Bliv abonnent
Annonce
Debat

Teaterchef på Bornholm: Børns adgang til kultur er blevet til et postnummerlotteri

Finansieringsmodellen for egnsteatre svækker den samlede kulturelle infrastruktur og gør det vanskeligere at sikre lige adgang til scenekunst for børn og unge, skriver Jens Svane Boutrup.
Finansieringsmodellen for egnsteatre svækker den samlede kulturelle infrastruktur og gør det vanskeligere at sikre lige adgang til scenekunst for børn og unge, skriver Jens Svane Boutrup.Foto: Michael Brøndum/Bornholms Teater
19. februar 2026 kl. 02.00

J

Teaterchef, Bornholms Teater

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Inden de politiske forhandlinger om den kommende scenekunstreform for alvor går i gang, er det afgørende at få ét spørgsmål tydeligt på dagsordenen: Skal scenekunst være et reelt tilbud for børn og unge i hele landet eller fortsat afhænge af kommunernes økonomiske formåen?

Svaret hænger tæt sammen med egnsteatrenes rolle og vilkår.

Egnsteatrene er en særlig dansk konstruktion. De er lokalt forankrede, professionelt producerende scenekunstinstitutioner spredt over hele landet. De er ikke blot steder, hvor forestillinger vises, men institutioner, der skaber scenekunst i tæt dialog med det lokalsamfund, de er en del af.

I dag findes der 28 egnsteatre, som tilsammen udgør en central del af den scenekunstneriske infrastruktur, ikke mindst for børn og unge.

Læs også

Netop derfor spiller egnsteatrene allerede en nøglerolle i ambitionen om, at alle børn og unge skal møde scenekunst. Den ambition deles bredt politisk.

Men hvis forhandlingerne om reformen skal lykkes med den, er det ikke tilstrækkeligt at fokusere på struktur og forenkling. Finansieringsmodellen bliver afgørende.

Finansieringsmodel forstærker geografiske forskelle

I dag ligger ansvaret for egnsteatrene hos den enkelte kommune, som finansierer teatret og derefter modtager en statslig refusion som en fast procentdel af det kommunale tilskud.

Modellen er enkel, men den er ikke neutral. Den betyder, at kommunernes økonomiske råderum i praksis afgør, hvor stærkt et egnsteater kan være.

Egnsteatre på tværs af landet forventes at leve op til de samme krav, men med vidt forskellige forudsætninger.

Jens Svane Boutrup
Teaterchef, Bornholms Teater

Kommuner har vidt forskellige økonomiske forudsætninger, og det slår direkte igennem i egnsteatrenes bevillinger.

Egnsteatre i økonomisk pressede kommuner har som regel de mindste budgetter, ikke fordi ambitionerne er mindre, men fordi midlerne er det.

Samtidig betyder refusionsmodellen, at staten bidrager mest dér, hvor kommunerne i forvejen har flest penge. Resultatet er, at statens egen finansieringsmodel systematisk forstærker geografiske forskelle.

Konsekvensen er, at egnsteatre på tværs af landet forventes at leve op til de samme krav, men med vidt forskellige forudsætninger.

Det er ikke blot et problem for de enkelte institutioner.

Det svækker den samlede kulturelle infrastruktur og gør det vanskeligere at sikre lige adgang til scenekunst for børn og unge. I yderområder, hvor alternativerne i forvejen er få, bliver effekten særlig tydelig.

Læs også

Statsligt grundtilskud til alle egnsteatre

Hvis forhandlingerne om scenekunstreformen viderefører denne model uændret, risikerer de at cementere en ulighed, som står i direkte modsætning til ambitionen om scenekunst i hele landet.

Derfor bør finansieringsmodellen være et centralt politisk tema i de kommende forhandlinger.

En mulig løsning er at indføre et statsligt grundtilskud til alle egnsteatre, uafhængigt af kommunernes betalingsevne, som efterfølgende kan suppleres af en refusionsmodel.

Det vil sikre et mere ensartet og bæredygtigt udgangspunkt og samtidig fastholde det lokale engagement.

En mulig løsning er at indføre et statsligt grundtilskud til alle egnsteatre, uafhængigt af kommunernes betalingsevne.

Jens Svane Boutrup
Teaterchef, Bornholms Teater

Scenekunstreformen rummer et erklæret ønske om forenkling, og det er fornuftigt. Men forhandlingerne bliver først meningsfulde, hvis de også adresserer de strukturelle forskelle, der i dag præger feltet.

Hvis ikke risikerer reformen at blive endnu et eksempel på, at ambitionen om kultur for alle ender med at gælde dér, hvor der allerede er råd.

Netop derfor er de kommende forhandlinger en historisk mulighed.

Ikke blot for at justere ordninger, men for at sikre, at egnsteatrene også fremover kan være et landsdækkende, professionelt tilbud, der bringer scenekunsten tæt på børn og unge uanset postnummer.

Læs også

Artiklen var skrevet af

J

Jens Svane Boutrup

Teaterchef, Bornholms Teater

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026