegang til børnene