Teaterchef: Kunst får os til at se indad

Af Mick Gordon
Teaterdirektør, Aarhus Teater

Kunst giver os et særligt rum til at tænke og reflektere, fordi kunsten sætter kultur i en anden kontekst ved at anbringe den i nogle rammer eller på en scene, så vi kan betragte vores egne antagelser på ny.

Mick Gordon
Teaterdirekør, Aarhus Teater

Kultur er ikke vigtigt. Men det er kunst.

Kultur. En interessant term. Der har forskellige betydninger. I dette indlægs forstand skal der ved kultur forstås åndsvidenskaben og humaniora; udtryk for menneskelige, kreative og intellektuelle bedrifter samlet set.

Men termen ”kultur” har også andre betydninger. Inden for biologiens verden er en kultur et miljø, hvori celler opbevares for at få dem til at vokse. I antropologiens verden betyder kultur idéer, sprog, sæder, skikke og social adfærd hos et bestemt folk.

Hvis man følger den antropologiske definition, ser man, at termen ”vigtig” ikke giver mening, når den anvendes om kultur, fordi vi til enhver tid er vores kultur. Hvad, der er vigtigt, er at stille spørgsmålstegn ved, om det er godt nok. Og det er det, som kunsten kan.

Den farlige kultur
For det meste er vores meninger, vores opfattelser, vores betragtninger af, hvad der er ”normalt”, eller hvad der er ”rigtigt”, tankeløse. Tankeløse, fordi der er tale om antagelser, oftest kulturelle antagelser, som vi ikke tænker over. Og derfor kan kultur, vores egen eller andres, være så farlig. Kultur er det ubevidste objektiv, hvorigennem vi ser, dømmer, antager og oplever alle sider af vores liv og verden omkring os. Og hvis vi ikke tænker over det, kan kultur få os til at begå forfærdelige ting.

Kultur er grunden til, at Nazi-Tyskland ikke syntes, at de havde ret, de vidste, at de havde ret; det er grunden til, at medlemmer af Islamisk Stat ikke synes, men ved, at de har ret. Og det er derfor, at de fleste politikere fortsætter med at handle med ufortrøden sikkerhed, fordi sikkerhed appellerer til os, fordi det at være sikker er at vide, og at vide føles rigtigt, og at vide kommer fra vores kultur.

Det er her, kunsten kan hjælpe os. Den kan hjælpe os med at reflektere over kultur, fordi kunst alene opfatter kultur som kontekst.

Kunst giver os et særligt rum til at tænke og reflektere, fordi kunsten sætter kultur i en anden kontekst ved at anbringe den i nogle rammer eller på en scene, så vi kan betragte vores egne antagelser på ny.

Kultur som kontekst
Det ser man tydeligst i teatret, fordi teatret er den kunstform, hvor alt bliver målt i forhold til oplevelsen hos det menneske, der er i en given situation.

I teatret er kulturer kontekster for skuespil og produktioner. Uanset om det er Irlands kultur i 1936 i Brian Friels 'Dancing at Lughnasa', den italiensk-amerikanske kultur i 1950’ernes Brooklyn i Arthus Millers 'A View from the Bridge' eller kulturen i nutidens Danmark i Christian Lollikes 'All My Dreams Come True'.

Kultur er altid en kontekst, hvori den virkelige undersøgelse af mennesker i aktion og følelser finder sted. Og på den måde kan teatret hjælpe os med at se det, vi tager for givet – kulturen som danner vores holdninger og opfattelser. Det er den grundlæggende årsag til, at nye teaterforestillinger er så vigtige for ethvert samfund, fordi de giver os mulighed for faktisk at se den kultur, som vi lever og udtrykker.

Den rene medmenneskelighed
Kultur blev som term første gang brugt i den klassiske oldtid af den romerske taler Cicero. Han talte allerede om cultura anima – sjælens eller åndens forædling, hvilket han betragtede som det højeste for menneskets udvikling.

Og hvem kunne kritisere det som en fortsat ambition for kunsten? I teatret er kulturer kontekster for skuespil og produktioner. I godt teater har vi lov til at se og reflektere over vores egne ubevidste kulturelle antagelser og spørge, om vores antagelser er gode nok. I sublimt teater – hvilket altid er målet – bliver tæppet et kort øjeblik trukket til side, og vi får et glimt af vores rene medmenneskelighed.

Og det er ud fra dette flygtige perspektiv, at vi mennesker har en chance for at vide, hvorvidt vores egen kultur, og vores egne ubevidste måder at betragte på, hjælper eller skader potentialet for at være menneskelig. Og det er ud fra denne flygtige oplevelse, at kunsten lader os måle os selv som medmennesker.

(Debatindlægget er oversat fra engelsk)