Orkestre: Vi kan ikke opfylde musiklovens krav

Af Uffe Savery
Ordførende orkesterchef, LOF

Finanslovsbesparelserne vil have langtrækkende konsekvenser for orkestrenes kerneydelse og gradvist underminere den klassiske symfoniske musiks tilstedeværelse i hele landet.

Uffe Savery
Ordførende orkesterchef, LOF

Kan man spare 600 millioner kroner, uden det går ud over kvalitet, mangfoldighed og forankring?

Og kan man spare 11 millioner kroner i landsdelsorkestrene, uden det går ud over en værdifuld del af vores fælles kulturarv, bred formidling af den klassiske symfoniske musik, den nyskabende kulturinstitution, sikringen af den musikalske fødekæde samt et sundt og frodigt lokalt musikmiljø i alle landsdelene?

Aalborg, Aarhus, Sønderjyllands og Odense Symfoniorkester samt Copenhagen Phil ser ud til at skulle bidrage til besparelserne i den kommende finanslov.

I perioden 2016 til 2019 vil det betyde en nedgang på 11 millioner kroner alene i statens bidrag. Dertil kommer, hvad kommunerne i Odense, Aarhus og Aalborg beslutter sig for at spare i bidraget til deres lokale orkester. Men uanset hvad, så kommer finanslovsbesparelserne til at betyde nedlæggelse af mindst 20 musikerstillinger. Dette skal ses i lyset af, at landsdelsorkestrene allerede har nedlagt både musiker- og administrative stillinger i stort omfang.

Der kan ikke spares mere
Kan der spares mere, uden det går ud over kvaliteten? Nej – det vil helt sikkert gå ud over kvaliteten. Ikke bare ved, at der sidder mindre orkestre på scenerne rundt omkring i landsdelene, men også på en lang række øvrige opgaver, som orkestrene løser, jævnfør bestemmelserne i Musikloven.

Landsdelsorkestrene laver nemlig meget andet end at spille i deres lokale koncertsale. De akkompagnerer blandt andet Den Jyske Opera og Den Kongelige Ballet på turneer rundt i landet. Store operaer som Boheme og Tosca og balletter som Svanesøen kræver et stort orkester, som ikke længere vil være til rådighed. Det er da et kvalitetstab i forhold til det kulturelle udbud ude i landsdelene.

Orkestrenes store arbejde med børn og unge vil også blive hårdt ramt. Orkestrene stiller sig i dag gratis til rådighed med skolekoncerter, undervisning og opsøgende arbejde i folkeskolen. Mere end 75.000 børn og unge møder hvert år et af landsdelsorkestrene. Dette spiller i øvrigt rigtig godt sammen med musikskolernes samarbejde med folkeskolerne, der med den åbne skole nu er åbnet mere op for.

Samarbejdet med amatørmusiklivet vil også blive begrænset kraftigt. Koncerter med for eksempel oratorier og messer, hvor orkestre og amatørkor optræder sammen, vil der heller ikke være økonomi til at gennemføre i samme omfang. Lige så vel må koncerter i de lokale musikforeninger stoppe, medmindre musikforeningerne betaler orkestrenes faktiske udgifter til både lønninger og transport.

Begrænset repertoire 
En del af glæden ved at gå til symfoniske koncerter er naturligvis også glæden ved at opleve dygtige dirigenter og solister. Deres repertoirevalg styres naturligt nok af orkestrenes størrelse og økonomi.

Med de kommende besparelser i udsigt, vil landsdelsorkestrene ikke længere kunne tilfredsstille krav til de mest kendte og elskede værker – Carl Nielsen og Brahms vil derfor blive sjældne gæster i programmerne. I de hele taget vil repertoiret blive så begrænset, at orkestrene heller ikke her vil kunne opfylde Musiklovens krav. Derudover bliver det vanskeligere at tiltrække og aflønne gode dirigenter og solister.

Alle fem landsdelsorkestre har højt kvalificerede fuldtidsansatte musikere, der kontinuerligt, med passionen i højsædet, holder et højt professionelt og kunstnerisk niveau. Et orkester kan ikke, som mange andre arbejdspladser, periodevis nedskalere og nedsætte sin produktivitet eller indskrænke åbningstider. Kunstnerisk arbejde på højt niveau er en langvarig og krævende proces.

Langtrækkende konsekvenser 
Landsdelsorkestrene har i den grad udviklet, fornyet og udfoldet det at være symfoniorkester, som således taler til, er relevante for og skaber fællesskaber på tværs af økonomiske, kulturelle, sproglige og religiøse forskelle til aldersgrupper, fra ”vugge til grav”. Finanslovsbesparelserne vil have langtrækkende konsekvenser for orkestrenes kerneydelse og gradvist underminere den klassiske symfoniske musiks tilstedeværelse i hele landet.

At reducere tilskuddet til landsdelsorkestrene svarer til at formindske et fodboldhold til blot ni spillere. Man kan sagtens spare 600 millioner på kulturen og 11 millioner kroner i landsdelsorkestrene, men det har naturligvis omkostninger. Og vil ramme bredt i både lokalmiljøer, på børne- og ungeområdet, samarbejder med andre kulturinstitutioner og ikke mindst den symfoniske oplevelse.