Ny rapport: Danskere foretrækker biblioteker frem for skattelettelser

VÆRDISÆTTELSE: 72 procent af danskerne vil ikke acceptere, at de kommunale folkebiblioteker lukkes eller overgår til brugerbetaling uanset størrelse på skattelettelse, lyder det i ny undersøgelse.

I den verserende biblioteksdebat er der løbende blevet foretaget flere tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne af de kommunale folkebiblioteker.

Men hvad er brugerne villige til at betale for det?

Rundt regnet 63 kroner mere, end de gør i virkeligheden gennem skatten. Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Moos-Bjerre har foretaget uden finansiering fra sponsorer eller interesser.

”Vi har ønsket at afprøve nogle forskellige spørgeteknikker til afdækning af betalingsvillighed over for kulturtilbud, da vi ser det som en mangelvare i den kulturpolitiske debat,” forklarer analysefirmaets indehaver, Michael Moos Bjerre, og fortsætter:

”Vi synes, at dem, det egentlig handler om, nemlig brugerne, indtil nu ikke er kommet til orde i debatten. Denne her undersøgelse viser så, at danskerne faktisk er villige til at betale mere end det, vi bruger på bibliotekerne i dag,” siger han.

To sideløbende spørgemetoder
Rapporten er baseret på to spørgeundersøgelser, hvor man først har spurgt 1.000 personer til, hvad de er villige til at betale via skatten for at have fri adgang til folkebibliotekerne, mens 1.000 andre personer er spurgt til, hvor høj en skattelettelse der skal til for, at de er villige til at acceptere lukningen af eller brugerbetaling på folkebibliotekerne.

Her svarer første gruppe af respondenter, at de er villige til at betale i snit 376 kroner af deres årlige skat til folkebibliotekerne, mens den anden gruppe svarer, at de skal have en skattelettelse på mindst 940 kroner for at acceptere lukningen af folkebibliotekerne. Heraf svarer hele 72 procent, at man ikke vil acceptere det – uanset størrelsen på skattelettelsen.

Gennemsnittet af de to beløb lyder på 658 kroner, som dermed konkluderes til at være borgernes værdisætning af folkebibliotekerne. Og det beløb er 63 kroner højere end den faktiske udgift til folkebibliotekerne målt pr. skatteborger.

(ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFEN)

"Fint at få borgerne i fokus"
Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen glæder sig over danskernes nej til lukninger og brugerbetaling på bibliotekerne.

”Jeg hæfter mig desuden ved, at alle indkomstgrupper er villige til at betale mere, end hvad det rent faktisk koster i dag, og det ser jeg som et klart signal i forhold til de mange nedskæringer, der har været på området, ” siger Steen Bording Andersen.

Ligeledes begejstret er formanden for Bibliotekschefforeningen, Pia Henriette Friis.

”Det er altid os fagpersoner og politikere, der udtaler os i debatten, og derfor er det rigtig fint at have borgerne i fokus. Vi spørger tit til, hvor tilfredse de er, men nu bliver de også bedt om at tage stilling til, hvor meget bibliotekerne egentlig er værd i kroner og øre,” siger Pia Henriette Friis.

Bibliotekschef: Vi skal nå bredere ud
Undersøgelsen viser også, at kvinder værdisætter bibliotekerne 53 kroner højere end mænd, mens folk med lange videregående uddannelser er mere villige til at lade skattekronerne gå til bibliotekssektoren.

Og det er et problem, der skal arbejdes på, mener bibliotekschefen.

"Undersøgelsen får mig til at reflektere over, om vi laver de rigtige tilbud, så vi også rammer den brede befolkning. Førhen har vi lavet projekter med formidling af lydbøger til lastbilchauffører, hvor vi prøver at møde borgerne i deres miljø. Det tror jeg, vi skal arbejde mere med," siger Pia Henriette Friis.

At kvinder og højtuddannede sætter større pris på bibliotekerne, overrasker ikke Casper Hvenegaard, der er lektor ved Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet.

Han har læst rapporten, som han kalder for "et hæderligt stykke arbejde", men har også visse forbehold. Han er for eksempel overbevist om, at resultaterne ville se anderledes ud, hvis de adspurgte blev tvunget til at prioritere mellem flere områder.

"Undersøgelsen forholder sig isoleret til bibliotekerne. Havde man spurgt isoleret til, om man skulle lukke skoler i landdistrikterne, så ville de også svare klart nej. Alligevel bliver der lukket mange skoler, og vi har et demokrati, hvor folk stemmer på de politikere, der lukker skolerne. Så der er altid en forskel på, om man ser isoleret på det eller holder bibliotekerne op mod eksempelvis hospitaler og ældrepleje," siger Casper Hvenegaard.

Han er dog stadig er overrasket over, at hele 72 procent afviser bibliotekslukninger uanset størrelsen på en eventuel skattelettelse.

"Det er et relativt højt tal, som knytter sig til den positive historie om bibliotekerne. Folk er grundlæggende glade for bibliotekerne. Selvom udlånet er nede, så stiger besøgstallene, og jeg er aldrig stødt på undersøgelser, der viser utilfredshed på biblioteksområdet," siger han.

