Merete Scheelsbeck vil gøre kulturen til borgerlig mærkesag

INTERVIEW: Meget af VLAK-regeringens førte kulturpolitik er ikke groet i konservativ baghave, forklarer ordfører Merete Scheelsbeck (K), der vil gå til valg på at sløjfe kulturbesparelserne.

Kigger man blot et årti tilbage i historiebøgerne, var det en selvfølge, at den borgerlige kulturpolitik skulle tegnes af Det Konservative Folkeparti. Det har dog langt fra været tilfældet, efter at VLAK-regeringen kom til, hvor taktstokken svinges på skift af kulturminister Mette Bock (LA) og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

Men det er en æra, der gerne skal laves om på, når dette års folketingsvalg er afholdt. Det mener De Konservatives kulturordfører, Merete Scheelsbeck.

"Som parti er det rigtig vigtigt, at vi har en stemme i denne her debat. Vi er det borgerlige parti, som vil noget på kulturen," konstaterer Merete Scheelsbeck (K).

Konkret har partiet i forbindelse med efterårets landsmøde taget et opgør med det omprioriteringsbidrag, som Venstre-regeringen indførte i 2015, og som har beskåret landets kulturinstitutioner med to procent om året lige siden. Og det vil partiet nu gå til valg på.

Dermed kvitterer den konservative folketingsgruppe for en kritik fra baglandet om, at partiet har været for usynligt på området.

"Grænsen er nået. Jeg har aldrig været tilhænger af besparelserne, men har ikke altid siddet i Folketinget," lyder det fra ordføreren, når hun bliver spurgt til, hvorfor meldingen først er kommet nu.

Kan ikke effektivisere mere
De seneste par år har særligt de store statslige institutioner øget deres kommercielle fokus med øje for entréindtægter og fondsmidler, hvilket har stået sort på hvidt i jobbeskrivelserne til Kasper Holten og Rane Willerslev, der er nye direktører på henholdsvis Det Kongelige Teater og Nationalmuseet.

Et fokus, kulturlederne selv beskriver som nødvendigheder på grund af den dalende statslige støtte.

"Det er fint, at man også tvinger kulturinstitutionerne til at tænke over, hvordan de bruger deres penge. Men nu er vi for længst nået dertil, hvor der altså ikke er flere penge at hente på effektiviseringer. Det bliver lidt for smart, hvis vi bliver ved med at påstå det. Derfor er vi nået til den erkendelse, at nu er grænsen nået," siger Merete Scheelsbeck.

I finanslovsaftalen for 2019 har kulturen fået tilført 775 millioner over fire år, men vil stadig miste 832 millioner som følge af besparelserne i samme periode.

"Finanslovsaftalen har mange gode initiativer og udviklingstiltag på kulturområdet. Men det løser jo ikke udfordringen. Tværtimod kommer nogle af institutionerne til at bruge ekstra administrativt fokus på det, som kan presse dem yderligere," siger hun.

Vil ikke ændre på medieaftale
Foruden de årlige besparelser på kulturinstitutionerne, har VLAK-regeringen ligeledes med stemmer fra DF indgået en medieaftale, der blandt andet skærer 20 procent i DR's budget og flytter Radio24syvs arvtager vest for Storebælt.

Det er "ikke idéer, der er groet i konservativ baghave," forklarer Merete Scheelsbeck, men vil samtidig ikke gå den store bodsgang i forhold til den førte kulturpolitik de seneste år.

Flere røde partier har nemlig luftet idéen om at tilbagerulle medieforliget, hvis de kommer til magten på den anden side af valget, men det stunt bliver ikke med konservative stemmer.

"Vi står selvfølgelig bag det medieforlig, vi har indgået, og det kommer vi ikke til at ændre på," svarer hun.

Museerne bliver ny mærkesag
Merete Scheelsbeck vil hellere se fremad, hvor en eventuel reform af støtten til de statsanerkendte museer ligger på kulturministeriets tegnebræt.

Her har Dansk Folkeparti været meget eksplicit i forhold til sine ønsker, der blandt andet går ud på at omfordele pengene fra kunstmuseerne i de større byer til de kulturhistoriske museer i provinsen. Og den prioritering vil hun nu modarbejde.

"Jeg har meget svært ved at se, Alex Ahrendtsens museumsudspil som noget, der kan gavne dansk kultur. Derfor er det et enormt vigtigt område, som vi bliver nødt til at markere os på," siger hun.

Det er indtil videre kun partier i rød blok, der er enige med jer i at sløjfe besparelserne. I håber jo fortsat på at indgå fremtidige finanslove med jeres borgerlige kollegaer. Hvordan skal det så kunne lykkes for jer?

"Det kræver jo først og fremmest flere konservative mandater. Men vi vil også tale sagen op og fokusere på konsekvenserne ved besparelserne, således det også bliver en mærkesag for flere borgerlige vælgere," siger hun.

Skal politikere tale kulturen op?
For en lille måned siden rettede direktør på Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, en bredside mod landets politikere, fordi de ifølge ham ikke påtog sig ansvaret med at tale kulturen op. Og den kritik kan Merete Scheelsbeck godt forlige sig med.

"Det kan vi helt klart blive bedre til. Det er en fælles opgave, og alle os, der synes, at kulturpolitik er vigtigt, bør forholde os til, at folk ikke er så optagede af kulturpolitik," siger hun og kommer dermed også ind på, at kulturområdet altid scorer lavt i meningsmålinger, hvor folk bliver spurgt til, hvilke områder de prioriterer, når de går til valg.

"Folk bør være optagede af kulturpolitik, især i et samfund, hvor vi har parallelsamfund og nogle udfordringer med at finde fællesskab. For der kan kulturen bare noget," siger hun.

Forrige artikel Klaus Hansen ny direktør for FilmFyn Klaus Hansen ny direktør for FilmFyn Næste artikel Fri entré på museer i Sverige afhænger af ny regering Fri entré på museer i Sverige afhænger af ny regering