Debat

Presseudgivere til EU-Kommissionen: Når tech kontrollerer den offentlige samtale, er der brug for handling

Tech-virksomheder spiller en central rolle i den demokratiske samtale. Det kræver handling i form af regulering og håndhævelse. DPCMO bidrager gerne til at gøre politiske intentioner til virkelighed, skriver Karen Rønde i replik til Per Haugaard.

Udfordringerne med tech er ikke blot danske, så Danmark har mulighed for at sætte en retning, der ikke bare kommer danskerne til gode. Med danske Vestager i spidsen i EU er ambitionsniveauet højt, skriver Karen Rønde.
Udfordringerne med tech er ikke blot danske, så Danmark har mulighed for at sætte en retning, der ikke bare kommer danskerne til gode. Med danske Vestager i spidsen i EU er ambitionsniveauet højt, skriver Karen Rønde.Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Karen Rønde
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I begyndelsen af december truede Meta/Facebook med at blokere for nyheder i USA grundet et lovgivningsinitiativ, der skulle sikre rettighedshavere, herunder nyhedsmedier, en stærkere forhandlingsposition overfor de dominerende tech-platforme. Metas trussel i USA kommer i forlængelse af samme trussel fremsat i Canada i november i forbindelse med et lovforslag, der også adresserer den store ubalance i forhandlingsstyrken mellem de globale tech-selskaber og lokale nyhedsmedier.

I Australien gjorde Meta alvor af truslen og valgte at udelukke nyhedsmedier fra Facebook i vinteren 2021, da de australske lovgivere holdt fast i lovforslag, der skulle få tech til at betale for brugen af medieindhold.

Det handler om magt. Det handler om penge. Også i Europa. Per Haugaard, chef for EU-Kommissionen i Danmark, konstaterer i sit indlæg 30. november, at tech-virksomheder har fået en "helt central rolle i den demokratiske samtale. En rolle og et ansvar, som de desværre ikke altid lever op til". 

Jeg repræsenterer foreningen Danish Press Publications' Collective Management Organisation, DPCMO, som forvalter visse af mediernes rettigheder overfor tech. Vi er enige i, at når tech både påvirker og kontrollerer den offentlige samtale, der er en forudsætning for et velfungerende demokrati, er der behov for handling i form af regulering og håndhævelse heraf.

Tech skal returnere penge til medierne

Per Haugaard fremhæver DSA’en og DMA’en. Begge vigtige lovgivningspakker, hvis effekt vi forhåbentlig ser i 2023 og i 2024. For så vidt angår Media Freedom Act, som Haugaard også nævner, henviser jeg til Danske Mediers direktør Mads Brandstrups indlæg af 7. december.

Når tech høster data og tjener penge på mediernes indhold, skal en rimelig andel retur til medieøkosystemet, så bæredygtighed indenfor udgivelsesvirksomhed sikres

Karen Rønde
Direktør, DPCMO

Haugaard peger også på ophavsretsdirektivet, som vores forening er dannet på baggrund af. Direktivet var mange år undervejs, blev vedtaget i 2019 og trådte i kraft i juni 2021. Direktivet fremhæver, at en fri og pluralistisk presse er afgørende for den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund.

Når tech høster data og tjener penge på mediernes indhold, skal en rimelig andel derfor retur til medieøkosystemet, så bæredygtighed indenfor udgivelsesvirksomhed sikres og dermed tilgængelighed af pålidelige oplysninger til borgerne.

Læs også

Intentioner skal blive til virkelighed

Vores forening har siden sommeren 2021 rakt ud til tech for at få en dialog om de nye regler. Det har vist sig at være kompliceret. Regler kan fortolkes, omgås, undgås. Derfor er det vitalt, at reglerne er klare.

Det er også afgørende, at reglerne kan håndhæves effektivt i den virkelige verden. Det vil sige hurtigt og uden store omkostninger. For teknologien udvikler sig hurtigt. Det må afspejles i lovgivningen. I Australien har man for eksempel indført en obligatorisk forhandlingsordning samt en særlig lovpligtig tvist-løsningsmodel kaldet Final Offer Arbitration.

Udfordringerne er ikke blot danske, så Danmark har mulighed for at sætte en retning, der ikke bare kommer danskerne til gode

Karen Rønde
Direktør, DPCMO

Vi må gå nye veje og afprøve nye modeller, hvis vi skal lykkes i den digitale tidsalder. Ophavsretsdirektivet skal evalueres tidligst i 2026. Der er lang tid til. Lad os komme i gang allerede nu med at drøfte udfordringer og muligheder.

Haugaard nævner også Platform-to-Business forordningen. Vi er enige i, at denne også er relevant i forhold til sikring af ordentlige rammevilkår, gennemsigtighed, klageadgang og data, men man mangler desværre at opleve dette i praksis. Dertil kommer EU’s datalovgivning medmere. 

Udfordringerne er ikke blot danske, så Danmark har mulighed for at sætte en retning, der ikke bare kommer danskerne til gode. Med danske Vestager i spidsen i EU, som Haugaard skriver, er ambitionsniveauet højt.

DPCMO er klar med konstruktive løsningsforslag, der kan bidrage til at sikre, at de gode politiske intentioner i EU og i Danmark bliver til virkelighed. Vi ser frem til dialogen med både Folketinget og regeringen, EU-Kommission og EU-Parlament samt de mange øvrige interessenter, der hver dag gør en kæmpe indsats for vores dyrebare demokrati.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Rønde

Adm. direktør, DPCMO, advokat, fhv. folketingsmedlem (V)

Per Haugaard

Chef, EU-Kommissionen i Danmark
cand.jur. (Københavns Uni. 1987), LL.M., European Law (Europacollege 1988)

Mads Brandstrup

Direktør for kommunikation og public affairs, SAS
journalist (DJH 2004)

0:000:00