Cepos: Får svar, som man spørger
Hen over nytår har der i Altingets spalter kørt en debat om bibliotekernes fremtidige rolle, hvor besøgstallene godt nok er stigende, men udlånene stærkt faldende.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos satte i den forbindelse spørgsmålstegn ved samfundsbehovet for folkebiblioteker i fremtiden og kritiserede deres stigende anvendelse af ressourcerne på anden aktivitet end bibliotekernes traditionelle formål, eksempelvis til arrangementer, der lige så godt kunne foregå  i et medborgerhus.

Ifølge forskningschef i Cepos Henrik Christoffersen er der flere faldgruber i undersøgelsen, hvor han ligesom Casper Hvenegaard også fremhæver undersøgelsens isolerede fokus på bibliotekerne.

"Når man spørger borgerne til offentlige budgetter og beder dem prioritere, har undersøgelserne altid et entydigt svar, hvor det er kulturområdet, danskerne vil skære i som det første," siger Henrik Christoffersen, der desuden forholder sig kritisk til undersøgelsens spørgemetoder, som han ser som en anden årsag til borgernes høje værdisætning.

"Respondenterne bliver ikke oplyst om, hvad den egentlige udgift til folkebibliotekerne er. Og spørger man uinformeret, som man gør her, så får man nogle meget høje værdisætninger. Modsat viser tidligere undersøgelser inden for andre områder, at spørger man informeret til værdisætning, vil beløbet altid være under den faktiske udgift," siger Henrik Christoffersen.

Alle vil være kulturelle
Desuden advarer Henrik Christoffersen imod, at det vil være meget nemt for de adspurgte at opfatte det, som om de bliver spurgt, om de er kulturelle eller ikkekulturelle.

"Hvis spørgsmålet bliver opfattet sådan, så er respondenterne ikke neutrale. For alle vil være kulturelle. Jeg har selv lavet undersøgelser, hvor jeg har spurgt folk til, hvor ofte de går på museum. Hvis man sammenholder deres svar med museernes besøgsstatistik skulle man forvente, at der var en sammenhæng. Men det er der i den grad ikke. Det går ind i borgerens selvforståelse, og derfor er besvarelserne ikke ærlige, selvom de er anonyme," forklarer han.

Ifølge Michael Moos-Bjerre er det et helt bevidst valg ikke at informere de adspurgte om udgiften til bibliotekerne, og han er derfor ikke enig med Henrik Christoffersen i, at det skader troværdigheden.

"Hvis man informerer de udspurgte om den reelle udgift, vil folk typisk basere deres svar på deres politiske holdninger til, om bibliotekerne bør have mere eller mindre. Ved ikke at informere respondenterne får man i virkeligheden et mindre forudindtaget bud fra folk. Jeg anerkender hans synspunkt, men jeg tror ikke, at der er ret mange inden for denne type forskning, der vil være enig med ham," siger Michael Moos-Bjerre.

Han anerkender dog, at undersøgelsen havde givet anderledes svar, hvis man havde bedt de adspurgte, om at prioritere.

"Hvis man sagde til folk, at de skulle fremhæve tre områder og kunne vælge mellem sundhedsvæsen, skoler, daginstitutioner, ældrepleje og så kultur, så ville ingen folk ved deres fulde fem vælge kulturen. Men staten giver jo penge til det hele, og det mener jeg også, at folk er indstillede på. Når denne her undersøgelse viser, at folk vil give 658 kroner til biblioteksområdet, så er det stadig en lille del i forhold til, hvad de med høj sandsynlighed ville have svaret, hvis de isoleret skulle værdisætte folkeskolen," siger Michael Moos-Bjerre.

Du kan læse hele rapporten Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed her.

 

Forrige artikel Det Kgl. Teater: Her er opgaverne for den kommende teaterchef Det Kgl. Teater: Her er opgaverne for den kommende teaterchef Næste artikel Altinget lancerer nyt medie om udflytning Altinget lancerer nyt medie om udflytning
  • Anmeld

    Majken Hansen

    Stor glæde af biblitekerne

    Jeg er en del af de 72 procent, som elsker vores folkebiblioteker og som flittigt bruger dem (uden brugerbetaling).

    jeg skulle for eksempel for lidt siden opkvalificeres i Excel. Her søgte jeg mange forskellige steder, og kunne ikke finde et Excel kursus der var til at betale. Jeg endte med at tage et online på https://www.nemprogrammering.dk/Tutorials/excel/online-kursus-gratis.php , men til trod for en god kursus, følte jeg, at jeg manglede noget personlig sparring.

    Da jeg nogle dage efter besøgte mit lokale bibliotek, faldt snakket ved et tilfælde på min søge efter et godt (og billigt) Excel-kursus, og det viste sig, at biblioteket faktisk afholdte excelkurser for begyndere 1 gang om måneden... Så tilbud benyttede jeg mig selvfølgelig af, men havde det krævet brugerbetaling, så var det ikke sikkert, at jeg nogenside havde fået lært Excel som jeg ønskede det.

    Sååå...behold venligst de folkelige biblioteker tak!

Overblik: Grønthøster og gaver på finansloven

Overblik: Grønthøster og gaver på finansloven

ØKONOMI: Finanslovsaftalen for 2019 bevilger 775 millioner kroner til kulturområdet over de næste fire år. I samme periode tages der 756,8 millioner som følge af regeringens omprioriteringsbidrag.