Niels Frid-Nielsen: Nu er det sidste chance for at forsvare dansk kultur mod overflod af globalt indhold

KOMMENTAR: Det er nu, politikerne har mulighed for at vedtage afgifter på de globale kultur- og medietjenester, der i disse år erobrer verden, men som har så svært ved at bidrage lokalt, skriver Niels Frid-Nielsen i denne klumme om Amazons indtog i Danmark.

I perioden efter lanceringen af streamingtjenesten Disney+ i sidste måned, men før verdens største nethandel ankommer til Danmark, har vi en – måske sidste – chance for at forsvare dansk kultur og medieproduktion mod en overflod af globalt indhold.

Det er nu, politikerne har mulighed for at vedtage afgifter på de globale kultur- og medietjenester, der i disse år erobrer verden, men som har så svært ved at bidrage lokalt.

Det er livsvigtigt lige nu, at vi som forbrugere går hen i vores lokale biograf, boghandel, bibliotek, kulturhus, museum, spillested eller teater og viser, at vi bakker op om de lokale aktiviteter.

Ikke siden oprettelsen af Kulturministeriet og Kunstfonden i begyndelsen af 1960'erne har dansk kulturliv været i så livstruende krise, som nu i coronaåret 2020:

Biograferne vurderer, at deres omsætning er halveret siden 2019. Spillestederne er snart sagt lukningstruede over hele landet. Biblioteker, kulturhuse, museer og teatre frygter for, om den offentlige opbakning også holder, når prisen for coronakrisen skal betales. Selv om statsministeren flere gange nævnte kulturen i sin åbningstale, var det langtfra i form af løfter.

Hertil kommer så Disney+.

Det var en gigantisk lancering, da Disney+ kom til Danmark i september.

Det snart 100-årige underholdningsimperium er jo næsten kulturarv med "Disney Sjov", "Disneys Juleshow", "Anders And & Co." og snesevis af animerede figurer i det enorme katalog.

Men innovation knytter sig ikke ligefrem til Disney-brandet. Af nutidige attraktioner er "High School Musical" nok den mest succesfulde.

En begyndende kedsomhed knytter sig til Disney, og glorværdige klassikere som "Junglebogen", "Snehvide" og "Løvernes Konge" er netop klassikere. Eller sagt med andre ord: Der er for meget mindernes holdeplads over Disney+ til, at streamingtjenesten for alvor har taget Danmark med storm.

Ligesom Netflix, HBO og ViaPlay både producerer og distribuerer Disney+ indhold. Men i en virkelighed, hvor mange af os allerede har en god håndfuld abonnementer på streamingtjenester oven i tv-pakkerne, opleves Disney+ næppe som et must af så mange, som koncernen havde håbet og forventet.

Når hertil kommer, at Disney+ er kommet til et Danmark, hvor der er store traditioner for børnefilm og -serier fra "Kaj & Andrea" over "Vinterbyøster" til "Poul og Nulle i Hullet", så er det altså svært at se Disney+ som det, danske forældre vil gå gennem ild og vand for at præsentere for deres børn.

Men bare fordi Disney+ formentlig flopper i Danmark, er det ikke sikkert, at nethandlen Amazon gør det.

Amazon har længe været dyret i åbenbaringen i den danske bogbranche. Tilsyneladende uden grund, for mindre end to procent af danskerne handler i dag med netgiganten.

Men nu er Amazon åbnet i Sverige. Nu har man søgt efter en marketingsdirektør til at "ekspandere" i blandt andet Danmark. Vi ved også, at de steder i Europa, hvor Amazon i dag er etableret, har de erobret op imod 20 procent af markedet på nettet.

Så det får betydning, når Amazon går ind i Danmark med en dansksproget hjemmeside. Om der vil gå uger, måneder eller måske helt op til et år, før Aamazon ankommer til Danmark, ved man kun i hovedkvarteret i Seattle.

Amazon har økonomiske muskler til at sælge dansk litteratur billigere end de danske konkurrenter. Samtidig vil de kunne distribuere bøger hurtigere end nogen anden. I New York har leveringstiden således været helt nede på en time fra klik på computer til levering ved dør.

Billige priser og hurtig levering vil være så stor en fordel for kunderne, at det forventes at koste i første omgang stribevis af lokale boghandlere livet. I i næste omgang vil det også få betydning for forlag og forfattere, der ikke skriver bestsellere. Ligesom supermarkederne vil Amazon nemlig primært være en fordel for den bredt sælgende litteratur.

Den danske bogbranche har i årevis diskuteret konsekvenserne af Amazons ankomst til Danmark, og opblomstringen af lydbøger kan opfattes som en optakt. Det kan lanceringen af Coops nye "Prime Konto" også. Den vil ligesom Amazon give medlemmerne adgang til bøger, film, musik og lydbøger, men også 15 procent på udvalgte varer.

Til syvende og sidst er Amazon i dag et mangfoldigt supermarked, der ud over bøger sælger elektronik, tøj, værktøj, kosmetik og you name it, som man siger i USA. Det er altså ikke kun bogladerne, der udfordres af Amazon, men også danske tøjbutikker, lokale computerværksteder og for eksempel butikker som Kop & Kande.

Som international spiller forventes Amazon også at minimalisere sin skattebetaling ved for eksempel at placere lagre i nabolande med lavere skattetryk end det danske.

Situationen kalder unægtelig på rettidig omhu fra dansk side.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har i flere omgange i flere år forsøgt at få internationale net giganter til at betale skat. Ikke med held hver gang, men med så stor styrke, at hun for længst er udnævnt til førende fjende af de globale internet pirater.

Det vil være oplagt for den danske kulturminister og regering at tage kontakt til Vestager for mere systematisk at lære af hendes erfaringer.

Målet må være at få den lovpligtige skat hjem – også fra Amazon.

Men der er også et stigende behov for at inddrive afgifter fra de internationale netgiganter, der gladeligt indtager Danmark, men nødigt bidrager til samfundets sammenhængskraft. Det må være rimeligt med en afgift, der transporterer penge fra de internationale streamingtjenester til dansk indholdsproduktion, hvad enten vi taler om bøger, film eller tv.

Mens vi venter på en lovgivning, der aktivt forsvarer produktion og formidling af dansk indhold er det en god ide at finde selvbevidstheden frem som kritisk kultur- og medieforbruger.

Hvis du ønsker, at dine børn ikke bare skal opleve "Snehvide" i Disneyland, men også "Kaj & Andrea" på dansk, er det måske nu, du skal huske de danske kanaler. Nu du skal svinge forbi den lokale biograf, boglade og bibliotek.

For er der én ting, der ikke er gået af mode i net giganternes nye fagre verden, så er det forbrugernes frie valg.

-----

Niels Frid-Nielsen (født 1954) er kulturkommentator, journalist og forfatter. Tidligere har han været kulturredaktør på DR Nyheder og på Det Fri Aktuelt samt kulturreporter og filmanmelder. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Niels Frid-Nielsen: Private fonde har vist stort samfundssind - nu skal de holdes ved bordet Niels Frid-Nielsen: Private fonde har vist stort samfundssind - nu skal de holdes ved bordet