Nota: Lige adgang til kultur og viden for alle?

Af Michael Wright
Direktør i Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder

Der er en ualmindelig god businesscase i at få flere ordblinde til at blive bedre læsere, blive bedre uddannede og få en bedre og mere stabil plads på arbejdsmarkedet.

Michael Wright
Direktør i Nota

Vi står over for et paradoks: Vi har et højt besunget mål om, at vi skal sikre lige adgang til kultur og viden samtidig med at kulturvaneundersøgelser viser, at det især er veluddannede og økonomisk bedrestillede, der især benytter kulturtilbuddene.

Hvis vi skal brede kulturtilbuddene ud til bredere dele af befolkningen, er det relevant at se på, om vi kan ændre og forbedre uddannelsesmulighederne for alle.

Uddannelse til ordblinde
Det er velbelyst, at en meget stor del af danskerne læser ret dårligt, og at for mange ikke får en tilstrækkelig god uddannelse. En pæn del af dem er egentlig ordblinde og har derfor svært ved at læse og klare sig igennem skolen. Det er ikke kun et dansk fænomen, men en global udfordring. I Danmark har 42 procent af ordblinde folkeskolen som højeste uddannelsesniveau mod 16 procent i befolkningen som helhed.

Hvis vi skal rette op på det, skal vi både være dygtige til at identificere, skabe kontakt og levere effektive og attraktive tilbud til mennesker med læsevanskeligheder. Det er også en global hovedpine, men noget vi er ganske gode til i Danmark. På min egen institution, Nota, er godt fire procent af 13-19-årige danskere indmeldt som brugere. Det udgør en meget stor del af alle ordblinde i den aldersgruppe. Det er meget få andre lande, hvis nogen overhovedet, der kan matche det.

Hvis det skal føre til, at disse børn og unge skal blive bedre læsere og sidenhen bedre uddannede, forudsætter det, at de aktivt benytter vores tilbud, og at det har en positiv effekt på deres læse- og skolevaner. Begge dele er heldigvis tilfældet.

Brugsmønstret eller læsetilbøjeligheden blandt vores brugere ligger højt i sammenligning med vore nordiske naboer, og der er god dokumentation for, at aktiv brug af lydbøger og e-bøger fører til bedre lektie- og læsevaner og til bedre trivsel i skolen og højere uddannelsesambitioner. Alt sammen forudsætninger for at forbedre uddannelsesniveauet for denne gruppe.

Milliardgevinst for samfundet
Der er også rigtig mange penge i at forbedre læsekundskaberne for ordblinde: For 30-39-årige er cirka 82 procent på arbejdsmarkedet, mens det kun gælder for godt 60 procent af de ordblinde. Ikke overraskende er der derfor også cirka dobbelt så mange ordblinde på overførselsindkomst som for aldersgruppen som helhed.

Ser man isoleret på de offentlige kasser betyder det via større sociale udgifter og lavere skatteindtægter et provenutab på over syv milliarder kroner om året!

Sagt i finansministerielt sprogbrug er der således en ualmindelig god businesscase i at få flere ordblinde til at blive bedre læsere, blive bedre uddannede og få en bedre og mere stabil plads på arbejdsmarkedet. Selv mindre forbedringer vil føre til betydelig økonomisk gevinst for samfundet.

Der er naturligvis også en verden til forskel for den enkelte ordblinde dreng eller pige, om de kan se frem til at blive habile læsere og få en uddannelse og et godt job, eller om de skal føle sig hægtet af skolen og de glæder, som læsning og kulturbrug giver.

Enhver forbedring kan mærkes
Det glædelige er, at vi kan ”flytte verden”. I Danmark er vi dygtige til at identificere og få fat i de unge ordblinde, og med Undervisningsministeriets seneste ordblinde-initiativ vil det kun blive styrket. Vi er også ganske gode til at aktivere de unges læsevaner og skabe forudsætninger for, at de bliver bedre uddannede og kan få en stabil plads på arbejdsmarkedet.

Vi kan og bør blive dygtigere, og den samlede indsats kan også forstærkes. Det vil kunne aflæses ikke alene på de offentlige budgetter, men også i flere læste bøger, flere museumsbesøg og i gladere mennesker.

Der er skønsmæssigt godt en kvart million ordblinde i Danmark, så enhver forbedring kan virkelig mærkes.