Miriam Michaelsen
Stine Liv Johansen
Ane Halsboe-JørgensenMedierådet for Børn og Unge får ny formand

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udpeget Miriam Michaelsen til ny formand for Medierådet for Børn og Unge.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Michaelsen overtager posten efter Stine Liv Johansen, der blev udpeget til formand for Medierådet tilbage i 2019. Alle Medierådets medlemmer er beskikket i en periode på fire år, og kulturministeren har efter endt periode valgt at udpege Miriam Michaelsen som ny formand. Det skyldes særligt, at hendes kompetencer matcher det stigende ønske om fokus på teknologiens påvirkning af børn og unge.
”Jeg er glad for, at Miriam Michaelsen har sagt ja til at bidrage med sin ekspertise på området, så vi i endnu højere grad kan gøre det mere sikkert for børn og unge at færdes på nettet,” udtaler kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.
Medierådet for Børn og Unge består af syv medlemmer. De har blandt andet til opgave at vejlede og oplyse om egnetheden af film, programmer og computerspil for børn og unge. Derudover oplyser og rådgiver Medierådet om børn og unges digitale dannelse, herunder om børn og unges digitale tryghed, trivsel og rettigheder.
Selvom Stine Liv Johansen ikke blev genudpeget som formand, havde hun gerne fortsat.
"Jeg havde gerne taget en periode mere og var blevet indstillet af rådet til genbeskikkelse, men kulturministeren har valgt at udpege en anden," skriver hun på Twitter.
Den nye formand Miriam Michaelsen er stifter og bestyrelsesformand for foreningen Digitalt Ansvar (DIGA) og praktiserende advokat hos advokatfirmaet Njord. Hun er udannet cand.jur. fra Københavns Universitet.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Midt i hemmelige forhandlinger støtter Enhedslisten nu medie-forslag fra Moderaterne
- Han har ejet Altinget gennem 26 års vild medieudvikling: ”Jeg skylder Villy Søvndal evig tak”
- Debatten om politisk kunst viser, at de borgerlige også er blevet aktivister
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Ny skyder ambassadør igen






















