Af Uffe Savery
Ordførende orkesterchef for Landsdels-orkesterforeningen (LOF)

Hvis ikke vi selv øger vores egenindtægter ved eksempelvis fondsstøtte og partnerskaber med erhvervslivet, bliver det overordentligt svært at bevare den symfoniske musik på nuværende niveau.

Uffe Savery
Ordførende orkesterchef for Landsdelsorkesterforeningen (LOF)

Finansloven for 2016 sætter landets fem landsdelsorkestre (Aalborg,- Aarhus,- Sønderjylland og Odense Symfoniorkester samt Copenhagen Phil) i en ekstrem vanskelig situation.

Politikerne lægger op til en grønthøsterbesparelse, der kan vise sig at blive en langsom, men sikker kvælning.

Med statens nedskæringer i bidragene til landsdelsorkestrene bliver vi – medmindre vi lykkes med at reagere proaktivt – tvunget til at skære antallet af musikere ned. Vi kommer i den situation, at orkestrene ikke længere kan opfylde musiklovens bestemmelse for at opnå statsstøtte.

Det må ikke ske
Et meget ubehageligt paradoks. Og orkestrene risikerer at få en størrelse, der ret beset er mindre, end hvad man kan kalde et symfoniorkester. En reduktion af orkesterstørrelsen vil betyde begrænsninger i repertoirevalg. Samtidig vil gode dirigenter og solister fravælge orkestrene, og der vil ikke være økonomisk råderum til at lønne dem, hvilket vil betyde en nedgang i den kunstneriske kvalitet til følge.

Dette scenarie må vi ikke lade ske! Derfor fordres det nu af de fem landsdelsorkestre at tænke i helt nye baner for at øge egenindtægterne. En udfordring, som vi med stor respekt er klar til at tage op. Orkestrene skal nu i gang med at afsøge andre løsningsforslag som for eksempel musikernes ansættelsesforhold samt indtægtsmuligheder som for eksempel fondsstøtte, partnerskaber med erhvervslivet, kommercielle aktiviteter og sponsorater.

Hård konkurrence om støttekronerne  
I Danmark har kulturlivet dog ikke, som i mange andre lande, tradition for at finde livsvigtig finansiel støtte hos erhvervslivet og fonde. Dette er et område, som vi nu må og skal afsøge mulighederne indenfor – men som vi også må være realistiske omkring. Der bliver hård konkurrence med andre kulturinstitutioner om støttekronerne, og det opsøgende fondsarbejde vil kræve, at orkestrene foretager investeringer i deres administrative ressourcer. Et sted, der i forvejen er skåret ned til et absolut minimum.

Om det lykkes ved vi ikke. Men vi vil gerne have muligheden for at gøre et helhjertet forsøg, så alle fem orkestre kan bevares i den form, vi kender i dag. Hvis ikke det lykkes, ja så må politikerne på banen og lave en nødvendig prioritering eller omstrukturering af det samlede danske orkester- og ensemblemiljø.

Fra Melodi Grand Prix til Youtube 
Den svære økonomiske situation til trods er orkestrene i dag mere innovative end nogensinde. Publikumstallene er støt stigende. Koncerterne spænder fra klassiske koncerter til nyskabende eksperimenter, nye klassiske koncertformater, underholdningskoncerter, events "i marken", hvor publikum befinder sig samt opera- og kammermusikkoncerter.

Derudover har orkestrene succes med nye digitale formater, arbejder med mere end 75.000 børn og unge årligt, spiller til både Melodi Grand Prix og Northside Festival og gør i det hele taget en stor indsats for at nå til et nyt publikum – samtidig med, at orkestrene selvfølgelig fastholder formidlingen af den store symfoniske musik. Alt sammen for at tilbyde en bred vifte af kulturelle oplevelser til det samfund, der finansierer orkestrene. Endda i en sådan grad, at det bliver set og anerkendt i udlandet.

En ting er sikkert. Hvis ikke vi selv øger vores egenindtægter ved eksempelvis fondsstøtte og partnerskaber med erhvervslivet, bliver det overordentligt svært at bevare den symfoniske musik på nuværende niveau i alle dele af Danmark.