Debat

Museumsdirektør: Gæld til feriefond truer vores eksistensgrundlag

DEBAT: 30 museer og institutioner over hele landet hænger på en gæld til Arbejdsmarkedets Feriefond, de aldrig ville have sat sig i, hvis de regnede med, den skulle afdrages, skriver Mette Bjerrum Jensen.

Arbejdermuseet er en af de institutioner, der er i løbet af de sidste 25 år fået midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond. (Foto: <b></b>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)<br>
Arbejdermuseet er en af de institutioner, der er i løbet af de sidste 25 år fået midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bjerrum Jensen
Direktør, Ringkøbing-Skjern Museum

Det var en god adventsgave, da regeringen i sidste uge droppede de meget omtalte toprocentsbesparelser på kulturområdet i finansloven.

Men på mange museer venter vi stadig på en meget vigtigere julegave: At vi ikke længere skal leve i frygt for, at vi om lidt skal betale en 25 år gammel millionbevilling tilbage. Det drejer sig om penge "lånt" af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Anførselstegnene er vigtige, fordi museerne fik stillet i udsigt, at lånene aldrig skulle betales tilbage. Det skal de så måske alligevel – medmindre regeringen omgør en beslutning fra Bjarne Corydons tid.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

At regeringen sløjfer omprioriteringsbidraget, betyder, at museer med store statstilskud som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst igen kan fokusere på fremtiden og ikke på fyringer. Men uden for hovedstaden, hvor der er langt mellem statsinstitutionerne, betyder tiprocentsbesparelserne forsvindende lidt i forhold til egenindtjeningen som for eksempel billetindtægter, projekter og fondsstøtte. 

Det museum, jeg er direktør for, er et af dem. Vi hedder noget så usexet som Ringkøbing-Skjern Museum, men driver nogle af Vestkystens mest populære museer, med et samlet besøgstal på 220.000 i år. 

Hvis vi skal betale pengene tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond, vil udviklingen af nogle af Danmarks bedste attraktioner blive sat i stå, og flere vil blive tvunget til at lukke.

Mette Bjerrum Jensen
Direktør, Ringkøbing-Skjern Museum

Fonden har gjort en stor forskel
Et af de museer er Bork Vikingehavn. 

For 25 år siden fik museet støtte til at bygge vikingehavnen som en attraktion, der skulle trække campinggæster og sommerhusturister på museum. De 16,5 millioner kroner, Arbejdsmarkedets Feriefond gav, blev startskuddet til en museumsdrift, der sikrer, at vi tjener størsteparten af vores penge selv og dermed er økonomisk bæredygtige. Og det har sat kulturturisme på landkortet uden for København og bidraget til et bredt tilbud på Vestkysten til den voksende og vigtige turisme.

30 museer og attraktioner har i løbet af de sidste 25 år fået midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Og de penge var godt givet ud. Mange af attraktionerne er blandt de mest afholdte oplevelser i landet.

Læs også

Blandt andet det af Dorte Mandrup nyombyggede Vadehavscenter ved Ribe, Bjarke Ingels' geniale M/S Søfart, Nordsøen Oceanarium, der er kendt for sin klumpfisk, Vikingeborgen Fyrkat, Middelaldercentret i Nykøbing-Falster, Danmarks Borgcenter, Ragnarock, Fregatten Jylland, Arbejdermuseet og Bornholms Middelaldercenter, blot for at nævne nogle af dem. 

Det er attraktioner, der har flyttet grænser for, hvad god museumsformidling er, og hvordan vi gør natur og kultur levende og relevante for vores gæster.

På den måde har Arbejdsmarkedets Feriefond gjort en kæmpe forskel for, hvad vi kan opleve, når vi er på ferie, og har været med til at skabe toneangivende formidling.

Lånet blev set som et tilskud
Problemet er bare, at nu kræver fonden pengene tilbage. 

De blev oprindeligt givet som lån, men med den besked, at lånet var en nødvendig konstruktion for at sikre, at pengene blev brugt til det oprindelige formål, og at vi kunne regne med, at lånet ville blive forlænget uendeligt eller eftergivet. Derfor har museerne hvert år i regnskabet behandlet lånet som et tilskud, og ikke som et lån, vi skulle betale af på. 

Arbejdsmarkedets Feriefond har set regnskaberne og ikke bedt os ændre på den praksis før i 2014, da en vedtægtsændring for fonden pludselig medførte, at lånene skulle betales tilbage. Vedtægtsændringerne blev foretaget for at finansiere finansloven under finansminister Bjarne Corydon (S).

Med andre ord hænger 30 institutioner i hele landet nu på en gæld, vi aldrig ville have sat os i, hvis vi regnede med, den skulle afdrages. Det er skønt, at vi har fået fjernet de årlige besparelser på to procent af statstilskuddet. 

Men for os, hvor statstilskuddet er en sekundær indtægt, er det af langt større betydning, at vi kan regne med, at et fondstilskud til udvikling rent faktisk er et tilskud. 

Hvis vi skal betale pengene tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond, vil udviklingen af nogle af Danmarks bedste attraktioner blive sat i stå, og flere vil blive tvunget til at lukke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bjerrum Jensen

Direktør, Ringkøbing-Skjern Museum (2018-), bestyrelsesmedlem, Dansk Kyst og Naturturisme, bestyrelsesmedlem, Destination Vesterhavet
cand.mag. forhistorisk arkæologi (Aarhus 2003), ph.d. (2009)

0:000:00