Lisbeth Knudsen: Lav et etisk medieråd for influencere

Jeg har tidligere beskrevet, at influencer- og blogger-miljøet på nettet er en kæmpemæssig, mangfoldig bisværm, som ingen kan overkomme at kontrollere for dårlig moral og etik, og hvor ingen indholdsudbyder rigtigt kan stilles til ansvar for beskyttelsen af børn og unge, fordi det foregår på nogle globale digitale platforme, der opererer efter globale etiske standarder.

Der kan lovgives og sættes regler for, hvad der skal markeres som reklame efter markedsføringsloven af indhold hos disse influencere og bloggere.

Men hvem skal være overdommer på, om et selvmordsbrev, en sugardating-anbefaling, en anbefaling af en numseløftoperation til teenagere eller beskrivelser af diverse skøre helsekure er indhold, som bør fjernes, alene fordi indholdsudbyderen har tusindvis af unge følgere?

Skal Facebook, som også ejer Instagram, og Google, som også ejer Youtube, eller andre af de sociale platforme være samfundets moralske og etiske vogtere og censurere i influencernes indhold, hvis det kan have en skadelig indvirkning på de op til flere hundrede tusinder unge følgere, som de her digitale rockstjerner har?

Den magt ville jeg ikke give techvirksomhederne. Skal opgaven ligge under Pressenævnet, som behandler klager over de professionelle medier? Dårlig idé, for her er der som regel tale om behandling af faktuelle forløb og ikke om moralske og etiske spørgsmål.

Dårligt idé med statslig etik
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har tidligere givet udtryk for et ønske om, at influencere skulle kunne gøres ansvarlige for det indhold, de deler på deres profiler. Dengang var anledningen bloggeren Fie Laursens selvmordsbrev på nettet.

Skal vi så have en statslig formuleret etik for de sociale medier? Det tror jeg er en rigtig dårlig idé. Så har vi først balladen om ytringsfriheden.

Lisbeth Knudsen
Tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget

Brevets indhold blev heldigvis ved truslen. Nu ligger sagen om regulering på justitsminister Nick Hækkerups (S) bord på baggrund af samme Fie Laursens anbefaling af sugardating og skønhedsoperationer til helt unge.

Skal vi så have en statslig formuleret etik for de sociale medier? Det tror jeg er en rigtig dårlig idé. Så har vi først balladen om ytringsfriheden.

Sagen er, at overvejelsen om at fjerne eller bortcensurere meninger og holdninger, om end de nok så meget måtte være fremsat af en forvirret, ung influencer, så er der ikke tale om nogle grænser, man kan slå op i en manual.

Andre områder tilbyder beskyttelse
Modargumentet er jo, at vi i andre sammenhænge på filmområdet har lovgivning om en særlig beskyttelse af børn og unge.

Enhver film, der vises offentligt eller erhvervsmæssigt sælges, udlejes eller udlånes offentligt i Danmark til børn under 11 og 15 år, skal forinden være godkendt for børn i den pågældende aldersgruppe af Medierådet for Børn og Unge.

De professionelle medier er underlagt medieansvarsloven og har frivilligt tilsluttet sig et sæt presseetiske regler, der blandt andet giver en særlig beskyttelse til børn og unge.

De professionelle medier skal have en ansvarshavende chefredaktør, som man kan pålægge at følge Pressenævnets kendelser. Men hvordan skulle tusindvis af influencere og bloggere i alle aldre og afskygninger nogensinde blive enige om noget?

Hvem skal holde øje med, om kendelserne følges? Skal der være forskel på, om man har 200 følgere eller 330.000, som nogle af de unge influencere har?

Etisk nævn for influencerindhold
Forbundet for influenter og bloggere under Dansk Journalistforbund har vedtaget et sæt etiske retningslinjer, som faktisk har noget for sig.

Problemet er bare, at det meget langtfra er de mange unge influencere og bloggere, der er medlemmer af forbundet, og der er i øvrigt ingen kontrol med, om de gode hensigter i regelsættet bliver fulgt.

Hvad er så den løsning, som justitsminister Nick Hækkerup kunne kigge efter?

Det er modellen fra Medierådet for Børn og Unge.

Vi kan etablere et etisk nævn for influencer- og bloggerindhold, der efter samme form for sagsbehandling som Pressenævnet og med lignende kompetencer som Medierådet kan træffe afgørelser i sager om skadeligt indhold i forhold til børn og unge.

Nævnet skal kunne pålægge de sociale platforme og den pågældende influencer eller blogger at fjerne indhold eller sætte advarsel på indhold, som kan have skadelig påvirkning på børn og unge.

Der må så være en sanktionsbestemmelse i form af bøder for ikke at leve op til en kendelse fra nævnet.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen, VL-grupperne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt forhenværende formand for Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.